Jeremia 2:16

Original Norsk Bibel 1866

Tilmed Nophs Børn og Thachphanes, de skulle sønderbryde din Hovedisse.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jer 46:14 : 14 Kundgjører i Ægypten, og lader høre i Migdol, og lader høre i Noph og i Thachpanches; siger: Stil dig frem, lav dig til, thi Sværdet haver fortæret (det, som er) trindt omkring dig.
  • 5 Mos 33:20 : 20 Og han sagde til Gad: Velsignet være den, som udbreder Gad! han boer som en grum Løve, og han skal røve Armen, ja og Issen.
  • Jes 19:13 : 13 Fyrsterne i Zoan ere blevne til Daarer, Fyrsterne i Noph ere bedragne, og de have forvildet Ægypten (indtil det yderste) Hjørne af dens Stammer.
  • Jer 43:7-9 : 7 Og de kom til Ægypti Land, thi de hørte ikke Herrens Røst, og de kom indtil Thachpanches. 8 Og Herrens Ord skede til Jeremias i Thachpanches, sigende: 9 Tag store Stene i din Haand, og du skal skjule dem i Leret i Teglovnen, som er for Pharaos Huses Dør i Thachpanches, for Judæ Mænds Øine.
  • Jer 44:1 : 1 Det Ord, som skede til Jeremias imod alle Jøderne, som boede i Ægypti Land, som boede i Migdol og i Thachpanches og i Noph i Pathros Land, sigende:
  • Esek 30:16 : 16 Og jeg vil gjøre en Ild i Ægypten, Sin skal lide megen Smerte, og No skal blive til at sønderrives, og Noph skal have dagligen Fjender.
  • Jer 46:19 : 19 Gjør dig Flyttetøi, du Indbyggerske, Ægypti Datter! thi Noph skal blive (aldeles) øde, at Ingen skal boe (derudi).
  • Esek 30:13 : 13 Saa sagde den Herre Herre: Ja, jeg vil fordærve de (stygge) Afguder, og lade ophøre de Afguder af Noph, og der skal ikke ydermere være en Fyrste af Ægypti Land; og jeg vil give Frygt i Ægypti Land.
  • Jes 30:1-6 : 1 Vee de gjenstridige Børn, siger Herren, til at holde Raad, men ikke af mig, og til at bedække sig med Dække, men ikke af min Aand, til at lægge Synd til Synd! 2 dem, som fare hen at drage ned til Ægypten, og ikke adspørge min Mund, at styrke sig ved Pharaos Magt og tage Tilflugt under Ægypti Skygge! 3 Thi Pharaos Magt skal blive eder til Beskjæmmelse, og den Tilflugt under Ægypti Skygge til Skam. 4 Naar hans Fyrster have været i Zoan, og hans Bud ere ankomne til Hanes, 5 da skal han gjøre Enhver beskjæmmet over et Folk, som ikke skal gavne dem enten til Hjælp eller til Nytte, men til Beskjæmmelse og end til Skjændsel. 6 En Byrde over de Dyr i Sønden: I Nøds og Trængsels Land, hvorfra en gammel Løve og stærk Løve (kommer, ja) Otterslange og brændende flyvende (Slange), skulle de føre deres Gods paa Folernes Ryg og deres Liggendefæ paa Kamelernes Bag til et Folk, som ikke kan gavne.
  • Jes 31:1-3 : 1 Vee dem, som fare ned til Ægypten om Hjælp, og ville fast forlade sig paa Heste og sætte Tillid til Vogne, at de ere mange, og til Ryttere, at de ere saare stærke, og see ikke hen til den Hellige i Israel, og søge ikke Herren! 2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret. 3 Thi Ægypterne ere Mennesker og ikke Gud, og deres Heste ere Kjød og ikke Aand; og Herren skal udstrække sin Haand, at Hjælperen skal støde sig, og den, som bliver hjulpen, skal falde, og de alle skulle omkomme tillige.
  • 2 Kong 18:21 : 21 Nu see, forlader du dig paa denne brudte Rørkjep, paa Ægypten, paa hvilken om Nogen hælder sig, da gaaer den i hans Haand og borer den igjennem? saaledes er Pharao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig paa ham.
  • 2 Kong 23:33 : 33 Og Pharao-Necho lod ham binde i Ribla udi Hamaths Land, at han ikke skulde regjere i Jerusalem; og han lagde en Straf paa Landet, hundrede Centner Sølv og eet Centner Guld.
  • Jes 1:6-7 : 6 Fra Fodsaale og indtil Hovedet er intet Heelt paa det, (men) Saar og Blaaslaget og Bylder, fulde af Røde, som ikke ere udtrykkede og ei forbundne og ei lindrede med Olie. 7 Eders Land er en Ødelæggelse, eders Stæder ere opbrændte med Ild; Fremmede fortære eders Land for eders Øine, og der er en Ødelæggelse, som naar Fremmede omkaste (Noget).
  • Jes 8:8 : 8 og den skal fare frem i Juda, overskylle og gaae over, indtil den naaer til Halsen, og dens udbredte Vinger skulle fylde dit Land, o Immanuel! (saa) vidt (som det er).

