Salmenes bok 89:10
Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger opløftes, da kan du, ja du komme dem til at høre op.
Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger opløftes, da kan du, ja du komme dem til at høre op.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Gud er skrækkelig i de Helliges store hemmelige Raad, og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham.
9 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
6 Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand.
7 Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa.
8 Og ved din Vredes Veir forsamledes Vandene, Floderne stode som en Dynge, Dybene sammendroges midt i Havet.
13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.
9 Vaagn op, vaagn op, ifør dig Styrke, du Herrens Arm! vaagn op, ligesom i gamle Dage, iblandt de forrige Slægter; er du ikke den, som haver afhugget en Hovmodig, (den), som saarede Dragen?
10 Er du ikke den, som udtørrede Havet, den store Afgrunds Vande? den, som gjorde Havets Dybheder til en Vei, at de Igjenløste gik igjennem?
13 Du, du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Dragers Hoveder i Vandene.
14 Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
38 Han skal befæstes som Maanen evindelig, og (som) det Vidne i den øverste Sky (skal han være) bestandig.
39 Men du, du forkastede og foragtede (ham), du var fortørnet paa din Salvede.
40 Du gjorde din Tjeners Pagt til Intet, du vanhelligede hans Krone til Jorden.
11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
42 Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.
43 Du ophøiede hans Modstanderes høire Haand, du glædede alle hans Fjender.
44 Ja, du omvendte hans skarpe Sværd, og lod ham ikke bestaae i Krigen.
7 Bævelse betog dem der, Angest som en (Qvindes), der føder.
9 Din Bue blev aldeles aabenbar, (efter) de Eder til Stammerne, (efter dit) Ord, Sela! Du adskilte Jorden med Floder.
10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.
9 Du skal sønderslaae dem med et Jernspiir; ligesom en Pottemagers Kar skal du sønderbryde dem.
2 der han havde stredet med de Mesopotamier og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog de Edomiter i Saltdalen, tolv tusinde.
10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.
10 han, som slog mange Folk og ihjelslog stærke Konger,
15 Sønderbryd de Ugudeliges Arm og (anlangende) den Onde, randsag hans Ugudelighed, (indtil) du ikke finder den (mere).
12 Du udrakte din høire Haand, Jorden opslugte dem.
15 Du er den Gud, som gjør underlige Ting; du haver kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
14 Du igjennemborede Hovedet for hans Landsbyer ved hans Kjeppe; de stormede til at adsprede mig, deres Glæde var som til at æde en Elendig i Skjul.
15 Du traadte med dine Heste i Havet, (ja) i mange Vandes Hob.
11 Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igjennem Havet paa det Tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene, ligesom Steen i mægtige Vande.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
5 Thi du haver udført min Ret og min Sag; du sad paa (din) Throne, (du,) som dømmer i Retfærdighed.
4 Thi hans Byrdes Aag og hans Skuldres Riis, (ja) hans Drivers Kjep haver du sønderbrudt, som paa Midians Dag,
20 Du (haver været) mig en Slaahammer, (ja) Krigsvaaben; og jeg haver adspredt Hedninger ved dig, og fordærvet Riger ved dig.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
7 Naar de toge fat paa dig med Haanden, saa sønderbrødes du og søndersled dem hele Siden, og naar de hældte sig paa dig, blev du sønderbrudt og kom alle Lænder paa dem til at staae (stille).
10 De, som trætte med Herren, skulle forskrækkes, han skal lade tordne i Himmelen over dem, Herren skal dømme Jordens Ender, og han skal give sin Konge Styrke og ophøie sin Salvedes Horn.
11 Han udrakte sin Haand over Havet, bevægede Rigerne; Herren bød over Canaan, at ødelægge dens Befæstninger.
25 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, og hans Horn skal ophøies i mit Navn.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
5 Herren haver sønderbrudt de Ugudeliges Kjep, Regenters Riis.
5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
19 Vort Hjerte vendte ikke tilbage, ei heller bøiede vor Gang sig af fra din Vei,