Ordspråkene 31:9
Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.
Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Oplad din Mund for den Stumme, for alle deres Sag, som skulle omkomme.
3 Skaffer en Ringe og Faderløs Ret, hjælper en Elendig og Arm til Retfærdighed.
4 Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.
6 Du skal ikke bøie din Fattiges Ret i hans Trætte.
2 til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.
16 Han dømte en Elendigs og en Fattigs Sag; da (gik det) vel til; er det ikke at kjende mig? siger Herren.
7 En Retfærdig kjender de Ringes Sag; en Ugudelig forstaaer sig ikke paa Kundskab.
2 at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom.
17 lærer at gjøre Godt, søger Ret, hjælper en Fortrykt tilrette, skaffer en Faderløs Ret, udfører Enkers (Sager).
22 Røv ikke en Ringe, fordi han er ringe, og knus ikke en Elendig i Porten.
23 Thi Herren skal udføre deres Sag, og berøve deres Sjæl, som berøve dem.
12 En mundkaad Mand skal ikke befæstes paa Jorden; en ond, fortrædelig Mand, ham skal man jage, indtil (han er ganske) fordreven.
14 En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.
30 En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.
15 Men han frelser en Fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den Stærkes Haand.
16 Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
12 Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.
13 Hvo, som stopper sit Øre for den Ringes Raab, han, han skal og raabe og ikke bønhøres.
4 Han skal skaffe de Elendige blandt Folket Ret, han skal frelse den Fattiges Børn og sønderstøde Voldsmanden.
18 at skaffe den Faderløse og Ringe Ret, (at) man skal ikke ydermere blive ved (med Vold) at udstøde et Menneske af Landet.
31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.
1 Naar der er Trætte imellem Mænd, og de komme frem for Retten, at de skulle dømme dem, da skulle de dømme den Retfærdige at være retfærdig, og dømme den Ugudelige at være ugudelig.
15 I skulle ikke gjøre Uret i Dommen, du skal ikke ansee den Ringes Person, og ei hædre den Vældiges Person; men du skal dømme din Næste i Retfærdighed.
3 Saa sagde Herren: Gjører Ret og Retfærdighed, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand; og en Fremmed, en Faderløs og en Enke skulle I ikke forfordele, ikke gjøre Vold og ikke udøse uskyldigt Blod paa dette Sted.
26 Hun oplader sin Mund med Viisdom, og Miskundheds Lov er paa hendes Tunge.
16 Jeg var de Fattiges Fader, og den Tvistighed, som jeg ikke vidste, den undersøgte jeg.
31 Thi han staaer ved en Fattigs høire Haand, at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
3 Og du skal ikke besmykke den Ringe i hans Trætte.
28 De ere blevne fede (og) glindse, de overgik ogsaa en Onds Handeler; de udførte ingen Sag, (ja ikke) den Faderløses Sag, og havde (dog) Lykke, og de skaffede ikke de Fattige Ret.
11 Thi Fattige skulle ikke ophøre fra at være midt i Landet; derfor byder jeg dig og siger: Du skal oplade din Haand for din Broder, for den, som trænger hos dig, og for din Fattige i dit Land.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
13 Herren har fremstillet sig til at gaae irette, og staaer til at dømme Folkene.
5 dem, som sige: Ved vor Tunge ville vi faae Overhaand, vore Læber (staae) med os; hvo er vor Herre?
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.
31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
20 Hun udbreder sin Haand til den Elendige, og udstrækker sine Hænder til den Fattige.
19 Forbandet være den, som bøier Retten for den Fremmede, Faderløse og Enken; og alt Folket skal sige: Amen!
4 Hører dette, I, som opsluge den Fattige, og (det) for at komme de Elendige i Landet til at høre op,
16 Dersom jeg haver negtet de Ringes Begjæring og fortæret Enkernes Øine,
3 En arm Mand, som dog fortrænger de Ringe, er som en Regn, der nedslaaer (Kornet), saa (der bliver) ingen Spise (igjen).
12 Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.
8 Men Herren skal blive evindelig, han haver beredt sin Throne til Dom.
11 Thi deres Løser er stærk; han, han skal udføre deres Sag imod dig.
8 Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!
25 Græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? min Sjæl ynkedes over den Fattige.
8 Og Jordens Nytte er for Alle; en Konge (selv) bliver betjent af Ageren.
4 Men han skal dømme de Ringe med Retfærdighed, og straffe de Sagtmodige i Landet med Oprigtighed, og han skal slaae Jorden med sin Munds Riis, og dræbe den Ugudelige med sine Læbers Aand.
7 som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de Hungrige Brød; Herren løser de Bundne.