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 15 Unge Løver brøle over ham, de udgave deres Røst, og de gjorde hans Land til en Ødelæggelse, hans Stæder ere opbrændte, at Ingen boer deri.

  • 17 Mon du ikke gjør dig dette (selv), idet du forlader Herren din Gud, til den Tid, (naar) han leder dig paa Veien?

  • 72%

    2 dem, som fare hen at drage ned til Ægypten, og ikke adspørge min Mund, at styrke sig ved Pharaos Magt og tage Tilflugt under Ægypti Skygge!

    3 Thi Pharaos Magt skal blive eder til Beskjæmmelse, og den Tilflugt under Ægypti Skygge til Skam.

    4 Naar hans Fyrster have været i Zoan, og hans Bud ere ankomne til Hanes,

  • 7 Naar de toge fat paa dig med Haanden, saa sønderbrødes du og søndersled dem hele Siden, og naar de hældte sig paa dig, blev du sønderbrudt og kom alle Lænder paa dem til at staae (stille).

  • 19 Gjør dig Flyttetøi, du Indbyggerske, Ægypti Datter! thi Noph skal blive (aldeles) øde, at Ingen skal boe (derudi).

  • 71%

    16 Og jeg vil gjøre en Ild i Ægypten, Sin skal lide megen Smerte, og No skal blive til at sønderrives, og Noph skal have dagligen Fjender.

    17 De unge Karle i Aven og Pibeseth skulle falde ved Sværdet, og (Døttrene) de skulle gaae i Fængsel.

    18 Og i Thachpanches formørkes Dagen, naar jeg sønderbryder der Ægyptens Aag, og dens Styrkes Hovmodighed skal høre op i den; en Sky skal bedække den selv, og dens Døttre skulle gaae i Fængsel.

  • 13 Fyrsterne i Zoan ere blevne til Daarer, Fyrsterne i Noph ere bedragne, og de have forvildet Ægypten (indtil det yderste) Hjørne af dens Stammer.

  • 16 for at gjøre deres Land til en Forskrækkelse, til evige Hvidsler; hver, som gaaer der frem, skal forskrækkes og ryste med sit Hoved.

  • 71%

    39 Men du, du forkastede og foragtede (ham), du var fortørnet paa din Salvede.

    40 Du gjorde din Tjeners Pagt til Intet, du vanhelligede hans Krone til Jorden.

  • 30 Jeg slog eders Børn forgjæves, de annammede ikke Tugt; eders Sværd fortærede eders Propheter, ligesom en fordærvende Løve.

  • 37 Du skal ogsaa udgaae herfra, og dine Hænder (skulle være) paa dit Hoved; thi Herren forkaster (al) din Tillid, og du skal ikke faae Lykke derved.

  • 16 Gjør dig skaldet og lad klippe dig over dine vellystige Børn; gjør dig bredskaldet som Ørnen, thi de ere bortførte fra dig.

  • 17 Israel var (som) adspredte Lam, Løver havde fordrevet ham; først aad Kongen af Assyrien ham, og denne Sidste, Nebucadnezar, Kongen af Babel, haver sønderslaget hans Been.

  • 17 Herren haver gjort det, han havde tænkt, han haver udrettet sit Ord, som han fra gamle Dage havde befalet, han haver nedbrudt og ikke sparet, og han lod Fjenden glæde sig over dig, han ophøiede dine Modstanderes Horn.

  • 10 Den blev ogsaa bortført, den maatte gaae i Fængsel, dens spæde Børn bleve ogsaa knuste foran paa alle Gader, og man kastede Lod om dens ærede (Folk), og alle dens store (Mænd) bleve bundne i Lænkerne.

  • 12 Hedningerne hørte din Skam, og dit Klagemaal fyldte Landet; thi de stødte sig, en Vældig paa en Vældig, de faldt begge tillige.

  • 12 Og de skulle røve dit Gods, og plyndre dine Varer, og nedbryde dine Mure, og afbryde dine ønskelige Huse; og de skulle kaste dine Stene og dit Træ og dit Støv midt udi Vandet.

  • 9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.

