Esekiel 29:7
Naar de toge fat paa dig med Haanden, saa sønderbrødes du og søndersled dem hele Siden, og naar de hældte sig paa dig, blev du sønderbrudt og kom alle Lænder paa dem til at staae (stille).
Naar de toge fat paa dig med Haanden, saa sønderbrødes du og søndersled dem hele Siden, og naar de hældte sig paa dig, blev du sønderbrudt og kom alle Lænder paa dem til at staae (stille).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Og alle Ægyptens Indbyggere skulle fornemme, at jeg er Herren, fordi de have været Israels Huus en Rørkjæp.
20Og det skede i det ellevte Aar, i den første (Maaned), paa den syvende (Dag) i Maaneden, at Herrens Ord skede til mig, sigende:
21Du Menneskesøn! jeg haver sønderbrudt Pharaos, Kongen af Ægyptens, Arm, og see, den skal ikke forbindes, at man skulde meddele den Lægedom, at føre Bind frem til at forbinde den, til at gjøre den stærk, at (den kunde) tage fat paa Sværdet.
22Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg (vil) til Pharao, Kongen i Ægypten, og sønderbryde hans Arme, (baade) den stærke og den sønderbrudte, og jeg vil gjøre, at Sværdet skal falde af hans Haand.
6See, forlader du dig paa denne brudte Rørkjep, paa Ægypten, hvilken, om Nogen hælder sig derpaa, da gaaer den i hans Haand og borer den igjennem? Saaledes er Pharao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig paa ham.
8Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg lader Sværdet komme over dig, og jeg vil lade udrydde Mennesker og Fæ af dig.
21Nu see, forlader du dig paa denne brudte Rørkjep, paa Ægypten, paa hvilken om Nogen hælder sig, da gaaer den i hans Haand og borer den igjennem? saaledes er Pharao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig paa ham.
13Men nu vil jeg sønderbryde hans Aag af dig, og sønderrive dine Baand.
7derfor, see, jeg, jeg udrækker min Haand over dig, og giver Hedningerne dig til Bytte, og udrydder dig fra Folkene, og lader dig omkomme af Landene; jeg vil ødelægge dig, og du skal fornemme, at jeg er Herren.
4Thi hans Byrdes Aag og hans Skuldres Riis, (ja) hans Drivers Kjep haver du sønderbrudt, som paa Midians Dag,
14Mon dit Hjerte skal kunne bestaae? mon dine Hænder skulle have Styrke (mere) paa de Dage, naar jeg vil handle med dig? jeg, Herren, jeg haver talet det og vil gjøre det.
17Alle Hænder skulle synke, og alle Knæ gaae (ustadige som) Vand.
3Thi Ægypterne ere Mennesker og ikke Gud, og deres Heste ere Kjød og ikke Aand; og Herren skal udstrække sin Haand, at Hjælperen skal støde sig, og den, som bliver hjulpen, skal falde, og de alle skulle omkomme tillige.
5Og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg udrækker min Haand over Ægypten og fører Israels Børn midt ud fra dem.
24Men jeg vil styrke Kongen af Babels Arme, og give mit Sværd i hans Haand, og sønderbryde Pharaos Arme, og han skal sukke for hans Ansigt, som den sukker, der er (dødelig) saaret.
25Og jeg vil styrke Kongen af Babels Arme, men Pharaos Arme skulle falde; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg giver mit Sværd i Kongen af Babels Haand, og han udrækker det imod Ægypti Land.
16Tilmed Nophs Børn og Thachphanes, de skulle sønderbryde din Hovedisse.
13Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ud fra Ægypti Land, at I ikke skulde være deres Tjenere, og jeg haver brudt eders Aags Bomme og ladet eder gaae opreiste.
34Og du skal drikke deraf og udsuge, og sønderbryde Skaarene deraf, og afrive dine Bryster; thi jeg, jeg haver talet det, siger den Herre Herre.
14Ja, han skal sønderbryde den, som (naar) man sønderbryder (og) sønderslaaer en Pottemagers Leerflaske, han skal ikke spare, og der skal ikke findes i det Sønderslagne deraf et Skaar at tage Ild med af Arnestedet eller at øse Vand med af en Grav.
23Dine Reb ere blevne slappe; de skulle ikke kunne ret befæste deres Mast, de have ikke udbredt Flag; da blev meget Rov (og) Bytte uddeelt, de Halte røvede Rov.
39Og jeg vil give dig i deres Haand, og de skulle nedbryde din Hvælving, og afbryde dine Høie, og føre dig af dine Klæder, og tage din Prydelses Tøi, og lade dig sidde nøgen og blot.
