Job 38:3
Bind nu om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og underviis du mig.
Bind nu om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og underviis du mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Udspred din Vredes megen Grumhed, og see hver en Hovmodig og fornedre ham.
7 See hver en Hovmodig, (og) ydmyg ham, og knus de Ugudelige paa deres Sted.
8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
9 Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
10 See nu Behemoth, som jeg gjorde hos dig, den æder Græs som en Oxe.
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
5 Hvo haver sat dens Maal, efterdi du veed det, eller hvo udstrakte Snoren over den?
5 Dersom du kan, (saa) giv mig (Svar) igjen, beskik dig for mit Ansigt (og) fremstil dig.
3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
1 Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:
2 Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?
22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.
31 Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.
32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.
18 Forstaaer du (Alting) indtil Jordens (yderste) Bredde? forkynd det, dersom du kjender det altsammen.
19 Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?
20 at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier.
21 Vidste du, at du skulde da fødes, og at dine Dages Tal var stort?
12 See, (herpaa) svarer jeg dig: Hermed er du ikke retfærdig; thi Gud er mere (retfærdig) end et Menneske.
13 Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde komme tilsammen for Dommen.
14 hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham?
1 Og Herren svarede Job af en Storm og sagde:
2 Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?
17 Og du, du skal binde om dine Lænder og gjøre dig rede, og sige til dem alt det, jeg vil befale dig; vær ikke forskrækket for dem, at jeg ikke skal forskrække dig for dem.
15 (Da) skulde du kalde, og jeg, jeg skulde svare dig; du skulde have Lyst til dine Hænders Gjerning.
3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.
33 Skal det være af dig, at han skal betale det (Onde), efterdi du foragter (ham)? thi du, du udvælger dig (egne Ting, som) jeg ikke (har Behag udi); og hvad veed du (at svare dertil)? tal!
34 Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.
7 Mon du være født (som) det første Menneske, og er du avlet førend Høiene?
8 Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
3 Raab til mig, og jeg vil svare dig, og give dig tilkjende store og faste Ting, som du ikke veed.
33 Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden?
34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
3 Er der (ingen) Ende paa de Ord, (som ere ikkun) et Veir, eller hvad bekræfter dig, at du svarer (saaledes)?
5 Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
4 Jeg, jeg vil give dig Svar igjen, og dine Venner med dig:
1 Da svarede Job Herren og sagde:
3 Jeg vil ophente min Kundskab langt borte, og tillægge den, som haver gjort mig, Retfærdighed.
4 Haver du kjødelige Øine, eller seer du, som et Menneske seer?
14 Langt mindre skulde jeg kunne svare ham (og) vælge mine Ord, (som jeg kunde tale) med ham.
1 Da svarede Job og sagde:
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
19 (Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.
8 Ville I ansee hans Person, eller trætte for Gud?