  • 6 Thi see, de gaae (derhen) for Ødelæggelsen, Ægypten skal samle dem, Moph skal begrave dem; Nelder skulle eie deres yndige Ting af Sølv, Torne (skulle være) i deres Pauluner.

  • 5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.

  • 5 Herren haver sønderbrudt de Ugudeliges Kjep, Regenters Riis.

  • 6 Og Sværdet skal blive over hans Stæder, og fortære hans Lemmer, og æde (dem), for deres Raads Skyld.

  • 17 Dine Bygmestere ile til; de, som nedbrøde og ødelagde dig, skulle drage ud fra dig.

  • 9 I uddrive mit Folks Qvinder, (hver) af sin Vellysts Huus, I tage min Prydelse fra hendes spæde Børn evindelig.

  • 6 Saa sagde Herren: De, som ville understøtte Ægypten, skulle og falde, og dens Styrkes Hovmodighed nedfare; fra Syene Taarn skulle de falde i den ved Sværdet, siger den Herre Herre.

  • 69%

    18 (nemlig) Jerusalem og Judæ Stæder, og dens Konger og dens Fyrster, til at gjøre dem til en Ørk, til Forskrækkelse, til Hvidsel og til Forbandelse, som (det sees) paa denne Dag,

    19 Pharao, Kongen i Ægypten, og hans Tjenere og hans Fyrster og alt hans Folk,

  • 39 Og jeg vil give dig i deres Haand, og de skulle nedbryde din Hvælving, og afbryde dine Høie, og føre dig af dine Klæder, og tage din Prydelses Tøi, og lade dig sidde nøgen og blot.

  • 9 Og han skal sætte Muurbrækkere imod dine Mure, og nedbryde dine Taarne ved sine Sværd.

  • 15 De klappede over dig med Hænderne, Alle, som gik forbi ad Veien, de hvidslede og rystede deres Hoved over Jerusalems Datter: Mon denne være den Stad, hvilken man sagde at være heel deilig, alt Landets Glæde?

  • 16 Vort Hoveds Krone er affalden; vee os nu! thi vi have syndet.

  • 11 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fjenden (skal komme), ja trindt omkring Landet, og han skal gjøre, at din Styrke nedfarer fra dig, og dine Paladser skulle berøves.

  • 13 Men nu vil jeg sønderbryde hans Aag af dig, og sønderrive dine Baand.

  • 6 See, forlader du dig paa denne brudte Rørkjep, paa Ægypten, hvilken, om Nogen hælder sig derpaa, da gaaer den i hans Haand og borer den igjennem? Saaledes er Pharao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig paa ham.

  • 18 Hvem er du bleven lig, (du, som var) saadan i Ære og Storhed iblandt Edens Træer? ja, du maa nedfare med Edens Træer hen under i Jorden; midt iblandt dem, som have Forhud, skal du ligge med de Ihjelslagne ved Sværdet; denne er Pharao og al hans Mangfoldighed, siger den Herre Herre.

  • 5 Dens Modstandere ere blevne til Hoved, dens Fjender ere trygge, thi Herren haver bedrøvet den for dens mange Overtrædelsers Skyld; dens spæde Børn ere dragne i Fængsel for Modstanderens Ansigt.

  • 18 Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt alle (Hedninger i) Landene og deres Land.

  • 17 Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt Hedningerne og deres Land,

  • 18 Siig til Kongen og til Dronningen: Fornedrer eder, sidder (ned); thi eders Hovedsmykker ere nedfaldne, (ja) eders deilige Krone.

  • 12 Jeg vil lade din Mangfoldighed falde ved de Vældiges Sværd, de (som ere) allesammen forfærdelige iblandt Hedningerne; og de skulle ødelægge Ægyptens Hovmodighed, at al dens Mangfoldighed skal fordærves.

  • 8 Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.

  • 6 Og nu, de Ting, som vare udgravede derudi tillige, dem have de sønderslaget med Hellebard og Hammere.

  • 17 Dine Kronede (ere mange) som Græshopper, og dine Høvedsmænd som meget store Græshopper, de, som leire sig hos Gjærderne i kolde Dage, (men naar) Solen gaaer op, flyve de bort, at det kjendes ikke, hvor Ens Sted af dem var.

  • 2 En Adspreder drager op imod dig, bevar Befæstningen, vaer flittig paa Veien, styrk Lænderne, gjør din Kraft saare stærk!

  • 2 Herren haver opslugt og sparede ikke nogen af Jakobs Boliger, han haver nedbrudt Judæ Datters Befæstninger i sin Fortørnelse, han haver nedlagt (dem) paa Jorden, han haver vanhelliget Riget og dets Fyrster.