Jesaja 36:6
See, forlader du dig paa denne brudte Rørkjep, paa Ægypten, hvilken, om Nogen hælder sig derpaa, da gaaer den i hans Haand og borer den igjennem? Saaledes er Pharao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig paa ham.
See, forlader du dig paa denne brudte Rørkjep, paa Ægypten, hvilken, om Nogen hælder sig derpaa, da gaaer den i hans Haand og borer den igjennem? Saaledes er Pharao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig paa ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19Og Rabsake sagde til dem: Kjære, siger til Ezechias: Saa siger den store Konge, Kongen af Assyrien: Hvad er denne for en Tillid, som du forlader dig paa?
20Du siger, — dog det er ikkun Læbers Ord —(at der er endnu) Raad og Styrke til Krigen; nu, paa hvem forlader du dig, at du er affalden fra mig?
21Nu see, forlader du dig paa denne brudte Rørkjep, paa Ægypten, paa hvilken om Nogen hælder sig, da gaaer den i hans Haand og borer den igjennem? saaledes er Pharao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig paa ham.
22Og om I ville sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det ikke ham, hvis Høie og hvis Altere Ezechias haver borttaget og sagt til Juda og Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede i Jerusalem?
4Og Rabsake sagde til dem: Kjære, siger til Ezechias: Saa siger den store Konge, Kongen af Assyrien: Hvad er denne for en Tillid, som du forlader dig paa?
5Jeg maatte sige, — dog det er ikkun Læbers Ord — (at der er endnu) Raad og Styrke til Krigen; nu, paa hvem forlader du dig, da du er affalden fra mig?
6Og alle Ægyptens Indbyggere skulle fornemme, at jeg er Herren, fordi de have været Israels Huus en Rørkjæp.
7Naar de toge fat paa dig med Haanden, saa sønderbrødes du og søndersled dem hele Siden, og naar de hældte sig paa dig, blev du sønderbrudt og kom alle Lænder paa dem til at staae (stille).
7Men om du vil sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det (da) ikke ham, hvis Høie og hvis Altere Ezechias haver borttaget og sagt til Juda og til Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede?
9Hvorledes vilde du da drive een Fyrstes Magt tilbage af de mindste min Herres Tjenere? men du forlader dig paa Ægypten for Vognes og for Rytteres Skyld.
2dem, som fare hen at drage ned til Ægypten, og ikke adspørge min Mund, at styrke sig ved Pharaos Magt og tage Tilflugt under Ægypti Skygge!
3Thi Pharaos Magt skal blive eder til Beskjæmmelse, og den Tilflugt under Ægypti Skygge til Skam.
24Hvorledes vilde du da drive een Fyrstes Magt tilbage af de mindste min Herres Tjenere? men du forlader dig paa Ægypten for Vognes og for Rytteres Skyld.
1Vee dem, som fare ned til Ægypten om Hjælp, og ville fast forlade sig paa Heste og sætte Tillid til Vogne, at de ere mange, og til Ryttere, at de ere saare stærke, og see ikke hen til den Hellige i Israel, og søge ikke Herren!
21Du Menneskesøn! jeg haver sønderbrudt Pharaos, Kongen af Ægyptens, Arm, og see, den skal ikke forbindes, at man skulde meddele den Lægedom, at føre Bind frem til at forbinde den, til at gjøre den stærk, at (den kunde) tage fat paa Sværdet.
22Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg (vil) til Pharao, Kongen i Ægypten, og sønderbryde hans Arme, (baade) den stærke og den sønderbrudte, og jeg vil gjøre, at Sværdet skal falde af hans Haand.
6Saa sagde Herren: De, som ville understøtte Ægypten, skulle og falde, og dens Styrkes Hovmodighed nedfare; fra Syene Taarn skulle de falde i den ved Sværdet, siger den Herre Herre.
10Saa skulle I sige til Ezechias, Judæ Konge, sigende: Lad din Gud ikke bedrage dig, paa hvilken du forlader dig og siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
11See, du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at (de have) ødelagt dem; og du, skulde du blive friet?
36Hvorfor løber du (saa) meget bort for at omskifte din Vei? (men) du skal ogsaa beskjæmmes af Ægypten, ligesom du beskjæmmedes af Assyrien.
37Du skal ogsaa udgaae herfra, og dine Hænder (skulle være) paa dit Hoved; thi Herren forkaster (al) din Tillid, og du skal ikke faae Lykke derved.
3Thi Ægypterne ere Mennesker og ikke Gud, og deres Heste ere Kjød og ikke Aand; og Herren skal udstrække sin Haand, at Hjælperen skal støde sig, og den, som bliver hjulpen, skal falde, og de alle skulle omkomme tillige.
