Jeremia 46:12
Hedningerne hørte din Skam, og dit Klagemaal fyldte Landet; thi de stødte sig, en Vældig paa en Vældig, de faldt begge tillige.
Hedningerne hørte din Skam, og dit Klagemaal fyldte Landet; thi de stødte sig, en Vældig paa en Vældig, de faldt begge tillige.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Det Ord, som Herren talede til Jeremias, Propheten, at Nebucadnezar, Kongen af Babel, skulde komme at slaae Ægypti Land:
14 Kundgjører i Ægypten, og lader høre i Migdol, og lader høre i Noph og i Thachpanches; siger: Stil dig frem, lav dig til, thi Sværdet haver fortæret (det, som er) trindt omkring dig.
15 Hvorfor er (hver) af dine Mægtige nedslagen? han kunde ikke staae, fordi Herren omstødte ham.
16 Han gjør, at Mange støde sig; ja, der faldt den Ene paa den Anden, og de sagde: Staa op, og lader os vende tilbage til vort Folk og til vort Fædreneland for Fordærverens Sværd.
18 Du Menneskesøn! beklag Ægyptens Mangfoldighed, og lad den fare ned, den og de ypperlige Hedningers Døttre, hen under Jorden, med dem, som nedfare i Hulen.
46 For den Røst, at Babel er indtagen, bævede Jorden, og et Skrig er hørt iblandt Hedningerne.
10 Og jeg vil gjøre, at mange Folk skulle saare forskrækkes over dig, og deres Konger skulle saare forfærdes over dig, naar jeg lader mit Sværd blinke for deres Ansigt, og de skulle bæve (hvert) Øieblik, hver i sin Sjæl, paa dit Falds Dag.
11 Thi saa sagde den Herre Herre: Kongen af Babels Sværd skal komme over dig.
12 Jeg vil lade din Mangfoldighed falde ved de Vældiges Sværd, de (som ere) allesammen forfærdelige iblandt Hedningerne; og de skulle ødelægge Ægyptens Hovmodighed, at al dens Mangfoldighed skal fordærves.
4 Og der skal komme et Sværd i Ægypten, og der skal være en Forfærdelse over Morland, naar de Ihjelslagne falde i Ægypten; og de skulle tage dens meget (Gods), og dens Grundvolde skulle nedbrydes.
5 Morland og Put og Lydia med den Hob af allehaande (Folk), og Chub og de Folk af (deres) Pagtes Land, de skulle falde med dem ved Sværdet.
6 Saa sagde Herren: De, som ville understøtte Ægypten, skulle og falde, og dens Styrkes Hovmodighed nedfare; fra Syene Taarn skulle de falde i den ved Sværdet, siger den Herre Herre.
7 Og de skulle ødelægges midt iblandt de ødelagte Lande, og dens Stæder skulle være midt iblandt de ødelagte Stæder.
11 Far op til Gilead og tag Balsam, du Jomfru, Ægypti Datter! du bruger forgjæves megen Lægedom; dig (vederfares dog) ingen Helbredelse.
16 Det er et Klagemaal, og beklager I det, Hedningernes Døttre skulle beklage det; over Ægypten og over al dens Mangfoldighed skulle de beklage det, siger den Herre Herre.
10 Saa sagde den Herre Herre: Ja, jeg vil lade ophøre Ægyptens meget (Gods) ved Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand.
11 Han og hans Folk med ham, de Forfærdelige iblandt Hedningerne, ere hidførte til at fordærve Landet, og de skulle uddrage deres Sværd over Ægypten, og fylde Landet med Ihjelslagne.
24 Ægypti Datter er beskjæmmet, hun er given i Folkets Haand af Norden.
19 Gjør dig Flyttetøi, du Indbyggerske, Ægypti Datter! thi Noph skal blive (aldeles) øde, at Ingen skal boe (derudi).
20 Ægypten er en meget deilig Kalv; Slagteren kommer, han kommer af Norden.
21 Ogsaa dens Daglønnere midt i den ere som fedede Kalve, thi de, de have ogsaa vendt sig, de flyede tillige, de stode ikke; thi deres Fordærvelses Dag kom over dem, deres Hjemsøgelses Tid.
15 Saa sagde den Herre Herre til Tyrus: Mon ikke Øerne skulle bæve for dit Falds Lyd, naar de Saarede jamre sig, naar de aldeles ihjelslaaes midt i dig?
17 Og de skulle optage et Klagemaal over dig og sige til dig: Hvorledes er du omkommen, du (vel) beboede (Stad) af Havet! (det var) den berømmelige Stad, som var mægtig paa Havet, (baade) den og dens Indbyggere, som gave deres Forskrækkelse over alle dem, som boede hos dem.
