Jeremia 22:3
Saa sagde Herren: Gjører Ret og Retfærdighed, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand; og en Fremmed, en Faderløs og en Enke skulle I ikke forfordele, ikke gjøre Vold og ikke udøse uskyldigt Blod paa dette Sted.
Saa sagde Herren: Gjører Ret og Retfærdighed, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand; og en Fremmed, en Faderløs og en Enke skulle I ikke forfordele, ikke gjøre Vold og ikke udøse uskyldigt Blod paa dette Sted.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Men dersom I alvorlig bedre eders Veie og eders Idrætter, og I gjøre Ret imellem Mand og hans Næste,
6(og) I gjøre den Fremmede, Faderløse og Enken ingen Vold, og udøse ikke uskyldigt Blod paa dette Sted, og vandre ikke efter andre Guder, eder til Ulykke,
17lærer at gjøre Godt, søger Ret, hjælper en Fortrykt tilrette, skaffer en Faderløs Ret, udfører Enkers (Sager).
16Han dømte en Elendigs og en Fattigs Sag; da (gik det) vel til; er det ikke at kjende mig? siger Herren.
17Men dine Øine og dit Hjerte ere ikke uden til din Gjerrighed, og til at udøse uskyldigt Blod, og til at øve Fortrykkelse og Forknuselse.
7De ringeagtede Fader og Moder i dig, de handlede med Vold imod den Fremmede midt udi dig, de forfordelede Faderløs og Enke i dig.
2til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.
9Saa sagde den Herre Zebaoth, sigende: Dømmer Sandheds Dom, og gjører Miskundhed og Barmhjertighed hver med sin Broder.
10Og undertrykker ikke Enke eller Faderløs, Fremmed eller Elendig, og tænker ikke Ondt, Nogen imod sin Broder, i eders Hjerte.
5Og jeg vil komme nær til eder til Dom, og være et hastende Vidne imod Troldkarlene og imod Horkarlene og imod dem, som sværge falskeligen, og imod dem, som med Vold tilbageholde Daglønnerens Løn, (fortrykke) Enke og Faderløs, og bøie (Retten) for den Fremmede, og ikke frygte mig, sagde den Herre Zebaoth.
17Du skal ikke bøie Retten for den Fremmede, den Faderløse, og ei tage en Enkes Klæder til Pant.
11Og om Judæ Konges Huus hører Herrens Ord:
12(Du) Davids Huus! saa sagde Herren: Dømmer (efter) Ret om Morgenen, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand, paa det min Grumhed ikke skal maaskee udfare som en Ild og brænde, og Ingen skal kunne udslukke den, for eders Idrætters Ondskabs Skyld.
29Folket i Landet undertrykke de med Vold og røve Rov, og forfordele den Elendige og Fattige, og undertrykke den Fremmede foruden Ret.
1Saa sagde Herren: Gak ned i Judæ Konges Huus, og du skal tale der dette Ord,
2og du skal sige: (Du) Judæ Konge, som sidder paa Davids Throne! hør Herrens Ord, du og dine Tjenere og dit Folk, som indgaae ad disse Porte!
3Skaffer en Ringe og Faderløs Ret, hjælper en Elendig og Arm til Retfærdighed.
22I skulle ikke plage nogen Enke eller Faderløs.
4Thi dersom I gjøre efter dette Ord, da skulle Kongerne, som sidde i Davids (Sted) paa hans Throne, indgaae igjennem dette Huses Porte, farende paa Vogne og paa Heste, han og hans Tjenere og hans Folk.
18som skaffer Faderløse og Enker Ret, og som elsker den Fremmede, at give ham Brød og Klæder.
15I skulle ikke gjøre Uret i Dommen, du skal ikke ansee den Ringes Person, og ei hædre den Vældiges Person; men du skal dømme din Næste i Retfærdighed.
19Forbandet være den, som bøier Retten for den Fremmede, Faderløse og Enken; og alt Folket skal sige: Amen!
