Salmenes bok 72:12
Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.
Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Han skal spare den Ringe og Fattige, og frelse de Fattiges Sjæle.
12 Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper.
4 Han skal skaffe de Elendige blandt Folket Ret, han skal frelse den Fattiges Børn og sønderstøde Voldsmanden.
3 Skaffer en Ringe og Faderløs Ret, hjælper en Elendig og Arm til Retfærdighed.
4 Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
2 Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.
15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.
10 Alle mine Been skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en Elendig fra den, som er ham for stærk, ja en Elendig og Fattig fra den, som ham røver.
31 Thi han staaer ved en Fattigs høire Haand, at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
15 Men han frelser en Fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den Stærkes Haand.
16 Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
6 De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.
13 Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
7 som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet,
28 at han maa lade den Ringes Skrig komme over ham, og han maa høre de Elendiges Skrig.
11 Ja alle Konger skulle tilbede for ham, alle Hedningerne skulle tjene ham.
2 at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom.
12 En mundkaad Mand skal ikke befæstes paa Jorden; en ond, fortrædelig Mand, ham skal man jage, indtil (han er ganske) fordreven.
5 dem, som sige: Ved vor Tunge ville vi faae Overhaand, vore Læber (staae) med os; hvo er vor Herre?
5 Lad dem frydes og glædes i dig, alle, som søge dig, og lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storligen lovet!
33 De Sagtmodige saae det, de skulle glæde sig; og eders Hjerte skal leve, som søge Gud.
17 Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Salighed, altid sige: Herren være storligen lovet.
18 Lad de Ugudelige vende om til Helvede, (ja) alle Hedninger, som glemme Gud!
25 Græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? min Sjæl ynkedes over den Fattige.
40 Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.
1 Davids Bøn. Herre! bøi dit Øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig.
29 Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.
30 Han skal frie endogsaa den, der ikke er uskyldig, og den Samme skal udfries ved dine Hænders Reenhed.
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gjøre Ondt, at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
14 Du seer (det), thi du, du skuer den Møie og Fortræd, saa at man giver (Sagen) i din Haand; den Svage forlader sig paa dig, du, du har været den Faderløses Hjælper.
12 Lovsynger Herren, som boer i Zion, kundgjører iblandt Folkene hans Gjerninger!
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.
6 I beskjæmme en Fattigs Raad; men Herren er hans Tilflugt.
13 Hvo, som stopper sit Øre for den Ringes Raab, han, han skal og raabe og ikke bønhøres.
10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.
21 Lad den Ringe ikke vende beskjæmmet tilbage, lad en Elendig og Fattig love dit Navn.
6 Han lader en Ugudelig ikke leve, men skaffer de Elendige Ret.
10 ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
24 I, som frygte Herren, lover ham, al Jakobs Sæd, ærer ham; og frygter for ham, al Israels Sæd!
6 Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
16 derfor, at han kom ikke ihu at gjøre Miskundhed, men han forfulgte en Elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
4 De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige.
14 En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.
42 De saae sig om, men der var ingen Frelser, til Herren, men han svarede dem ikke.
17 naar Herren haver bygget Zion (og) skal sees i sin Ære,
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
29 Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige.
11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.