Salmene 144:7
Udræk dine Hænder af det Høie, udfri mig og red mig af store Vande, af en Fremmeds Børns Haand,
Udræk dine Hænder af det Høie, udfri mig og red mig af store Vande, af en Fremmeds Børns Haand,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
11 Udfri mig og red mig af en Fremmeds Børns Haand, hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand;
17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig af mange Vande.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
16 Da saaes Vandets Strømme, og Verdens Grundvolde aabenbaredes, Herre! ved din Trudsel, formedelst din Næses Aands Aande.
17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.
6 Lad lyne flux og adspred dem, udkast dine Pile og forfærd dem.
4 Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?
7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
8 hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand.
14 Men jeg (flyer med) min Bøn til dig, Herre! (lad det være) en velbehagelig Tid, O Gud! efter din megen Miskundhed; bønhør mig for din, Frelses Sandheds Skyld.
15 Fri mig af Dynd, at jeg ikke synker; lad mig fries fra mine Hadere og af det dybe Vand.
11 Hvorfor vender du din Haand, ja din høire Haand tilbage? tag den aldeles midt ud af din Barm.
12 Du udrakte din høire Haand, Jorden opslugte dem.
7 Naar jeg vandrer midt i Angest, skal du holde mig i Live; du skal udrække din Haand over mine Fjenders Vrede, og din høire Haand skal frelse mig.
6 Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.
21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
5 Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.
13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
4 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.
4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
4 Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.
25 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, og hans Horn skal ophøies i mit Navn.
10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.
3 Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag).
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
48 den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,
49 og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
16 Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela.
21 Og jeg vil redde dig af de Ondes Haand, og forløse dig af Tyranners Haand.
1 Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme).
2 Gud! frels mig, thi Vandet er kommet indtil Sjælen.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
7 Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.
54 Der flød Vand over mit Hoved, jeg sagde: Jeg er afhuggen.
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
2 Min Gud! fri mig fra mine Fjender; ophøi mig fra dem, som staae op imod mig.
9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
17 Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.
6 Saadant satte han til et Vidnesbyrd i Joseph, der han drog ud imod Ægypti Land, hvor jeg maatte høre et Tungemaal, som jeg ikke kjendte.
6 Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand.
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.
13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
16 Og opløft du din Kjep, og udræk din Haand over Havet, og skil det ad; og Israels Børn skulle gaae ind midt i Havet paa det Tørre.
1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
27 at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.