Jobs bok 34:33
Skal det være af dig, at han skal betale det (Onde), efterdi du foragter (ham)? thi du, du udvælger dig (egne Ting, som) jeg ikke (har Behag udi); og hvad veed du (at svare dertil)? tal!
Skal det være af dig, at han skal betale det (Onde), efterdi du foragter (ham)? thi du, du udvælger dig (egne Ting, som) jeg ikke (har Behag udi); og hvad veed du (at svare dertil)? tal!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
34Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.
31Thi det hører til Gud at sige: Jeg haver forladt (det), jeg vil ikke fordærve.
32Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.
12See, (herpaa) svarer jeg dig: Hermed er du ikke retfærdig; thi Gud er mere (retfærdig) end et Menneske.
13Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
31Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.
32(Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.
33Men haver du Intet (at sige), da hør du mig; ti, saa vil jeg lære dig Viisdom.
10Derfor, I Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, hører mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og den Almægtige at være uretfærdig.
11Thi han skal betale et Menneske efter dets Gjerning, og lade hver finde efter sin Vei.
4Lader os udvælge Retten for os, lader os kjende mellem os, hvad godt er.
8Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
14Langt mindre skulde jeg kunne svare ham (og) vælge mine Ord, (som jeg kunde tale) med ham.
31Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham?
6Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham?
7Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham, eller hvad skal han tage af din Haand?
23Hvo vil hjemsøge hans Vei over ham, og hvo kan sige: Du haver gjort Uret?
13Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske.
14Nu haver han ikke stillet Tale mod mig, og jeg vil ikke give ham Svar igjen med eders Ord.
3Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
4Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
16Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
2Holder du dette for Ret, at du sagde: Jeg er retfærdigere end Gud?
3Thi du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn haver jeg deraf, (om jeg viger) fra min Synd?
6og vilde kundgjøre dig Viisdoms skjulte Ting! thi der er dobbelt Kraft (hos ham); men viid, at Gud kræver (Noget) af dig for din Misgjernings Skyld.
13Men er han imod En, hvo vil da vende ham tilbage? hvad hans Sjæl haver Lyst til, det gjør han.
21Bevar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne haver du udvalgt for megen Elendigheds Skyld.
5Dersom du kan, (saa) giv mig (Svar) igjen, beskik dig for mit Ansigt (og) fremstil dig.
14Men du siger, du beskuer ham ikke; (der er dog) Dom for hans Ansigt, derfor vent (ikkun) paa ham.
18(Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).
19Mon han skulde (høit) agte din Rigdom? (ja) ikke (det skjønne) Guld eller nogen Magts Styrke.
32Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde komme tilsammen for Dommen.
3Mon det er behageligt for den Almægtige, at du gjør dig retfærdig? og mon det er en Vinding for (dig), at du holder dine Veie fuldkomne?
4Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?
23Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.
22Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.
3Bind nu om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og underviis du mig.
2Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
21Vidste du, at du skulde da fødes, og at dine Dages Tal var stort?
12Naar du siger: See, vi kjende ikke (denne), mon da ikke han, som veier Hjerter, han skal forstaae det, og han, som tager vare paa din Sjæl, han skal kjende det? thi han betaler et Menneske efter sin Gjerning.
3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
3Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?
13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
5(Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.
8Ville I ansee hans Person, eller trætte for Gud?
8Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
4Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
20Skulde det fortælles ham, naar jeg taler? mon Nogen kan tale (til ham)? thi han maatte blive opslugt.
13Tier for mig, at jeg, jeg maatte tale, og lad saa overgaae mig, hvad (der vil).
5Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.