Salmenes bok 77:1
Til Sangmesteren for Jeduthun; Asaphs Psalme.
Til Sangmesteren for Jeduthun; Asaphs Psalme.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.
2Jeg vil raabe til Herren med min Røst, jeg vil bede til Herren om Naade med min Røst.
1En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
7Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren.
6Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
1Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).
2Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn.
7Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.
8Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.
1Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
4Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.
2Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!
16Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
17Jeg, jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
17Til ham raabte jeg med min Mund, og han blev ophøiet ved min Tunge.
1En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2Herre! hør min Bøn, og lad mit Raab komme til dig.
2Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.
3Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag, min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af, min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.
1Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning.
2Gud! vend (dine) Øren til min Bøn, og skjul dig ikke for min (ydmyge) Begjæring.
6Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
1En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.
2Herre, min Saligheds Gud! jeg haver raabt om Dagen, (ja) om Natten for dig.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
56Du hørte min Røst; skjul ikke dit Øre for mit Suk, for mit Raab.
2Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.
6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
2Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord.
1En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!
2Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
2der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?
1Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids Psalme.
1Davids (Psalme). Herre! til dig vil jeg raabe; min Klippe! ti ikke for mig, at jeg ikke, (om) du tier for mig, skal blive lignet ved dem, som fare ned i Graven.
2Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og jeg forlader mig paa dine Vingers Skygge, indtil al Ulykken er gaaen over.
1Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer.
2Thi han bøiede sit Øre til mig; derfor vil jeg paakalde (ham) i mine Dage.
19Dog har Gud hørt, han gav Agt paa min Bøns Røst.
6Herre! vend dit Øre til min Bøn, og giv Agt paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
7Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig, thi du bønhører mig.
7See, jeg raaber over Vold, og jeg bliver (dog) ikke bønhørt; jeg skriger, og der er ingen Ret.
3Jeg er sunken i dybt (og) skident Dynd, hvor man ei kan staae; jeg er kommen i meget dybt Vand, og Strømmen overskyllede mig.
1Davids Bøn. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend (dine) Øren til min Bøn, (som) ikke (skeer) med svigfulde Læber.
22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.
2Og Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv.
5Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.
3Den Dag, jeg kaldte (paa dig), da bønhørte du mig; du bekræftede mig med Styrke i min Sjæl.
20Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staaer (der), og du agter (ikke) paa mig.
3Herre! vær mig naadig, thi til dig raaber jeg den ganske Dag.
6Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.