Nahum 3:10
Den blev ogsaa bortført, den maatte gaae i Fængsel, dens spæde Børn bleve ogsaa knuste foran paa alle Gader, og man kastede Lod om dens ærede (Folk), og alle dens store (Mænd) bleve bundne i Lænkerne.
Den blev ogsaa bortført, den maatte gaae i Fængsel, dens spæde Børn bleve ogsaa knuste foran paa alle Gader, og man kastede Lod om dens ærede (Folk), og alle dens store (Mænd) bleve bundne i Lænkerne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Og hun forlod ikke sit Horeri, (som hun førte med sig) af Ægypten, thi de havde ligget hos hende i hendes Ungdom, og havde befølt hendes Jomfrudoms Vorter, og de havde udøst deres Horeri over hende.
9 Derfor gav jeg hende i hendes Boleres Haand, i Assurs Børns Haand, mod hvilke hun brændte af Kjærlighed.
10 De, de blottede hendes Blusel, borttoge hendes Sønner og hendes Døttre, og ihjelsloge hende med Sværdet; og hun blev navnkundig iblandt Qvinderne, da de udførte (mine) Domme over hende.
5 Dens Modstandere ere blevne til Hoved, dens Fjender ere trygge, thi Herren haver bedrøvet den for dens mange Overtrædelsers Skyld; dens spæde Børn ere dragne i Fængsel for Modstanderens Ansigt.
16 Og deres spæde (Børn) skulle sønderknuses for deres Øine, deres Huse plyndres, og deres Hustruer skjændes.
25 Dine Folk skulle falde ved Sværdet, og dine Stærke i Krigen.
26 Og dens Porte skulle være bedrøvede og sørge, og hun, som holder sig uskyldig, skal sidde paa Jorden.
11 Du, du skal ogsaa blive drukken, du skal blive skjult; du skal ogsaa opsøge en Befæstning for Fjendens Skyld.
14 Derfor skal et Bulder opkomme iblandt dine Folk, og alle dine Fæstninger forstyrres, som Salman forstyrrede Beth-Arbel paa Krigens Dag, (der) Moderen blev knust tilligemed Børnene.
9 Morland og Ægypten var dens Styrke, og der var ikke Ende paa; de af Put og Lybia vare til din Hjælp.
3 Og jeg vil give underlige Tegn i Himmelen og paa Jorden, (nemlig) Blod og Ild og Røgstøtter.
1 Hvorledes sidder Staden (saa) eenlig, som havde meget Folk? den er som en Enke; (den, som var saa) stor iblandt Hedningerne, en Fyrstinde iblandt Landskaberne, er skatskyldig.
2 Den græder om Natten, og dens Taarer (løbe) over dens Kinder; der er Ingen, som trøster den, af alle dem, som elskede den; alle dens Venner ere troløse imod den, de ere dens Fjender.
3 Juda er bortført for Elendighed og for megen (Trældoms) Tjeneste, hun boer iblandt Hedningerne, hun finder ikke Ro; alle hendes Forfølgere grebe hende imellem trange (Stæder).
18 Men (deres) Buer skulle sønderknuse Drengene, og de skulle ikke forbarme sig over Livsfrugt, deres Øie skal ikke spare Børnene.
15 Raaber (mod Glæde) over den trindt omkring, den haver givet sin Haand (fra sig), dens Grundvolde ere faldne, dens Mure ere nedbrudte; thi det er Herrens Hevn, hevner eder paa den; saasom den haver gjort, gjører ved den.
30 Derfor skulle dens unge Karle falde paa dens Gader, og alle dens Krigsmænd skulle udryddes paa den samme Dag, siger Herren.
20 De skulle falde midt iblandt de Ihjelslagne ved Sværd; den er given til Sværdet, slæber den hen, og alle dens Mangfoldigheder.
9 Hendes Porte sank ned i Jorden, han fordærvede og sønderbrød hendes Stænger; hendes Konge og hendes Fyrster ere iblandt Hedningerne, der er ikke Lov, ja, hendes Propheter fandt ikke Syn for Herren.
10 Barmhjertige Qvinders Hænder kogte deres Børn; de bleve dem til Spise i mit Folks Datters Forstyrrelse.
18 (Der var) ingen af alle de Børn, som hun havde født, der kunde lede hende, og ingen af alle de Børn, som hun havde opdraget, der kunde tage fat paa hendes Haand.
19 Disse tvende (Ting) ere dig vederfarne; hvo skal have Medynk med dig? (der er) Ødelæggelse og Forstyrrelse og Hunger og Sværd; ved hvem skal jeg trøste dig?
20 Dine Børn ere forsmægtede, de laae foran paa alle Gader, ligesom en Uroxe i Garnet; de ere fulde af Herrens Grumhed, af din Guds Skjælden.
