Salmene 82:8
Gud! gjør dig rede, døm Landet; thi du skal arve iblandt alle Hedningerne.
Gud! gjør dig rede, døm Landet; thi du skal arve iblandt alle Hedningerne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19 Thi en Fattig skal ikke glemmes evindeligen, (eller) de Elendiges Forventelse fortabes altid.
20 Herre! staa op, lad et Menneske ikke bekræfte sig; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt.
8 Begjær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til Arv, og Verdens Ender til din Eiendom.
2 Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —
3 at vi maae kjende din Vei paa Jorden, din Salighed iblandt alle Hedninger.
4 Gud! Folk skulle takke dig, (ja) Folk skulle takke dig allesammen.
5 Folk skulle glæde sig og synge (med Fryd); thi du skal dømme Folk med Ret, og Folk paa Jorden, dem skal du føre. Sela.
7 Synger (Psalmer) for Gud, synger (Psalmer); synger (Psalmer) for vor Konge, synger (Psalmer)!
8 Thi Gud er al Jordens Konge; synger (Psalmer) forstandeligen.
9 Gud regjerer over Hedningerne, Gud sidder paa sin hellige Throne.
9 Du lod høre Dom af Himmelen; Jorden frygtede og blev stille,
1 Herre! du Gud, hvem Hevnen hører til, du Gud, hvem Hevnen hører til, aabenbar dig herligen.
2 Opløft dig, du Jordens Dommer! giv Betaling igjen over de Hovmodige.
1 Asaphs Psalme. Gud staaer i Guds Menighed, han dømmer midt iblandt Guderne.
2 Hvor længe ville I dømme Uret og ansee de Ugudeliges Personer? Sela.
11 Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene, og din Sandhed indtil (de øverste) Skyer.
6 da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.
6 Jeg, jeg haver sagt: I ere Guder, og I ere alle den Høiestes Børn.
7 Men I skulle døe som et Menneske, og som en af Fyrsterne skulle I falde.
11 En Retfærdig skal glæde sig, naar han seer Hevnen; han skal toe sine Trin i den Ugudeliges Blod.
8 Men Herren skal blive evindelig, han haver beredt sin Throne til Dom.
8 Og han skal regjere fra et Hav til et andet, og fra Floden indtil Jordens Ender.
18 Lad dem blues og forfærdes stedse og altid, og blive tilskamme og omkomme.
27 De Sagtmodige skulle æde og mættes, de skulle love Herren, som søge ham; eders Hjerte skal leve altid.
28 Alle Verdens Ender skulle komme ihu og omvende sig til Herren, og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
9 for Herrens Ansigt, thi han kommer til at dømme Jorden; han skal dømme Jorderige med Retfærdighed, og Folkene med Oprigtigheder.
11 I Konger paa Jorden og alle Folk, Fyrster og alle Dommere paa Jorden!
12 See, jeg opvækker dem fra det Sted, hvor I solgte dem hen, og jeg vil igjengive eders Vederlag paa eders Hoved.
11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
1 For Salomo. Gud! giv Kongen dine Domme, og Kongens Søn din Retfærdighed,
2 at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom.
10 Siger iblandt Hedningerne: Herren regjerer, ja Jorderige skal befæstes, at det ei skal ryste; han skal dømme Folkene med Oprigtigheder.
32 De store Fyrster skulle komme fra Ægypten, Morland skal hasteligen (udbrede) sine Hænder til Gud.
5 De løbe og berede sig (imod mig), skjøndt der er ikke Misgjerning (hos mig); vaagn op at møde mig, og see (dertil)!
16 Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land.
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
5 Thi din Miskundhed er stor til over Himlene, og din Sandhed indtil de øverste Skyer.
6 Han skal dømme iblandt Hedningerne, han skal fylde (Landet med døde) Kroppe; han skal knuse (den, som er) Hoved over et stort Land.
9 Alle Hedninger, som du haver gjort, skulle komme og tilbede for dit Ansigt, Herre! og de skulle ære dit Navn.
18 at skaffe den Faderløse og Ringe Ret, (at) man skal ikke ydermere blive ved (med Vold) at udstøde et Menneske af Landet.
13 Herren har fremstillet sig til at gaae irette, og staaer til at dømme Folkene.
7 til at gjøre Hevn paa Hedningerne, og Straf paa Folkene,
12 Sæt dem, (ja) deres Fyrster, som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste (Mænd) som Sebah og som Zalmuna,
29 De Retfærdige skulle arve Landet og boe deri evindelig.
8 Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!
9 Frels dit Folk og velsign din Arv, og fød dem og ophøi dem indtil evig (Tid).
1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
8 Men var der en Mand, (som brugte sin) Arms Styrke, han havde Landet, og den, hvis Person var anseet, boede deri.
23 Vaagn op og vær vaagen til min Ret; til min Trætte, min Gud og min Herre!