Salmenes bok 138:3
Den Dag, jeg kaldte (paa dig), da bønhørte du mig; du bekræftede mig med Styrke i min Sjæl.
Den Dag, jeg kaldte (paa dig), da bønhørte du mig; du bekræftede mig med Styrke i min Sjæl.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
7Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig, thi du bønhører mig.
2Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.
28Min Sjæl flyder hen for Bedrøvelse; opreis mig efter dit Ord.
56Du hørte min Røst; skjul ikke dit Øre for mit Suk, for mit Raab.
57Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
58Herre! du haver udført min Sjæls Sager, du haver forløst mit Liv.
3Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.
4Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.
8Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.
7Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.
8Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.
1Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
1Til Sangmesteren for Jeduthun; Asaphs Psalme.
2Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.
7Jeg sank ned til Bjergenes Grunde, Jordens Stænger vare om mig evindeligen; men du, Herre min Gud! opførte mit Liv fra Fordærvelse.
6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
1Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.
3Herre! vær mig naadig, thi til dig raaber jeg den ganske Dag.
4Herre! alle Konger paa Jorden skulle takke dig, naar de have hørt din Munds Ord.
5Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.
6Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.
4Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.
6Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
1En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!
1En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.
7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
6Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
1Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, Psalme, som talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand.
5Jeg kaldte paa Herren fra (min) Angest; Herren bønhørte mig (og førte mig ud) i det frie Rum.
7Naar jeg vandrer midt i Angest, skal du holde mig i Live; du skal udrække din Haand over mine Fjenders Vrede, og din høire Haand skal frelse mig.
2Herre! hør min Bøn, og lad mit Raab komme til dig.
2Jeg vil tilbede (vendt) imod dit hellige Tempel, og takke dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du haver gjort dit Ord herligt over alt dit Navn.
11Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
3Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.
7Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
3Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
3Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.
1Og du skal sige paa den samme Dag: Jeg vil takke dig, Herre! at du haver været vred paa mig, (men) din Vrede er bortvendt, og du trøster mig.
8Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
8Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
1Halleluja! Min Sjæl, lov Herren!
25Min Sjæl hænger ved Støv; hold mig i Live efter dit Ord.
1Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids Psalme.
8Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).
13Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
15Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfrie dig, og du skal prise mig.
7Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren.
22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.