Salmenes bok 57:2

Original Norsk Bibel 1866

Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og jeg forlader mig paa dine Vingers Skygge, indtil al Ulykken er gaaen over.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 138:8 : 8 Herren skal gjøre Ende (derpaa) for mig; Herre! din Miskundhed er evindelig, overgiv ikke dine Hænders Gjerninger.
  • Fil 1:6 : 6 fuldeligen forsikkret om dette, at han, som begyndte en god Gjerning i Eder, vil fuldføre den indtil Jesu Christi Dag;
  • Hebr 13:21 : 21 han gjøre eder skikkede til al god Gjerning, saa at I gjøre hans Villie, og han virke i eder det, som er velbehageligt for ham selv, ved Jesum Christum; ham være Ære i al Evighed! Amen.
  • Jes 26:12 : 12 Herre! du skal skaffe os Fred, thi ogsaa alle vore Gjerninger haver du gjort for os.
  • Jes 57:15 : 15 Thi saa sagde den Høie og Ophøiede, som boer evindeligen, og hvis Navn er helligt: Jeg vil boe i det Høie og Hellige, og hos en Sønderknust og Fornedret i Aanden, til at gjøre de Fornedredes Aand levende, og at gjøre de Sønderknustes Hjerter levende.
  • Sal 56:2 : 2 Gud! vær mig naadig, thi et Menneske (søger at) opsluge mig; han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid.
  • Sal 136:2-3 : 2 Takker den Guders Gud, thi hans Miskundhed er evindelig. 3 Takker den Herrers Herre, thi hans Miskundhed er evindelig;
  • Fil 2:12 : 12 Derfor, mine Elskelige! ligesom I altid have været lydige, saaledes, ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggjørelse med Frygt og Bæven;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.

  • 3Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag).

  • 76%

    16Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.

    17Jeg, jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.

  • 2Jeg vil takke Herren i mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underlige Ting.

  • 1Til Sangmesteren for Jeduthun; Asaphs Psalme.

  • 2Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!

  • 74%

    1Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).

    2Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn.

  • 5Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.

  • 19Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?

  • 2Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.

  • 8Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.

  • 2Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.

  • 1Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.

  • 4og at jeg maa indgaae til Guds Alter, til min Fryds (og) Glædes Gud, og takke dig paa Harpe, o Gud, min Gud!

  • 17Hans Møie skal komme igjen paa hans Hoved, og hans Fortrædelighed skal nedfare paa hans Hovedisse.

  • 4Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.

  • 72%

    11I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.

    12Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gjøre mig?

  • 72%

    16Lad de samme vanke hid og did om Spise, og lad dem knurre, naar de ikke blive mætte.

    17Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, ja, jeg vil synge (med Fryd) om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Ophøielse og en Tilflugt paa min Nøds Dag.

  • 1Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.

  • 9Du, du haver talt min Flugt; tag min Graad i din Flaske; haver du ikke Tal (derpaa)?

  • 1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.

  • 71%

    2Gud! vær mig naadig, thi et Menneske (søger at) opsluge mig; han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid.

    3Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!

  • 1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 1En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

  • 47Herren lever, og lovet være min Klippe, og min Saligheds Gud skal ophøies,

  • 71%

    2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

    3Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.

  • 6Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.

  • 11Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene, og din Sandhed indtil (de øverste) Skyer.

  • 71%

    48den Gud, som giver mig Hevn, og som nedkaster Folkene under mig,

    49og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.

  • 6Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.

  • 7Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.

  • 29Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige.

  • 8Dog, jeg vil søge hen til Gud, og til Gud vil jeg rette min Tale,

  • 2der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?

  • 1Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.

  • 3Herre! vær mig naadig, thi til dig raaber jeg den ganske Dag.

  • 14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

  • 7Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren.

  • 5Thi din Miskundhed er stor til over Himlene, og din Sandhed indtil de øverste Skyer.

  • 4Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.

  • 6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.

  • 26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 6Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.