Job 14:15

Original Norsk Bibel 1866

(Da) skulde du kalde, og jeg, jeg skulde svare dig; du skulde have Lyst til dine Hænders Gjerning.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 13:22 : 22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.
  • Job 10:3 : 3 Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?
  • Job 10:8 : 8 Dine Hænder gjøre mig Smerte, endskjøndt de have skabt mig; (de have gjort mig) trindt om, dog vil du opsluge mig.
  • Job 7:21 : 21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).
  • Sal 50:4-5 : 4 Han skal kalde ad Himmelen ovenfra, og ad Jorden for at dømme sit Folk: 5 Samler mig mine Hellige, som gjøre min Pagt med Offer.
  • Sal 138:8 : 8 Herren skal gjøre Ende (derpaa) for mig; Herre! din Miskundhed er evindelig, overgiv ikke dine Hænders Gjerninger.
  • 1 Tess 4:17 : 17 derefter skulle vi, som leve, som overblive, rykkes tilligemed dem hen i Skyerne, til at møde Herren i Luften; og saaledes skulle vi altid være med Herren.
  • 1 Pet 4:19 : 19 Derfor skulle og de, som lide efter Guds Villie, anbefale ham som en trofast Skaber deres Sjæle ved at gjøre Godt.
  • 1 Joh 2:28 : 28 Og nu, (mine) Børn! bliver i ham, at, naar han aabenbares, vi da kunne have Frimodighed og ikke skulle blive beskjæmmede af ham i hans Tilkommelse.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.

  • 78%

    13 Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!

    14 Naar en Mand døer, mon han skal leve (igjen)? (da) vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Omskiftelse kom.

  • 6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.

  • 3 Raab til mig, og jeg vil svare dig, og give dig tilkjende store og faste Ting, som du ikke veed.

  • 12 Og I skulle paakalde mig og gaae og bede til mig, og jeg vil høre eder.

  • 9 Da skal du paakalde, og Herren skal bønhøre, du skal raabe, og han skal sige: See, her er jeg; dersom du borttager det Aag midt ud fra dig, (og holder dig fra) at udstrække Fingrene og at tale Uret,

  • 16 Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.

  • 4 Jeg, jeg vil give dig Svar igjen, og dine Venner med dig:

  • 1 Raab nu, om der er Nogen, som svarer dig; og til hvem af de Hellige vil du vende Ansigtet?

  • 74%

    26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.

    27 (Saa) skal du bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.

  • 32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.

  • 4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.

  • 14 hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham?

  • 5 Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.

  • 15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfrie dig, og du skal prise mig.

  • 72%

    15 Thi om jeg end var retfærdig, vilde jeg ikke svare; jeg maa bede den om Naade, som dømmer mig.

    16 Om jeg end raabte, og han svarede mig, da kunde jeg (dog) ikke troe, at han vender (sine) Øren til min Røst.

  • 7 Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig, thi du bønhører mig.

  • 15 Han skal kalde paa mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød; jeg vil frie ham og herliggjøre ham.

  • 5 Dersom du kan, (saa) giv mig (Svar) igjen, beskik dig for mit Ansigt (og) fremstil dig.

  • 72%

    3 Bind nu om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og underviis du mig.

    4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!

  • 13 Dersom du, du bereder dit Hjerte og udbreder dine Hænder til ham,

  • 3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.

  • 1 Da svarede Job Herren og sagde:

  • Job 8:5-6
    2 vers
    71%

    5 (Men) om du aarle søger hen til Gud og beder om Naade til den Almægtige,

    6 (og) om du er reen og oprigtig, da skal han nu opvække (Godt) over dig og gjøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.

  • 3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.

  • 35 Hvo giver mig den, som vil høre mig? see, min Begjæring er, at den Almægtige vilde svare mig, og at den, som trætter med mig, skrev en Bog.

  • 71%

    9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?

    10 Kan han forlyste sig over den Almægtige? kan han kalde altid paa Gud?

  • 8 Dine Hænder gjøre mig Smerte, endskjøndt de have skabt mig; (de have gjort mig) trindt om, dog vil du opsluge mig.

  • 71%

    14 Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?

    15 See, vil han slaae mig ihjel, skulde jeg (dog) ikke haabe? jeg vil bevise mine Veie (at være rette) for hans Ansigt.

  • 8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:

  • 15 Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.

  • 20 Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staaer (der), og du agter (ikke) paa mig.

  • 21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).

  • 8 Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.

  • 3 Den Dag, jeg kaldte (paa dig), da bønhørte du mig; du bekræftede mig med Styrke i min Sjæl.

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.

  • 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids Psalme.

  • 1 Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.

  • 13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?

  • 28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle aarle søge mig, men ikke finde mig.

  • 6 at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.

  • 14 Men du siger, du beskuer ham ikke; (der er dog) Dom for hans Ansigt, derfor vent (ikkun) paa ham.