Salmenes bok 71:12

Original Norsk Bibel 1866

Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 35:22 : 22 Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig.
  • Sal 38:21-22 : 21 Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode. 22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig.
  • Sal 22:11 : 11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.
  • Sal 22:19 : 19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.
  • Sal 10:1 : 1 Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?
  • Sal 40:13 : 13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
  • Sal 69:18 : 18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.
  • Sal 70:1-2 : 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme. 2 Gud (kom) til at frie mig; Herre! skynd dig til at hjælpe mig.
  • Sal 70:5 : 5 Lad dem frydes og glædes i dig, alle, som søge dig, og lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storligen lovet!
  • Sal 143:7 : 7 Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.

  • 87%

    21 Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.

    22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig.

  • 19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.

  • 11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.

  • 5 Lad dem frydes og glædes i dig, alle, som søge dig, og lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storligen lovet!

  • 13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.

  • 78%

    9 Du skal ikke bortkaste mig i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaaer.

    10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,

    11 sigende: Gud haver forladt ham; forfølger og griber ham, thi der er Ingen, som frier.

  • 77%

    1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.

    2 Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord.

  • 9 Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!

  • 26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?

  • 76%

    17 Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.

    18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.

  • 17 Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Salighed, altid sige: Herren være storligen lovet.

  • 22 Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig.

  • 1 Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.

  • 74%

    2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.

    3 Vær mig en Boligs Klippe, at komme hen til altid, du, (som) haver befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

    4 Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.

  • 7 Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.

  • 1 Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?

  • 74%

    1 Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning;

    2 der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?

    3 Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt.

    4 Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale.

  • 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).

  • 1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.

  • 2 Herre! hør min Bøn, og lad mit Raab komme til dig.

  • 13 Lad dem beskjæmmes, (ja) fortæres, som staae imod min Sjæl; lad dem iføres med Forhaanelse og Skjændsel, som søge min Ulykke.

  • 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.

  • 22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 2 Herre! hvad ere mine Fjender mange! mange de, som opstaae imod mig!

  • 73%

    1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.

    2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.

  • 1 Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning.

  • 12 (Skal) du ei, o Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, o Gud, med vore Hære?

  • 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.

  • 11 Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.

  • 15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

  • 16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.

  • 1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;

  • 29 Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Min Lovsangs Gud! ti ikke.

  • 17 Vær mig ikke til Forskrækkelse; du er min Tilflugt paa en ond Dag.