2 Mosebok 15:6
Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand.
Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa.
8 Og ved din Vredes Veir forsamledes Vandene, Floderne stode som en Dynge, Dybene sammendroges midt i Havet.
9 Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, bytte Rovet; min Sjæls Lyst skal stilles paa dem; jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal fordærve dem.
10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.
11 Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du herlig beviist i Hellighed, forfærdelig at berømme, som gjør underlige Ting?
12 Du udrakte din høire Haand, Jorden opslugte dem.
13 Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig.
15 Der er en frydefuld Røst om Salighed i de Retfærdiges Pauluner; Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
16 Herrens høire Haand er ophøiet, Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.
10 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger opløftes, da kan du, ja du komme dem til at høre op.
8 Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Høiestes Miskundhed skal han ikke snuble.
5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
4 Han kastede Pharaos Vogne og hans Hær i Havet, og hans udvalgte Høvedsmænd bleve druknede i det røde Hav.
5 Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Steen.
17 Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.
9 Og det skal skee paa den samme Dag, siger Herren, da vil jeg udrydde dine Heste midt af dig, og jeg vil fordærve dine Vogne.
6 Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.
34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
11 Hvorfor vender du din Haand, ja din høire Haand tilbage? tag den aldeles midt ud af din Barm.
7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
42 Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.
5 Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.
12 den, som førte dem ved Mose høire Haand, med sin herlige Arm, som adskilte Vand for deres Ansigt, til at gjøre sig et evigt Navn?
7 Naar jeg vandrer midt i Angest, skal du holde mig i Live; du skal udrække din Haand over mine Fjenders Vrede, og din høire Haand skal frelse mig.
6 Lad lyne flux og adspred dem, udkast dine Pile og forfærd dem.
1 Davids (Psalme). Lovet være Herren, min Klippe! den, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
27 Den evige Gud er Boligen, og nedentil ere de evige Arme; og han har uddrevet Fjenden for dit Ansigt, og sagt: Ødelæg!
16 Forfærdelse skal falde over dem, og Frygt; ved din Arms Magt skulle de tie som en Steen, indtil dit Folk, Herre, kommer over, til det Folk kommer over, som du haver forhvervet.
15 Du traadte med dine Heste i Havet, (ja) i mange Vandes Hob.
4 Bind dit Sværd ved din Side, du Vældige! (ja) din Majestæt og om Herlighed.
11 Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igjennem Havet paa det Tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene, ligesom Steen i mægtige Vande.
27 at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku af Himmelen og see til, og besøg dette Viintræ,
13 Du, du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Dragers Hoveder i Vandene.
2 Herren skal sende din Styrkes Spiir af Zion, (sigende): Regjer midt iblandt dine Fjender.
15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
3 Du, du fordrev Hedningerne ved din Haand, men du plantede dem; du, du handlede ilde mod Folkene, og udstødte dem.
10 De, som trætte med Herren, skulle forskrækkes, han skal lade tordne i Himmelen over dem, Herren skal dømme Jordens Ender, og han skal give sin Konge Styrke og ophøie sin Salvedes Horn.
14 Den er Guds Veies Begyndelse; han, som den gjorde, laver sit Sværd (til den).
5 Gud! du er den samme, min Konge; befal Jakobs megen Frelse (at komme).
25 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, og hans Horn skal ophøies i mit Navn.
10 O Gud! vi tænke paa din Miskundhed inden i dit Tempel.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
9 Du skal sønderslaae dem med et Jernspiir; ligesom en Pottemagers Kar skal du sønderbryde dem.
15 Og Herren skal sætte Ægyptens Havs Odde i Band, og bevæge sin Haand over Floden med sit stærke Veir, og han skal slaae (den) i de syv Bække, og lade (dem) fremgaae der igjennem med Skoe paa.
17 Herren haver gjort det, han havde tænkt, han haver udrettet sit Ord, som han fra gamle Dage havde befalet, han haver nedbrudt og ikke sparet, og han lod Fjenden glæde sig over dig, han ophøiede dine Modstanderes Horn.