Jesaja 46:5
Hvem ville I efterligne mig med eller gjøre (mig) lig? og (hvem) ville I ligne mig ved, og vi skulle være (hverandre) lige?
Hvem ville I efterligne mig med eller gjøre (mig) lig? og (hvem) ville I ligne mig ved, og vi skulle være (hverandre) lige?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25 Hvem ville I da ligne mig ved, som jeg skulde være lig? siger den Hellige.
18 Ved hvem ville I da ligne Gud? eller hvad for en Lignelse ville I forordne for ham?
19 En Mester støber et udskaaret Billede, og en Guldsmed beslaaer det med Guld og støber Sølvkjæder.
3 Hører mig, Jakobs Huus og alle Overblevne af Israels Huus! I, som ere lagte paa (mig) fra (Moders) Liv, som bæres af mig fra Moders Liv af!
4 Ogsaa indtil Alderdommen (skal) jeg (være) den Samme, og bære (eder) indtil graae Haar; jeg, jeg haver gjort (eder), og jeg vil opløfte, og jeg vil bære og lade undkomme.
6 De, som udryste Guld af Pungen og veie Sølv med Vægten, de lønne en Guldsmed, og han gjør det til en Gud, (for hvilken) de falde paa Knæ og nedbøie sig.
7 De løfte ham op paa Skuldrene, de bære ham og sætte ham paa sit Sted; der staaer han, han viger ikke fra sit Sted; vilde (Nogen) end raabe til ham, skal han dog ikke svare, han kan ikke frelse ham af hans Nød.
9 Kommer de forrige Ting ihu fra gammel Tid; thi jeg er Gud, og Ingen ydermere, (ja, jeg er) Gud, og Ingen er som jeg,
6 Saa sagde Herren, Israels Konge og hans Gjenløser, den Herre Zebaoth: Jeg er den Første, og jeg er den Sidste, og uden mig er ingen Gud.
7 Og hvo er som jeg, der kan kalde og kundgjøre det, og ordentligen beskikke det for mig, siden jeg satte Folk i Verden? og lad dem forkynde dem de tilkommende Ting og dem, som skulle komme.
8 Frygter ikke og forfærdes ikke! lod jeg dig ikke høre det fra den (Tid) og kundgjorde det? og I ere mine Vidner; mon der være en Gud foruden mig? ja, der er ikke en Klippe, jeg kjender den ikke.
6 Og Himlene, Herre! skulle bekjende din underlige Gjerning, ja din Sandhed er i de Helliges Menighed.
5 Hvo er som Herren vor Gud, som haver sat sig høit,
20 Mon et Menneske kan gjøre sig Guder? de ere dog ikke Guder.
8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
9 Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
5 Jeg er Herren, og Ingen ydermere, uden mig er ingen Gud; jeg vil omgjorde dig, enddog du kjender mig ikke;
11 Saa sagde Herren, Israels Hellige, og den, som dannede ham: Spørge I mig om de tilkommende Ting? ville I give mig Befaling om mine Børn og om mine Hænders Gjerning?
10 Hvo danner en Gud og støber et Billede, som gavner til Intet?
21 Forkynder (dette) og kommer frem, ja raadfører eder tilhobe; hvo lod dette høres fra fordum? (hvo) kundgjorde det fra den (Tid)? mon ikke jeg, Herren? og der er ingen Gud ydermere uden mig, en retfærdig Gud og Frelser, der er Ingen uden mig.
9 Vee den, som trætter med den, der dannede ham, et Skaar, (som er lige med andre) Skaar af Jord! mon Leret kan sige til den, som dannede det: Hvad gjør du? eller (kan) din Gjerning (sige om dig): Han haver ingen Hænder?
11 Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du herlig beviist i Hellighed, forfærdelig at berømme, som gjør underlige Ting?
6 Der er Ingen som du, o Herre! du er stor, og dit Navn er stort med Styrke.
11 For min Skyld, (ja) for min Skyld vil jeg gjøre det, thi hvor vanhelliget skulde (mit Navn ellers) blive! og jeg vil ikke give en Anden min Ære.
12 Hør mig, Jakob! og du Israel, min Kaldte! jeg er den (Samme), jeg er den Første, endog er jeg den Sidste.
2 Du Menneskesøn! siig til Pharao, Kongen i Ægypten, og til hans Mangfoldighed: Hvem er du lig i din Storhed?
8 Jeg er Herren, det er mit Navn, og jeg vil ingen Anden give min Ære, eller de udskaarne Billeder min Priis.
23 Hvem haver du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øine høit imod Israels Hellige.
10 De alle, de svare og sige til dig: Du er og bleven svag som vi, du er bleven os lig.
13 Ogsaa før (det var) Dag, er jeg selv, og der er Ingen, som kan redde af min Haand; jeg vil arbeide, og hvo kan afvende det?
3 Og han sagde til mig: Du er min Tjener; Israel, du er den, i hvem jeg vil bevise mig herlig.
8 Der er Ingen som du iblandt Guderne, Herre! og der er ingen som dine Gjerninger.
6 See, jeg er ligesom din Mund for Gud, jeg, jeg er ogsaa udskaaren af Leer.
8 Ligesom de ere, saa ere de, der gjøre dem, (ja) hver, som forlader sig paa dem.
22 Hvem haver du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øine høit mod Israels Hellige.
5 Saa sagde Herren: Hvad have eders Fædre fundet for Uret hos mig, at de holdt sig langt fra mig, og de vandrede efter Forfængelighed og ere blevne forfængelige?
11 Og for hvem er du bekymret og frygtede du, at du vilde lyve, og kom ikke mig ihu, (og) lagde det ikke paa dit Hjerte? mon (det) ikke (skeer, fordi) jeg tier, og (det) fra fordum (Tid) af, men skulde du ikke frygte mig?
18 Ligesom de ere, saa ere de, som dem gjøre, ja hver den, som forlader sig paa dem.
10 I ere mine Vidner, siger Herren, og min Tjener, som jeg udvalgte, at I skulde vide det og troe mig, og forstaae, at jeg er det; før mig er ingen Gud dannet, og efter mig skal ingen være.
11 Jeg, jeg er Herren, og der er ingen Frelser uden mig.
3 Mit Folk! hvad haver jeg gjort dig, og hvormed haver jeg gjort dig Møie? svar imod mig!
21 Det Folk, som jeg haver dannet mig, de skulle forkynde min Priis.
17 Men det Øvrige deraf gjør han til en Gud, til sit udskaarne Billede; han falder paa Knæ for det og nedbøier sig, og beder til det og siger: Fri mig, thi du er min Gud.
12 Jeg, jeg er den, som trøster eder; hvo er du da, at du vil frygte for et Menneske, som skal døe, og for et Menneskes Barn, som skal blive som Hø?
19 Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
17 Hvad er et Menneske, at du vilde agte ham stort, og at du vilde lægge dig ham paa Hjertet?
12 Hvo haver maalet Vandet med sin Næve, og afmaalet Himmelen med et Spand, og fattet Jordens Støv med en Tredingsmaade, og veiet Bjergene med Vægten, og Høiene med Vægtskaaler?
50 Haver ikke min Haand gjort alt dette?
20 Herre! der er Ingen som du, og der er ingen Gud uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren.
14 jeg vil fare op over de tykke Skyers Høie, jeg vil være den Høieste lig.