4De Stærkes Bue er brudt, og de Skrøbelige ere omgjordede med Styrke.
5Herren haver sønderbrudt de Ugudeliges Kjep, Regenters Riis.
22da falde min Skulder fra Skulderbladet, og min Arm sønderbrydes fra Armpiben.
20Da jeg havde fra fordum (Tid) sønderbrudt dit Aag, sønderrevet dine Baand, da sagde du: Jeg vil ikke tjene (dem mere); dog løb du om paa alle ophøiede Høie og under hvert grønt Træ (som) en Skjøge.
15Og jeg, jeg tugtede (dem vel), og jeg bestyrkede deres Arme, men de tænkte Ondt imod mig.
21Saa besøgte du (igjen) din Ungdoms Skjændsel, der de af Ægypten befølte dine Vorter for din Ungdoms Brysters Skyld.
28Og du, du skal sønderbrydes midt iblandt dem, som have Forhud, og ligge hos de Ihjelslagne ved Sværd.
40Du gjorde din Tjeners Pagt til Intet, du vanhelligede hans Krone til Jorden.
6Saa sagde Herren: De, som ville understøtte Ægypten, skulle og falde, og dens Styrkes Hovmodighed nedfare; fra Syene Taarn skulle de falde i den ved Sværdet, siger den Herre Herre.
23Og jeg haver adspredt ved dig Hyrde og hans Hjord, og adspredt ved dig Agermand og hans Par (Øxne), og adspredt ved dig Fyrster og Forstandere.
6Og du Menneskesøn! suk; saa det bryder i (dine) Lænder, og saa det er dig bittert, skal du sukke for deres Øine.
7Og det skal skee, naar de sige til dig: Hvorfor sukker du? da skal du sige: For et Rygte, thi det kommer, og hvert Hjerte skal smeltes, og alle Hænder synke, og alt Mod skal vansmægte, og alle Knæ gaae (som) Vand; see, det kommer, og det skeer, siger den Herre Herre.
23Men jeg vil give dem i deres Haand, som have bedrøvet dig, som sagde til din Sjæl: Nedbøi dig, og vi ville gaae over; og du lagde din Ryg som Jorden og som Gaden for dem, som gik over.
21Fordi I støde alle de Svage med Sider og med Skuldre, og stange (dem) med eders Horn, indtil I have adspredt dem hen udenfor,
21Og jeg vil sønderrive eders Huer og redde mit Folk af eders Haand, og de skulle ikke ydermere være i eders Haand til at jages; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
8Og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg gjør en Ild i Ægypten, og alle dens Hjælpere sønderbrydes.
11Naar dens Grene tørres, da skulle de sønderbrydes, Qvinder skulle komme og gjøre Ild dermed; thi det er ikke et forstandigt Folk, derfor skal han, som gjorde det, ikke forbarme sig over det, og den, som haver dannet det, skal ikke være det naadig.
37Du skal ogsaa udgaae herfra, og dine Hænder (skulle være) paa dit Hoved; thi Herren forkaster (al) din Tillid, og du skal ikke faae Lykke derved.
7Thi (anlangende) de Ægypter, deres Hjælp (skal være) Forfængelighed og forgjæves; derfor udraaber jeg dette: Rahab skal sidde (stille).
26Og de skulle drage dine Klæder af dig, og tage din Prydelses Tøi.
7Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa.
21Hvad vil du sige, naar han skal hjemsøge dig? thi du, du haver (selv) lært dem (at være) Fyrster (og) Høvedsmænd over dig; mon Smerter skulde ikke betage dig som en Qvinde, der føder?
18Hvem er du bleven lig, (du, som var) saadan i Ære og Storhed iblandt Edens Træer? ja, du maa nedfare med Edens Træer hen under i Jorden; midt iblandt dem, som have Forhud, skal du ligge med de Ihjelslagne ved Sværdet; denne er Pharao og al hans Mangfoldighed, siger den Herre Herre.
6Saadant satte han til et Vidnesbyrd i Joseph, der han drog ud imod Ægypti Land, hvor jeg maatte høre et Tungemaal, som jeg ikke kjendte.
15Sønderbryd de Ugudeliges Arm og (anlangende) den Onde, randsag hans Ugudelighed, (indtil) du ikke finder den (mere).
29Og de skulle handle med dig af Had, og tage alt dit Arbeide, og forlade dig nøgen og blot; og dit Horeries Blusel og din Skjændsel og dit Horeri skal aabenbares,
17See, Herren skal bortkaste dig, (som) en (stærk) Mand bortkaster En, og aldeles skjule dig.
34Paa den Tid du er sønderbrudt af Havet i de dybe Vande, er din Handel og al din Forsamling midt i dig falden.