Jobs bok 33:6
See, jeg er ligesom din Mund for Gud, jeg, jeg er ogsaa udskaaren af Leer.
See, jeg er ligesom din Mund for Gud, jeg, jeg er ogsaa udskaaren af Leer.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
7Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.
8Dine Hænder gjøre mig Smerte, endskjøndt de have skabt mig; (de have gjort mig) trindt om, dog vil du opsluge mig.
9Kjære, kom ihu, at du gjorde mig som Leer, og at du vil gjøre mig til Støv igjen.
10Haver du ei udgydt mig som Melk, og ladet mig løbe tilhobe som Ost?
4Guds Aand haver gjort mig, og den Almægtiges Aande skal lade mig leve.
5Dersom du kan, (saa) giv mig (Svar) igjen, beskik dig for mit Ansigt (og) fremstil dig.
7See, min Rædsel skal ikke forfærde dig, og min Haand skal ikke være svar over dig.
8Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
9Jeg er reen, foruden Overtrædelse, jeg er uskyldig, og (der er) ingen Misgjerning hos mig.
20Men, o Menneske! hvo er du, at du vil gaae i Rette mod Gud? Mon Noget, som er dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvi gjorde du mig saaledes?
21Eller haver Pottemageren ikke Magt over Leret, af det samme Stykke at gjøre et Kar til Ære, men et andet til Vanære?
32Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde komme tilsammen for Dommen.
2Ligesom I vide, veed jeg, (ja) jeg ogsaa; jeg feiler ikke mere end I.
3Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.
19Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.
3Og jeg gik ned i Pottemagerens Huus, og see, han gjorde en Gjerning paa Hjulet.
4Og det Kar, som han gjorde af Leret, blev fordærvet i Pottemagerens Haand; da begyndte han igjen, og gjorde et andet Kar deraf, eftersom det var ret for Pottemagerens Øine at gjøre.
5Da skede Herrens Ord til mig, sigende:
6Mon jeg ikke kan gjøre ved eder, I af Israels Huus! saasom denne Pottemager? siger Herren; see, ligesom Leret er i Pottemagerens Haand, saa ere I af Israels Huus i min Haand.
5Hvem ville I efterligne mig med eller gjøre (mig) lig? og (hvem) ville I ligne mig ved, og vi skulle være (hverandre) lige?
14(naar) den forvandles som Leer, (hvori) et Segl (trykkes), og de fremstilles som et Klædebon,
16(O) eders forvendte Handel! mon Pottemageren skal agtes som Leer, at Gjerningen kunde sige om den, som gjorde den: Han haver ikke gjort mig? eller det, som er dannet, kunde sige til den, som dannede det: Han forstod det ikke?
8Herre! vær ikke saa saare vred, og kom ikke Misgjerninger evindeligen ihu; see, sku dog, vi ere alle dit Folk.
9Vee den, som trætter med den, der dannede ham, et Skaar, (som er lige med andre) Skaar af Jord! mon Leret kan sige til den, som dannede det: Hvad gjør du? eller (kan) din Gjerning (sige om dig): Han haver ingen Hænder?
12See, (herpaa) svarer jeg dig: Hermed er du ikke retfærdig; thi Gud er mere (retfærdig) end et Menneske.
4Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
5Jeg haver hørt dig med hørende Øre, og nu haver mit Øie seet dig.
6Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.
16Den stod, og jeg kunde ikke kjende dens Skikkelse, der var et Billede for mine Øine; det var stille, og jeg hørte en Røst, (som sagde:)
17Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
8Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
9Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
14hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham?
15Haver han, som gjorde mig i (Moders) Liv, ikke (ogsaa) gjort hiin? og haver (ikke) den Ene beredt os (begge) i Moderslivet?
27Og Abraham svarede og sagde: See nu, jeg haver begyndt at tale til Herren, alligevel jeg er Støv og Aske.
12Eders Erindringer ere at ligne ved Aske, eders Høiheder (skulle blive) til Høiheder af Leer.
15Mine Been vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigen virket nede paa Jorden.
21Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).
3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
3Bind nu om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og underviis du mig.
4Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
14Og jeg, see, jeg er i eders Haand; gjører imod mig, som det er godt og som det er ret for eders Øine.
10Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.
6saa maa han veie mig i Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud skal kjende min Fuldkommenhed.
15(Da) skulde du kalde, og jeg, jeg skulde svare dig; du skulde have Lyst til dine Hænders Gjerning.
5Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.
4Haver du da en Arm som Gud, og kan du tordne med Lyd som han?
32(Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.
32Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.