Salmenes bok 69:29
Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige.
Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
30Dog, jeg er elendig og haver Smerte; Gud! lad din Frelse ophøie mig.
4Lad dem vende tilbage til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige: Ha, ha!
5Lad dem frydes og glædes i dig, alle, som søge dig, og lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storligen lovet!
21Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
22Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
16Lad dem ødelægges til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige om mig: Ha, ha!
17Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Salighed, altid sige: Herren være storligen lovet.
13De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik.
26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
1Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme).
2Gud! frels mig, thi Vandet er kommet indtil Sjælen.
3Jeg er sunken i dybt (og) skident Dynd, hvor man ei kan staae; jeg er kommen i meget dybt Vand, og Strømmen overskyllede mig.
13Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
14Herre! vær mig naadig, see min Elendighed an af dem, som hade mig, du, som ophøier mig af Dødens Porte,
16Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
22Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig.
19Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
9Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!
10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
1Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.
1En Psalme (og) Sang om Davids Huses Indvielse.
9Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
10Alle mine Been skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en Elendig fra den, som er ham for stærk, ja en Elendig og Fattig fra den, som ham røver.
2Jeg vil takke Herren i mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underlige Ting.
19De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.
49og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
17Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.
14Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
13Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
16Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.
4og at jeg maa indgaae til Guds Alter, til min Fryds (og) Glædes Gud, og takke dig paa Harpe, o Gud, min Gud!
46Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler.
21Lad den Ringe ikke vende beskjæmmet tilbage, lad en Elendig og Fattig love dit Navn.
29Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.
3Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag).
1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
11I (det der drives) Mord i mine Been, forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?
1Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
7Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.
24Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
2Herre! hvad ere mine Fjender mange! mange de, som opstaae imod mig!
1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
31Thi han staaer ved en Fattigs høire Haand, at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
14Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
2Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
12Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.
2Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
6De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.