Salmenes bok 35:10
Alle mine Been skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en Elendig fra den, som er ham for stærk, ja en Elendig og Fattig fra den, som ham røver.
Alle mine Been skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en Elendig fra den, som er ham for stærk, ja en Elendig og Fattig fra den, som ham røver.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
12Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.
13Han skal spare den Ringe og Fattige, og frelse de Fattiges Sjæle.
9Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
15Men han frelser en Fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den Stærkes Haand.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
17Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Salighed, altid sige: Herren være storligen lovet.
3Skaffer en Ringe og Faderløs Ret, hjælper en Elendig og Arm til Retfærdighed.
4Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.
5Lad dem frydes og glædes i dig, alle, som søge dig, og lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storligen lovet!
12Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper.
31Thi han staaer ved en Fattigs høire Haand, at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
6De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.
2Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
21Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
22Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
6Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.
10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
5dem, som sige: Ved vor Tunge ville vi faae Overhaand, vore Læber (staae) med os; hvo er vor Herre?
7Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.
1Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
2Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,
12En mundkaad Mand skal ikke befæstes paa Jorden; en ond, fortrædelig Mand, ham skal man jage, indtil (han er ganske) fordreven.
29Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige.
26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
15(Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.
19Herren er nær hos (dem, som have) et sønderbrudt Hjerte, og vil frelse (dem, som have) en sønderstødt Aand.
20Den Retfærdige (vederfares) mange onde Ting, men Herren skal frie ham af dem allesammen.
6I beskjæmme en Fattigs Raad; men Herren er hans Tilflugt.
15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
19Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
13Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
10ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
17Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.
2Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
18Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
5Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
23Thi Herren skal udføre deres Sag, og berøve deres Sjæl, som berøve dem.
49og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
4Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.
1Davids Bøn. Herre! bøi dit Øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig.
13Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
10Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.
17Herre! hvor længe vil du see til? før min Sjæl tilbage fra deres Ødelæggelse, min Eneste fra de unge Løver.
2min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
23eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?
24Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
48den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,
19De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.