Salmenes bok 146:7
som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de Hungrige Brød; Herren løser de Bundne.
som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de Hungrige Brød; Herren løser de Bundne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Herren gjør Retfærdigheder og Domme for alle Fortrykte.
8 Herren aabner de Blindes (Øine), Herren opreiser de Nedbøiede, Herren elsker de Retfærdige.
9 Herren bevarer de Fremmede, han opreiser Faderløse og Enker, men forvender de Ugudeliges Vei.
18 som skaffer Faderløse og Enker Ret, og som elsker den Fremmede, at give ham Brød og Klæder.
20 Thi han saae ned af sin Helligdoms Høihed, Herren saae af Himmelen til Jorden,
7 til at aabne de Blindes Øine, til at udføre de Bundne af Fængsel, dem, som sidde i Mørke, af Fængsels Huus.
33 De Sagtmodige saae det, de skulle glæde sig; og eders Hjerte skal leve, som søge Gud.
15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.
6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,
18 at skaffe den Faderløse og Ringe Ret, (at) man skal ikke ydermere blive ved (med Vold) at udstøde et Menneske af Landet.
4 Han skal skaffe de Elendige blandt Folket Ret, han skal frelse den Fattiges Børn og sønderstøde Voldsmanden.
3 Skaffer en Ringe og Faderløs Ret, hjælper en Elendig og Arm til Retfærdighed.
4 Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.
14 Herren opholder alle dem, som falde, og opreiser alle de Nedbøiede.
15 Alles Øine vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid.
16 Du oplader din Haand og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed.
17 Herren er retfærdig i alle sine Veie og miskundelig i alle sine Gjerninger.
5 Synger Gud, synger hans Navn (Psalmer), baner (Veien) for ham, som farer paa de slette Marker; i Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.
6 (Han er) de Faderløses Fader og Enkers Dommer, (han er) Gud i sin hellige Bolig,
7 Du gav ikke den Trætte Vand at drikke, og negtede en Hungrig Brød.
17 som gjorde Jorderige som en Ørk og nedbrød Stæderne deri? som ikke løste sine Bundne (at lade dem gaae) hjem?
9 fordi han mættede en tørstig Sjæl, og fyldte en hungrig Sjæl med Godt.
14 Den, som gaaer (herfra) til fremmed Sted, skal hastig lades løs og skal ikke døe i Graven, og hans Brød skal ikke fattes.
31 Thi ved dem dømmer han Folk, ved dem giver han dem Spise, som ere mange.
11 Lad den Bundnes Jamren komme for dit Ansigt, lad den: blive (i Live), som ere Dødens Børn, efter din store Arm.
7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier,
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
7 og som ikke forfordeler Nogen, som giver den sit Pant igjen, (som man er) skyldig, som røver ikke Rov, som giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,
8 Men Herren skal blive evindelig, han haver beredt sin Throne til Dom.
9 Og han, han skal dømme Verden med Retfærdighed, han skal afsige Dom over Folkene med Oprigtighed.
12 En mundkaad Mand skal ikke befæstes paa Jorden; en ond, fortrædelig Mand, ham skal man jage, indtil (han er ganske) fordreven.
36 Og han lod de Hungrige boe der, og de beredte en Stad, som de kunde boe udi.
5 (Han er den,) som elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.
13 Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
9 at sige til de Bundne: Gaaer ud! til dem, som ere i Mørke: Aabenbares! de skulle føde sig hos Veiene, og deres Føde skal være paa alle høie (Stæder).
16 Han dømte en Elendigs og en Fattigs Sag; da (gik det) vel til; er det ikke at kjende mig? siger Herren.
4 Herren er retfærdig, han afhuggede de Ugudeliges Reb.
7 som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet,
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
14 En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.
16 og forfordeler ingen Mand, beholder ikke Pant og røver ikke (noget) Rov, giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,
3 Saa sagde Herren: Gjører Ret og Retfærdighed, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand; og en Fremmed, en Faderløs og en Enke skulle I ikke forfordele, ikke gjøre Vold og ikke udøse uskyldigt Blod paa dette Sted.
1 Den Herres Herres Aand er over mig, derfor haver Herren salvet mig til at kundgjøre et (godt Budskab) for de Sagtmodige, han sendte mig til at forbinde dem, som have et sønderbrudt Hjerte, til at udraabe for de Fangne Frihed, og for de Bundne (Fængslets) Opladelse,
7 (Bør dig) ikke at dele dit Brød med den Hungrige, og skal du (ikke) lade komme de Elendige, (ja) Ynkværdige i dit Huus? Naar du seer en Nøgen, skal du klæde ham, og ikke skjule dig fra dit Kjød.
19 at frie deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungeren.
7 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere over al Jorden.
6 Herren opreiser de Sagtmodige; de Ugudelige fornedrer han indtil Jorden.
2 at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom.
3 En arm Mand, som dog fortrænger de Ringe, er som en Regn, der nedslaaer (Kornet), saa (der bliver) ingen Spise (igjen).