Salmenes bok 70:5

Original Norsk Bibel 1866

Lad dem frydes og glædes i dig, alle, som søge dig, og lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storligen lovet!

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 141:1 : 1 Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
  • Sal 40:17 : 17 Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Salighed, altid sige: Herren være storligen lovet.
  • Sal 69:29 : 29 Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige.
  • Sal 109:22 : 22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
  • Hebr 10:37 : 37 Thi der er endnu kun en saare liden Stund, indtil den kommer, der skal komme, og han skal ikke tøve.
  • Åp 22:20 : 20 Han, som vidner disse Ting, siger: Ja, jeg kommer snart! Amen! Ja kom, Herre Jesu!
  • Sal 13:1-2 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. 2 Herre! hvorlænge vil du evindeligen glemme mig? hvorlænge vil du skjule dit Ansigt for mig?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 17Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Salighed, altid sige: Herren være storligen lovet.

  • 1Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.

  • 12Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.

  • 82%

    21Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.

    22Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig.

  • 13Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.

  • 77%

    21Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.

    22Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.

  • 19De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.

  • 1Davids Bøn. Herre! bøi dit Øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig.

  • 1Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.

  • 29Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige.

  • 17Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.

  • 26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?

  • 10Alle mine Been skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en Elendig fra den, som er ham for stærk, ja en Elendig og Fattig fra den, som ham røver.

  • 7Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.

  • 11Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.

  • 12Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.

  • 9Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!

  • 16Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.

  • 72%

    5Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.

    6Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.

  • 1Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.

  • 4Lad dem vende tilbage til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige: Ha, ha!

  • 16Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.

  • 7Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.

  • 25Kjære Herre, frels nu! Kjære Herre, lad det lykkes nu!

  • 2Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.

  • 71%

    14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

    15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

  • 3Jeg er sunken i dybt (og) skident Dynd, hvor man ei kan staae; jeg er kommen i meget dybt Vand, og Strømmen overskyllede mig.

  • 11Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.

  • 22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 2Herre! jeg troer paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.

  • 2Herre! hør min Bøn, og lad mit Raab komme til dig.

  • 21Lad den Ringe ikke vende beskjæmmet tilbage, lad en Elendig og Fattig love dit Navn.

  • 6Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.

  • 1Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.

  • 1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.

  • 107Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.

  • 1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 1Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?

  • 8Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!

  • 5Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.

  • 71%

    1Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.

    2Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 4Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.

  • 6De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.