18 Nu skulle Øerne forfærdes paa dit Falds Dag, ja Øer, som ere i Havet, skulle forskrækkes for din Udgang.
2 imod Ægypten, imod Pharao-Nechos, Kongen af Ægyptens, Hær, som var ved den Flod Phrat i Carchemis, (og) som Nebucadnezar, Kongen af Babel, slog i det fjerde Jojakims, Josias Søns, Judæ, Konges, Aar:
2 dem, som fare hen at drage ned til Ægypten, og ikke adspørge min Mund, at styrke sig ved Pharaos Magt og tage Tilflugt under Ægypti Skygge!
3 Thi Pharaos Magt skal blive eder til Beskjæmmelse, og den Tilflugt under Ægypti Skygge til Skam.
22 Der er en Krigslyd i Landet og stor Forstyrrelse.
23 Hvorledes er al Jordens Hammer afhuggen og sønderbrudt? hvorledes er Babel bleven til en Ødelæggelse iblandt Hedningerne?
49 (Ligesom) ogsaa Babel (var Aarsag) til, at der faldt Ihjelslagne i Israel, saa skulle af Babel falde Saarede i det ganske Land.
8 Babel er hasteligen falden og sønderbrudt; hyler over den, tager Balsam til dens Smerte, om den kunde maaskee læges.
15 Raaber (mod Glæde) over den trindt omkring, den haver givet sin Haand (fra sig), dens Grundvolde ere faldne, dens Mure ere nedbrudte; thi det er Herrens Hevn, hevner eder paa den; saasom den haver gjort, gjører ved den.
3 Thi Ægypterne ere Mennesker og ikke Gud, og deres Heste ere Kjød og ikke Aand; og Herren skal udstrække sin Haand, at Hjælperen skal støde sig, og den, som bliver hjulpen, skal falde, og de alle skulle omkomme tillige.
12 Og jeg vil tage det Overblevne af Juda, dem, som satte deres Ansigt til at komme til Ægypti Land, til at være fremmede der, og de skulle alle faae Ende i Ægypti Land, de skulle falde ved Sværdet, faae Ende ved Hungeren, baade Liden og Stor, de skulle døe ved Sværdet og ved Hungeren, og de skulle blive til en Ed, til Forskrækkelse, til Forbandelse og til Forhaanelse.
19 Der er ingen Lindring for din Forstyrrelse, din Plage er (heel) svag; Alle, som hørte Tidende om dig, klappede med Hænderne over dig; thi over hvem er ikke din Ondskab stedse overgaaen?
8 Ægypten drager op som Strømmen, og (hans) Vande bevæge sig som Floderne; og han sagde: Jeg vil drage op, bedække Landet, fordærve Staden og dem, som boe deri.
16 Tilmed Nophs Børn og Thachphanes, de skulle sønderbryde din Hovedisse.
7 Thi (anlangende) de Ægypter, deres Hjælp (skal være) Forfængelighed og forgjæves; derfor udraaber jeg dette: Rahab skal sidde (stille).
25 Dine Folk skulle falde ved Sværdet, og dine Stærke i Krigen.
18 Hvem er du bleven lig, (du, som var) saadan i Ære og Storhed iblandt Edens Træer? ja, du maa nedfare med Edens Træer hen under i Jorden; midt iblandt dem, som have Forhud, skal du ligge med de Ihjelslagne ved Sværdet; denne er Pharao og al hans Mangfoldighed, siger den Herre Herre.
2 Og jeg vil sætte sammen Ægypter imod Ægypter, og de skulle stride, hver imod sin Broder, og hver imod sin Næste, Stad imod Stad, Rige imod Rige.
30 Og de skulle lade deres Røst høre over dig og raabe bitterligen, og de skulle opkaste Støv paa deres Hoveder, de skulle velte sig i Asken.
17 Og Judæ Land skal være Ægypterne til Forfærdelse; hver, som kommer dette ihu hos sig selv, skal frygte sig for den Herre Zebaoths Raad, som han haver raadslaget over dem.
30 Derfor skulle dens unge Karle falde paa dens Gader, og alle dens Krigsmænd skulle udryddes paa den samme Dag, siger Herren.
19 O Israels Deilighed! paa dine Høie (ligge) de Ihjelslagne; hvorledes ere de Vældige faldne!
41 Hvorledes er Sesach indtagen, og al Jordens Priis greben? hvorledes er Babel bleven til en Forskrækkelse iblandt Hedningerne?
21 For deres Falds Lyd bævede Jorden, der var Skrig, deres Røst er hørt ved det røde Hav.
12 Ere de (vel) beskjæmmede (derfor), at de gjorde Vederstyggelighed? ja, de skammede sig aldeles ikke og vidste ikke, at de skulde være skamfulde; derfor skulle de falde iblandt dem, som falde; paa den Tid, naar de hjemsøges, skulle de støde sig, siger Herren.
2 De krummede sig, de bøiede sig tilhobe, de kunde ikke undkomme med Byrden; men de selv maatte gaae i Fængsel.