7Thi (anlangende) de Ægypter, deres Hjælp (skal være) Forfængelighed og forgjæves; derfor udraaber jeg dette: Rahab skal sidde (stille).
18Hvem er du bleven lig, (du, som var) saadan i Ære og Storhed iblandt Edens Træer? ja, du maa nedfare med Edens Træer hen under i Jorden; midt iblandt dem, som have Forhud, skal du ligge med de Ihjelslagne ved Sværdet; denne er Pharao og al hans Mangfoldighed, siger den Herre Herre.
10Saa sagde Senacherib, Kongen af Assyrien: Hvorpaa forlade I eder? at I boe i Befæstningen i Jerusalem?
25Den Herre Zebaoth, Israels Gud, sagde: See, jeg hjemsøger den Mangfoldighed af No og Pharao og Ægypten og dens Guder og dens Konger, ja Pharao og dem, som forlade sig paa ham.
7Saa sagde Herren, Israels Gud: Saa skulle I sige til Judæ Konge, som sendte eder til mig at spørge mig: See, Pharaos Hær, som er uddragen eder til Hjælp, skal vende om til sit Land, til Ægypten.
24Men jeg vil styrke Kongen af Babels Arme, og give mit Sværd i hans Haand, og sønderbryde Pharaos Arme, og han skal sukke for hans Ansigt, som den sukker, der er (dødelig) saaret.
25Og jeg vil styrke Kongen af Babels Arme, men Pharaos Arme skulle falde; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg giver mit Sværd i Kongen af Babels Haand, og han udrækker det imod Ægypti Land.
10Saa skulle I sige til Ezechias, Judæ Konge, sigende: Lad din Gud ikke bedrage dig, som du forlader dig paa og siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
11See du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at de have ødelagt dem; og skulde du, du blive friet?
4Og der skal komme et Sværd i Ægypten, og der skal være en Forfærdelse over Morland, naar de Ihjelslagne falde i Ægypten; og de skulle tage dens meget (Gods), og dens Grundvolde skulle nedbrydes.
5Saa sagde Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kjød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren.
8See, I forlade eder paa løgnagtige Ord, som ikke gavne.
2Du Menneskesøn! siig til Pharao, Kongen i Ægypten, og til hans Mangfoldighed: Hvem er du lig i din Storhed?
16De omvendte sig, (men) ikke til den Høieste, de vare som en falsk Bue; deres Fyrster skulle falde ved Sværdet for deres Tunges Fortørnelse; denne er deres Bespottelse i Ægypti Land.
15Og lader ikke Ezechias komme eder til at forlade eder paa Herren, idet han siger: Herren skal visseligen frie os, denne Stad skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
15Og Ægypten skal Intet have at gjøre, som (enten) Hovedet eller Halen, Green eller Siv skal (kunne) gjøre.
13Fyrsterne i Zoan ere blevne til Daarer, Fyrsterne i Noph ere bedragne, og de have forvildet Ægypten (indtil det yderste) Hjørne af dens Stammer.
15saa hører nu derfor Herrens Ord, (I, som ere) det Overblevne af Juda: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Dersom I sætte eders Ansigt til at komme til Ægypten, og I komme hen at være fremmede der,
16da skal det skee, det Sværd, for hvilket I frygte, skal naae eder der i Ægypti Land, og den Hunger, for hvilken I sørge, skal der hænge efter eder i Ægypten, og der skulle I døe.
16Tilmed Nophs Børn og Thachphanes, de skulle sønderbryde din Hovedisse.
12Derfor, saa sagde Israels Hellige: Efterdi I forkaste dette Ord, og forlade eder paa Vold og Afvigelse, og støtte eder derved,
6Vi maae give Ægypterne Haand, (ja) Assyrerne, for at mættes af Brød.
11Og Angest skal komme over Havet; men han skal slaae Bølgerne i Havet, og alle Strømmens Dybheder skulle borttørres, og Assyriens Hovmodighed skal fornedres, og Ægypti Spiir bortvige.
24Derfor, saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Frygt ikke, mit Folk, som boer i Zion, for Assur; han skal slaae dig med Riset og opløfte sin Kjep over dig paa den Viis, som i Ægypten.
6Og Sværdet skal blive over hans Stæder, og fortære hans Lemmer, og æde (dem), for deres Raads Skyld.
2Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Pharao, Kongen, af Ægypten, og spaa imod ham og imod al Ægypten.
30Saa sagde Herren: See, jeg giver Pharao-Hophra, Kongen af Ægypten, i hans Fjenders Hænder og i deres Haand, som søge efter hans Liv, ligesom jeg gav Zedekias, Judæ Konge, i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand, som var hans Fjende, og som søgte efter hans Liv.
12Hedningerne hørte din Skam, og dit Klagemaal fyldte Landet; thi de stødte sig, en Vældig paa en Vældig, de faldt begge tillige.