39 Og jeg vil give dig i deres Haand, og de skulle nedbryde din Hvælving, og afbryde dine Høie, og føre dig af dine Klæder, og tage din Prydelses Tøi, og lade dig sidde nøgen og blot.
21 Derfor giv deres Børn til Hungeren, og lad dem adspredes ved Sværdets Magt, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker, og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive slagne med Sværd i Krigen.
9 I uddrive mit Folks Qvinder, (hver) af sin Vellysts Huus, I tage min Prydelse fra hendes spæde Børn evindelig.
11 Mine Øine forsmægtede for den (megen) Graad, mine Indvolde rørtes, min Lever er udgydt paa Jorden over mit Folks Datters Forstyrrelse, der de spæde og diende Børn forsmægtede paa Gaderne i Staden.
12 De maatte sige til deres Mødre: Hvor er Korn og Viin? der de forsmægtede paa Gaderne i Staden som den, der er saaret, der de udgave deres Aand i deres Mødres Skjød.
9 Den, som fødte de Syv, er skrøbelig, hun haver udblæst sin Sjæl, hendes Sol er nedgangen, der det endnu var Dag, hun blev beskjæmmet og skammede sig; og det Overblevne af dem vil jeg give til Sværdet for deres Fjenders Ansigt, siger Herren.
10 Røver Sølv, røver Guld! thi der er ingen Ende paa Forraad (og) Herlighed af alt kosteligt Tøi.
21 Der laae paa Jorden i Gaderne Ung og Gammel; mine Jomfruer og mine unge Karle ere faldne ved Sværdet; du ihjelslog paa din Vredes Dag, du slagtede, du sparede ikke.
57 endog sin Efterbyrd, som er udgangen imellem hendes Fødder, og sine Børn, som hun skal føde; thi hun skal æde dem i Skjul for allehaande Mangel, i Beleiring og i Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden dine Porte.
12 Og de skulle røve dit Gods, og plyndre dine Varer, og nedbryde dine Mure, og afbryde dine ønskelige Huse; og de skulle kaste dine Stene og dit Træ og dit Støv midt udi Vandet.
26 Kommer imod den fra Enden, oplader dens Kornhuse, opkaster den som Kornhobe og ødelægger den, at Intet bliver tilovers for den.
9 Thi see, vore Fædre ere faldne ved Sværdet, tilmed ere vore Sønner og vore Døttre og vore Hustruer (bortførte) i Fængsel for denne (Sags) Skyld.
12 Børn trænge mit Folk, og Qvinder herske over det; mit Folk! de, som prise dig salig, de forføre (dig) og skjule dine Stiers Vei.
8 Jerusalem haver syndet svarlig, derfor er den som en ureen Qvinde; Alle, som ærede den, agte den ringe, thi de saae dens Blusel, ja, den sukkede selv og har vendt sig tilbage.
9 Dens Ureenhed var paa dens Sømme, den kom ikke sit Yderste ihu, og den er nedfaren i underlige (Maader, der er) Ingen, som trøster den; Herre! see min Elendighed, thi Fjenden gjorde sig stor.
10 Modstanderen udstrakte sin Haand over alle dens ønskelige Ting; thi den saae, at Hedninger ere komne i dens Helligdom, hvilke du havde befalet, de skulde ikke komme i din Forsamling.
10 Lid (dog saadan) Smerte og udbryd, du Zions Datter! som hun, der føder; thi nu skal du gaae ud af Staden og boe paa Marken og komme indtil Babel; der skal du udfries, der skal Herren gjenløse dig af dine Fjenders Haand.
4 at de Saarede skulle falde i Chaldæernes Land, og de Igjennemstukne paa dens Gader.
3 Dens Fyrster midt i den ere brølende Løver, dens Dommere ere Ulve om Aftenen, som ikke bryde et Been om Morgenen.
4 Og jeg vil give dem Børn til Fyrster, og Barnagtige skulle regjere over dem.
17 De unge Karle i Aven og Pibeseth skulle falde ved Sværdet, og (Døttrene) de skulle gaae i Fængsel.
17 Og han førte Chaldæernes Konge op over dem, og han ihjelslog deres unge (Karle) med Sværd udi deres Helligdommes Huus og sparede hverken unge (Karle) eller Jomfruer, Gamle eller Udlevede; han gav dem alle i hans Haand.
17 Og Babels Børn kom til hende, at ligge (hos hende) af Kjærlighed, og de besmittede hende med deres Horeri; og hun besmittede sig med dem, derefter blev hendes Sjæl dragen fra dem.
3 Alle dine Fyrster ere bortflyede tillige, bundne af Bueskytterne; Alle, som findes i dig, ere bundne tillige, de maatte flye langt bort.
12 da blev det oprykket i Grumhed, kastet til Jorden, og Østenvind tørrede dets Frugter; dets stærke Kjeppe bleve brudte og bleve tørre, Ild fortærede dem.
4 Og jeg skal ikke forbarme mig over hendes Børn; thi de ere Horebørn.