2 Samuelsbok 22:7

Original Norsk Bibel 1866

Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 116:4 : 4 Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.
  • Sal 120:1 : 1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
  • Sal 18:6 : 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
  • Sal 34:6 : 6 De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.
  • Sal 34:15-17 : 15 Vig fra Ondt og gjør Godt, søg Fred og efterjag den. 16 Herrens Øine ere (vendte) til de Retfærdige, og hans Øren til deres Raab. 17 Herrens Ansigt er imod dem, som gjøre Ondt, at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
  • Sal 27:4 : 4 Een Ting haver jeg begjæret af Herren, den vil jeg søge efter: at (jeg maa) boe i Herrens Huus alle mit Livs Dage, at beskue Herrens Deilighed og at undersøge i hans Tempel.
  • 2 Mos 3:7 : 7 Og Herren sagde: Jeg haver grandt seet mit Folks Elendighed, som er i Ægypten, og hørt deres Skrig over dem, som trænge dem; thi jeg veed deres Smerter.
  • 1 Kong 8:28-30 : 28 Men vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans ydmyge Begjæring, Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt idag, 29 at dine Øine skulle være aabnede over dette Huus Nat og Dag, over dette Sted, om hvilket du haver sagt: Mit Navn skal være der; til at høre den Bøn, som din Tjener beder paa dette Sted, 30 og at du ville høre din Tjeners og dit Folks Israels ydmyge Begjæring, som de skulle bede paa dette Sted, og at du ville høre paa det Sted, hvor du boer i Himmelen, og ville høre og forlade!
  • Jona 2:4 : 4 Thi du havde kastet mig i Dybet, midt i Havet, og Floden omringede mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.
  • Jona 2:7 : 7 Jeg sank ned til Bjergenes Grunde, Jordens Stænger vare om mig evindeligen; men du, Herre min Gud! opførte mit Liv fra Fordærvelse.
  • Hab 2:20 : 20 Men Herren er i sit hellige Tempel; ti stille for hans Ansigt, al Jorden!
  • Matt 26:38-39 : 38 Da siger han til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig. 39 Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: Min Fader! er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig! dog ikke som jeg vil, men som du vil.
  • Luk 22:44 : 44 Og der han stred hart (med Dødsangest), bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
  • Hebr 5:7 : 7 Han, som i sine Kjøds Dage, der han med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begjæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,
  • Jak 5:4 : 4 See! Arbeidernes Løn, som høstede eders Marker, hvilken er bleven forholdt af eder, skriger, og Høstfolkenes Raab ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 95%

    6Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.

    7Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; (og) han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab for hans Ansigt kom for hans Øren.

  • 1En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

  • 83%

    1Til Sangmesteren for Jeduthun; Asaphs Psalme.

    2Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.

  • 7Jeg sank ned til Bjergenes Grunde, Jordens Stænger vare om mig evindeligen; men du, Herre min Gud! opførte mit Liv fra Fordærvelse.

  • 4Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.

  • 1Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.

  • 8Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.

  • 7Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.

  • 1Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.

  • 1En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

  • 77%

    1Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).

    2Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn.

  • 1Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 5Jeg kaldte paa Herren fra (min) Angest; Herren bønhørte mig (og førte mig ud) i det frie Rum.

  • 6Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.

  • 22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 77%

    1En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!

    2Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

  • 2Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!

  • 1Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids Psalme.

  • 76%

    1En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.

    2Herre, min Saligheds Gud! jeg haver raabt om Dagen, (ja) om Natten for dig.

  • 6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.

  • 2Og Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv.

  • 2Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.

  • 75%

    55Herre! jeg kaldte paa dit Navn nederst af Hulen.

    56Du hørte min Røst; skjul ikke dit Øre for mit Suk, for mit Raab.

  • 75%

    1Davids (Psalme). Herre! til dig vil jeg raabe; min Klippe! ti ikke for mig, at jeg ikke, (om) du tier for mig, skal blive lignet ved dem, som fare ned i Graven.

    2Hør mine (ydmyge) Begjæringers Røst, naar jeg raaber til dig, naar jeg opløfter mine Hænder til dit hellige Chor.

  • 4Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.

  • 75%

    1Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer.

    2Thi han bøiede sit Øre til mig; derfor vil jeg paakalde (ham) i mine Dage.

  • 2Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord.

  • 4Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.

  • 74%

    16Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.

    17Jeg, jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.

  • 7Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig, thi du bønhører mig.

  • 8Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

  • 6Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

  • 9Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst.

  • 6De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.

  • 73%

    5Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.

    6Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.

  • 3Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.

  • 17Herrens Ansigt er imod dem, som gjøre Ondt, at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.

  • 17Til ham raabte jeg med min Mund, og han blev ophøiet ved min Tunge.

  • 2Gud! vend (dine) Øren til min Bøn, og skjul dig ikke for min (ydmyge) Begjæring.

  • 2der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?