22Røv ikke en Ringe, fordi han er ringe, og knus ikke en Elendig i Porten.
23Thi Herren skal udføre deres Sag, og berøve deres Sjæl, som berøve dem.
6De ihjelslaae Enken og den Fremmede, og myrde de Faderløse.
6Du skal ikke bøie din Fattiges Ret i hans Trætte.
7Du skal holde dig langt fra falsk Sag, og du skal ikke ihjelslaae den Uskyldige og Retfærdige; thi jeg dømmer ikke den Ugudelige at have Ret.
9Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.
23Dine Fyrster ere modvillige og Tyvenes Staldbrødre, de elske alle Skjenk og jage efter Gaver; de ville ikke skaffe en Faderløs Ret, og Enkens Sag maa ikke komme for dem.
1Saa sagde Herren: Holder Ret og gjører Retfærdighed; thi min Salighed er nær til at komme, og min Retfærdighed til at aabenbares.
14Herren skal komme til Dom med de Ældste af sit Folk og med sine Fyrster; thi I have fortæret Viingaarden, den Fattiges Rov er i eders Huse.
9Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.
16Disse ere de Ting, som I skulle gjøre: Taler Sandhed, hver med sin Næste, dømmer Sandhed og Freds Dom i eders Porte.
9Og du, du skal borttage det uskyldige Blod midt fra dig; thi du skal gjøre det, som ret er for Herrens Øine.
7og som ikke forfordeler Nogen, som giver den sit Pant igjen, (som man er) skyldig, som røver ikke Rov, som giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,
28De ere blevne fede (og) glindse, de overgik ogsaa en Onds Handeler; de udførte ingen Sag, (ja ikke) den Faderløses Sag, og havde (dog) Lykke, og de skaffede ikke de Fattige Ret.
29Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk som dette?
10Thi de vidste ikke at gjøre Ret, siger Herren, de, som samle Vold og Ødelæggelse til Liggendefæ i deres Paladser.
3Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Bedrer eders Veie og eders Idrætter, saa vil jeg lade eder boe paa dette Sted.
21Derfor giv deres Børn til Hungeren, og lad dem adspredes ved Sværdets Magt, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker, og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive slagne med Sværd i Krigen.
9Saa sagde den Herre Herre: I Israels Fyrster (have gjort for) meget (deraf); borttager Vold og Ødelæggelse, og gjører Ret og Retfærdighed, tager eders Udstødelser fra mit Folk, siger den Herre Herre.
1Løber omkring paa Gaderne i Jerusalem, og seer dog og kjender, og søger paa dens Gader, om I kunne finde (Nogen), om der er Nogen, som gjør Ret, som søger efter Sandhed; saa vil jeg tilgive den.
9Herren bevarer de Fremmede, han opreiser Faderløse og Enker, men forvender de Ugudeliges Vei.
16og forfordeler ingen Mand, beholder ikke Pant og røver ikke (noget) Rov, giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,
5Den retfærdige Herre er midt i den, han skal ikke gjøre Uret; hver Morgen lader han sin Ret komme for Lyset, det fattes ikke (derpaa), men en Uretfærdig veed ikke at skamme sig.
9Hører dog dette, I Hoveder i Jakobs Huus, og I Fyrster i Israels Huus! I, som have Vederstyggelighed til Dom og forvende alt det, som er Ret,
13Dit Øie skal ikke spare ham, og du skal borttage det uskyldige Blod af Israel, at det maa gaae dig vel.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
3Og du skal sige: Hører Herrens Ord, Judæ Konger og Jerusalems Indbyggere! saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader komme Ulykke over dette Sted, at hver, som det hører, hans Øren skulle klinge,
19(Der skal være) Mængde (hos) Mængde i den bestemte (Doms) Dal; thi Herrens Dag er nær i den bestemte (Doms) Dal.