Salmenes bok 10:18
at skaffe den Faderløse og Ringe Ret, (at) man skal ikke ydermere blive ved (med Vold) at udstøde et Menneske af Landet.
at skaffe den Faderløse og Ringe Ret, (at) man skal ikke ydermere blive ved (med Vold) at udstøde et Menneske af Landet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Hvor længe ville I dømme Uret og ansee de Ugudeliges Personer? Sela.
3Skaffer en Ringe og Faderløs Ret, hjælper en Elendig og Arm til Retfærdighed.
4Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.
2til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.
4Han skal skaffe de Elendige blandt Folket Ret, han skal frelse den Fattiges Børn og sønderstøde Voldsmanden.
17Du, Herre! hører de Elendiges Begjæring; du skal stadfæste deres Hjerte, du skal lade dit Øre mærke (derpaa),
11En Retfærdig skal glæde sig, naar han seer Hevnen; han skal toe sine Trin i den Ugudeliges Blod.
14Du seer (det), thi du, du skuer den Møie og Fortræd, saa at man giver (Sagen) i din Haand; den Svage forlader sig paa dig, du, du har været den Faderløses Hjælper.
15Sønderbryd de Ugudeliges Arm og (anlangende) den Onde, randsag hans Ugudelighed, (indtil) du ikke finder den (mere).
8Men Herren skal blive evindelig, han haver beredt sin Throne til Dom.
9Og han, han skal dømme Verden med Retfærdighed, han skal afsige Dom over Folkene med Oprigtighed.
19Thi en Fattig skal ikke glemmes evindeligen, (eller) de Elendiges Forventelse fortabes altid.
6Herren gjør Retfærdigheder og Domme for alle Fortrykte.
9Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.
17lærer at gjøre Godt, søger Ret, hjælper en Fortrykt tilrette, skaffer en Faderløs Ret, udfører Enkers (Sager).
12En mundkaad Mand skal ikke befæstes paa Jorden; en ond, fortrædelig Mand, ham skal man jage, indtil (han er ganske) fordreven.
5Synger Gud, synger hans Navn (Psalmer), baner (Veien) for ham, som farer paa de slette Marker; i Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.
9Du lod høre Dom af Himmelen; Jorden frygtede og blev stille,
13Herren har fremstillet sig til at gaae irette, og staaer til at dømme Folkene.
34til at knuse under sine Fødder alle Bundne paa Jorden,
35til at lade en Mands Ret bøies for den Høiestes Ansigt,
8Men var der en Mand, (som brugte sin) Arms Styrke, han havde Landet, og den, hvis Person var anseet, boede deri.
9Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.
18som skaffer Faderløse og Enker Ret, og som elsker den Fremmede, at give ham Brød og Klæder.
9Ved (Volds) Mangfoldighed komme de (Ugudelige) dem, som lide Vold, til at raabe; de skrige for de Stores Arm.
2at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom.
7som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de Hungrige Brød; Herren løser de Bundne.
121Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; overgiv mig ikke til dem, som ville gjøre mig Vold.
28De ere blevne fede (og) glindse, de overgik ogsaa en Onds Handeler; de udførte ingen Sag, (ja ikke) den Faderløses Sag, og havde (dog) Lykke, og de skaffede ikke de Fattige Ret.
14En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.
1Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
9Herren bevarer de Fremmede, han opreiser Faderløse og Enker, men forvender de Ugudeliges Vei.
3Saa sagde Herren: Gjører Ret og Retfærdighed, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand; og en Fremmed, en Faderløs og en Enke skulle I ikke forfordele, ikke gjøre Vold og ikke udøse uskyldigt Blod paa dette Sted.
8Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!
2Opløft dig, du Jordens Dommer! giv Betaling igjen over de Hovmodige.
11I Konger paa Jorden og alle Folk, Fyrster og alle Dommere paa Jorden!
16derfor, at han kom ikke ihu at gjøre Miskundhed, men han forfulgte en Elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
3Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?
19Forbandet være den, som bøier Retten for den Fremmede, Faderløse og Enken; og alt Folket skal sige: Amen!
16Han dømte en Elendigs og en Fattigs Sag; da (gik det) vel til; er det ikke at kjende mig? siger Herren.
31Thi han staaer ved en Fattigs høire Haand, at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
24Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
27Ja, I overfalde den Faderløse, og grave (en Grav) imod eders Næste.
12Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper.
31Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.
15(Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.
6De ihjelslaae Enken og den Fremmede, og myrde de Faderløse.
8Gud! gjør dig rede, døm Landet; thi du skal arve iblandt alle Hedningerne.
9for Herrens Ansigt, thi han kommer til at dømme Jorden; han skal dømme Jorderige med Retfærdighed, og Folkene med Oprigtigheder.
12Han skal Ingen have, som drager Miskundhed (til ham), og Ingen skal forbarme sig over hans Faderløse.