Esekiel 31:2
Du Menneskesøn! siig til Pharao, Kongen i Ægypten, og til hans Mangfoldighed: Hvem er du lig i din Storhed?
Du Menneskesøn! siig til Pharao, Kongen i Ægypten, og til hans Mangfoldighed: Hvem er du lig i din Storhed?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1I det tiende Aar, i den tiende (Maaned), paa den tolvte (Dag) i Maaneden, skede Herrens Ord til mig, sigende:
2Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Pharao, Kongen, af Ægypten, og spaa imod ham og imod al Ægypten.
3Tal, og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg (kommer) over dig, Pharao, Konge i Ægypten! du, som er den store Drage, der ligger midt i sine Strømme, som sagde: Min Strøm er min, og jeg, jeg haver gjort mig den.
18Hvem er du bleven lig, (du, som var) saadan i Ære og Storhed iblandt Edens Træer? ja, du maa nedfare med Edens Træer hen under i Jorden; midt iblandt dem, som have Forhud, skal du ligge med de Ihjelslagne ved Sværdet; denne er Pharao og al hans Mangfoldighed, siger den Herre Herre.
1Og det skede i det tolvte Aar, i den tolvte Maaned, paa den første (Dag) i Maaneden, at Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Du Menneskesøn! optag et Klagemaal over Pharao, Kongen af Ægypten, og du skal sige til ham: Du var lig en ung Løve iblandt Hedningerne, og du var som en Drage i Havene, og du drog ind i dine Floder, og rørte Vandet med dine Fødder, og gjorde deres Floder skidne (med) Fødderne.
3Saaledes sagde den Herre Herre: Derfor vil jeg udbrede mit Garn over dig i mange Folks Forsamling, og de skulle optage dig i mit Fiskergarn.
1Og det skede i det ellevte Aar, i den tredie (Maaned), paa den første (Dag) i Maaneden, at Herrens Ord skede til mig, sigende:
3See, Assur var (som) en Ceder paa Libanon, deilig med Grene, og (som) en, Skov, der giver Skygge, og høi af Væxt, og hans Top var iblandt tykke (Qviste).
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Du Menneskesøn! siig til Tyri Fyrste: Saa sagde den Herre Herre: Fordi dit Hjerte er ophøiet, og du sagde: Jeg er Gud, jeg sidder paa Guds Sæde midt i Havet; (fordi) du er et Menneske og ikke Gud, (og) dog holdt dit Hjerte som Guds Hjerte;
17Og det skede i det tolvte Aar, paa den femtende (Dag) i Maaneden, da skede Herrens Ord til mig, sigende:
18Du Menneskesøn! beklag Ægyptens Mangfoldighed, og lad den fare ned, den og de ypperlige Hedningers Døttre, hen under Jorden, med dem, som nedfare i Hulen.
19Hvem overgaaer du i Deilighed? far ned, læg dig hos dem, som have Forhud.
29Og Herren talede til Mose, sigende: Jeg er Herren, tal til Pharao, Kongen af Ægypten, Alt, hvad jeg taler til dig.
20Og det skede i det ellevte Aar, i den første (Maaned), paa den syvende (Dag) i Maaneden, at Herrens Ord skede til mig, sigende:
21Du Menneskesøn! jeg haver sønderbrudt Pharaos, Kongen af Ægyptens, Arm, og see, den skal ikke forbindes, at man skulde meddele den Lægedom, at føre Bind frem til at forbinde den, til at gjøre den stærk, at (den kunde) tage fat paa Sværdet.
22Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg (vil) til Pharao, Kongen i Ægypten, og sønderbryde hans Arme, (baade) den stærke og den sønderbrudte, og jeg vil gjøre, at Sværdet skal falde af hans Haand.
19Pharao, Kongen i Ægypten, og hans Tjenere og hans Fyrster og alt hans Folk,
31Dem skal Pharao see, og skal trøstes (tillige) med al sin Mangfoldighed, som ere de Ihjelslagne med Sværd, (nemlig) Pharao og al hans Hær, siger den Herre Herre.
32Thi jeg skal sende min Forskrækkelse i de Levendes Land; saa skal Pharao og al hans Mangfoldighed blive liggende midt iblandt dem, som have Forhud, de Ihjelslagne med Sværd, siger den Herre Herre.
