Salmenes bok 82:3
Skaffer en Ringe og Faderløs Ret, hjælper en Elendig og Arm til Retfærdighed.
Skaffer en Ringe og Faderløs Ret, hjælper en Elendig og Arm til Retfærdighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.
8 Oplad din Mund for den Stumme, for alle deres Sag, som skulle omkomme.
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.
2 Hvor længe ville I dømme Uret og ansee de Ugudeliges Personer? Sela.
4 Han skal skaffe de Elendige blandt Folket Ret, han skal frelse den Fattiges Børn og sønderstøde Voldsmanden.
2 til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.
12 En mundkaad Mand skal ikke befæstes paa Jorden; en ond, fortrædelig Mand, ham skal man jage, indtil (han er ganske) fordreven.
18 at skaffe den Faderløse og Ringe Ret, (at) man skal ikke ydermere blive ved (med Vold) at udstøde et Menneske af Landet.
2 at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom.
6 Du skal ikke bøie din Fattiges Ret i hans Trætte.
22 Røv ikke en Ringe, fordi han er ringe, og knus ikke en Elendig i Porten.
23 Thi Herren skal udføre deres Sag, og berøve deres Sjæl, som berøve dem.
17 lærer at gjøre Godt, søger Ret, hjælper en Fortrykt tilrette, skaffer en Faderløs Ret, udfører Enkers (Sager).
12 Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.
13 Han skal spare den Ringe og Fattige, og frelse de Fattiges Sjæle.
3 Saa sagde Herren: Gjører Ret og Retfærdighed, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand; og en Fremmed, en Faderløs og en Enke skulle I ikke forfordele, ikke gjøre Vold og ikke udøse uskyldigt Blod paa dette Sted.
12 Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
16 Han dømte en Elendigs og en Fattigs Sag; da (gik det) vel til; er det ikke at kjende mig? siger Herren.
14 Du seer (det), thi du, du skuer den Møie og Fortræd, saa at man giver (Sagen) i din Haand; den Svage forlader sig paa dig, du, du har været den Faderløses Hjælper.
13 Herren har fremstillet sig til at gaae irette, og staaer til at dømme Folkene.
14 Herren skal komme til Dom med de Ældste af sit Folk og med sine Fyrster; thi I have fortæret Viingaarden, den Fattiges Rov er i eders Huse.
21 Lad den Ringe ikke vende beskjæmmet tilbage, lad en Elendig og Fattig love dit Navn.
15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.
28 De ere blevne fede (og) glindse, de overgik ogsaa en Onds Handeler; de udførte ingen Sag, (ja ikke) den Faderløses Sag, og havde (dog) Lykke, og de skaffede ikke de Fattige Ret.
14 En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.
3 En arm Mand, som dog fortrænger de Ringe, er som en Regn, der nedslaaer (Kornet), saa (der bliver) ingen Spise (igjen).
31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.
15 I skulle ikke gjøre Uret i Dommen, du skal ikke ansee den Ringes Person, og ei hædre den Vældiges Person; men du skal dømme din Næste i Retfærdighed.
31 Thi han staaer ved en Fattigs høire Haand, at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
6 Han lader en Ugudelig ikke leve, men skaffer de Elendige Ret.
4 Hører dette, I, som opsluge den Fattige, og (det) for at komme de Elendige i Landet til at høre op,
3 Og du skal ikke besmykke den Ringe i hans Trætte.
22 I skulle ikke plage nogen Enke eller Faderløs.
4 De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige.
1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.
28 at han maa lade den Ringes Skrig komme over ham, og han maa høre de Elendiges Skrig.
6 Herren gjør Retfærdigheder og Domme for alle Fortrykte.
7 En Retfærdig kjender de Ringes Sag; en Ugudelig forstaaer sig ikke paa Kundskab.
9 De rive en Faderløs fra Brystet, og (det, som) den Nødtørftige (haver) paa sig, tage de til Pant.
19 Forbandet være den, som bøier Retten for den Fremmede, Faderløse og Enken; og alt Folket skal sige: Amen!
5 Synger Gud, synger hans Navn (Psalmer), baner (Veien) for ham, som farer paa de slette Marker; i Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.
15 Men han frelser en Fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den Stærkes Haand.
6 I beskjæmme en Fattigs Raad; men Herren er hans Tilflugt.
17 Du skal ikke bøie Retten for den Fremmede, den Faderløse, og ei tage en Enkes Klæder til Pant.
10 Alle mine Been skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en Elendig fra den, som er ham for stærk, ja en Elendig og Fattig fra den, som ham røver.
5 dem, som sige: Ved vor Tunge ville vi faae Overhaand, vore Læber (staae) med os; hvo er vor Herre?
13 Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
16 Jeg var de Fattiges Fader, og den Tvistighed, som jeg ikke vidste, den undersøgte jeg.