10Saa sagde den Herre Herre: Ja, jeg vil lade ophøre Ægyptens meget (Gods) ved Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand.
11Sandeligen, Fyrsterne i Zoan ere Daarer, Pharaos vise Raadgiveres Raad (er blevet) ufornuftigt; hvorledes ville I sige til Pharao: Jeg er de Vises Søn, de gamle Kongers Søn.
12Hvor ere de (nu), hvor ere, Kjære, dine Vise? lad dem kundgjøre dig, og lad dem kjende, hvad den Herre Zebaoth haver raadslaget over Ægypten.
2Du Menneskesøn! fremsæt en mørk Tale, og siig en Lignelse til Israels Huus.
28Det er det Ord, som jeg haver sagt Pharao: Gud lader Pharao see, hvad han vil gjøre.
2dem, som fare hen at drage ned til Ægypten, og ikke adspørge min Mund, at styrke sig ved Pharaos Magt og tage Tilflugt under Ægypti Skygge!
3Thi Pharaos Magt skal blive eder til Beskjæmmelse, og den Tilflugt under Ægypti Skygge til Skam.
11Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
12Du Menneskesøn! optag et Klagemaal over Kongen af Tyrus, og du skal sige til ham: Saa sagde den Herre Herre: Du, som besegler en Sum, fuld af Viisdom og fuldkommen med Deilighed,
10Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi at du er bleven (saa) høi paa Væxt, ja, fordi han udgav sin Top (høit) iblandt de tykke (Grene), og hans Hjerte er ophøiet formedelst hans Høihed,
44Og Pharao sagde til Joseph: Jeg er Pharao, og uden dig skal ingen Mand opløfte sin Haand eller sin Fod i ganske Ægypti Land.
2Og du Menneskesøn! optag et Klagemaal over Tyrus.
17Og Pharao skal ikke gjøre ham (Bistand) i Krigen med stor Hær og med meget (stor) Forsamling, naar man opkaster Vold, og naar man bygger Bolværk til at udrydde mange Sjæle.
17Ophøier du dig endnu over mit Folk, at du ikke vil lade dem fare?
21Nu see, forlader du dig paa denne brudte Rørkjep, paa Ægypten, paa hvilken om Nogen hælder sig, da gaaer den i hans Haand og borer den igjennem? saaledes er Pharao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig paa ham.
11Thi saa sagde den Herre Herre: Kongen af Babels Sværd skal komme over dig.
22(det er) du selv, o Konge! som (er saa) stor og stærk, og din Magt er stor og rækker til Himmelen, og dit Herredømme er til Jordens Ende.
41Og Pharao sagde til Joseph: See, jeg haver sat dig over alt Ægypti Land.
9Han sendte Tegn og underlige Ting midt i dig, Ægypten, paa Pharao og paa alle hans Tjenere,
6See, forlader du dig paa denne brudte Rørkjep, paa Ægypten, hvilken, om Nogen hælder sig derpaa, da gaaer den i hans Haand og borer den igjennem? Saaledes er Pharao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig paa ham.
13Det Ord, som Herren talede til Jeremias, Propheten, at Nebucadnezar, Kongen af Babel, skulde komme at slaae Ægypti Land:
9Du Menneskesøn! mon ikke de af Israels Huus, det gjenstridige Huus, have sagt til dig: Hvad gjør du?
5Hvem ville I efterligne mig med eller gjøre (mig) lig? og (hvem) ville I ligne mig ved, og vi skulle være (hverandre) lige?
11Gak ind (og) tal til Pharao, Kongen af Ægypten, at han lader Israels Børn fare af sit Land.
1Og du Menneskesøn! spaa imod Israels Bjerge, og du skal sige: I Israels Bjerge! hører Herrens Ord:
18Ved hvem ville I da ligne Gud? eller hvad for en Lignelse ville I forordne for ham?
22Og du skal sige til Pharao: Saa siger Herren: Israel er min Søn, min Førstefødte.
7Saa sagde Herren, Israels Gud: Saa skulle I sige til Judæ Konge, som sendte eder til mig at spørge mig: See, Pharaos Hær, som er uddragen eder til Hjælp, skal vende om til sit Land, til Ægypten.