Salmenes bok 28:9

Original Norsk Bibel 1866

Frels dit Folk og velsign din Arv, og fød dem og ophøi dem indtil evig (Tid).

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 40:11 : 11 Han skal føde som en Hyrde sin Hjord, samle Lam i sin Arm og bære dem i sit Skjød, han skal lede de (Faar), som ere med Lam.
  • 5 Mos 9:29 : 29 Thi de ere dit Folk og din Arv, hvilke du udførte med din store Kraft og med din udrakte Arm.
  • Sal 78:71 : 71 Fra at gaae efter Faarene, som vare med Lam, lod han ham komme til at føde Jakob, sit Folk, og Israel, sin Arv.
  • 1 Kong 8:51 : 51 thi de ere dit Folk og din Arv, som du udførte af Ægypten, midt udaf den Jernovn;
  • Esra 1:4 : 4 Og hver, som er bleven tilovers af alle Steder, i hvilke han er fremmed, ham skulle Folkene paa hans Sted høiligen hjælpe med Sølv og med Guld og med Gods og med Fæ, med en frivillig (Gave) til Guds Huus, som er i Jerusalem.
  • Sal 14:7 : 7 Hvo vil give Israel Frelse af Zion? Naar Herren skal omvende sit Folks Fængsel, da skal Jakob fryde sig, (og) Israel skal glæde sig.
  • Sal 25:22 : 22 Gud forløse Israel af al sin Nød!
  • 1 Kong 8:53 : 53 Thi du, du adskilte dig dem til en Arv af alle Folk paa Jorden, saasom du talede formedelst Mose, din Tjener, da du udførte vore Fædre af Ægypten, Herre, Herre!
  • Jes 46:3 : 3 Hører mig, Jakobs Huus og alle Overblevne af Israels Huus! I, som ere lagte paa (mig) fra (Moders) Liv, som bæres af mig fra Moders Liv af!
  • Jes 63:9 : 9 I al deres Angest var ikke Angest, og hans Ansigts Engel frelste (dem); han, han gjenløste dem for sin Kjærligheds Skyld, og fordi han sparede (dem), og han lagde dem paa (sig selv) og bar dem alle Dage fra gammel (Tid).
  • Jer 10:16 : 16 Jakobs Deel er ikke som disse; thi han er den, som haver dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
  • Jer 31:7 : 7 Thi saa sagde Herren: Fryder eder over Jakob med Glæde, og raaber høit foran iblandt Hedningerne; lader det høre, priser og siger: Herre! frels dit Folk, det Overblevne af Israel!
  • Esek 34:23-24 : 23 Og jeg vil opreise over dem een Hyrde, og han skal føde dem, (nemlig) min Tjener David; han, han skal føde dem, og han skal være deres Hyrde. 24 Og jeg, Herren, jeg vil være deres Gud, men min Tjener David (skal være) en Fyrste midt iblandt dem; jeg, Herren, jeg haver talet det.
  • Mika 5:2 : 2 Derfor skal han (vel) hengive dem indtil den Tid, da hun, som skal føde, haver født; dog skal det Øvrige af hans Brødre komme tilbage med Israels Børn.
  • Mika 5:4 : 4 Og han skal være Fred; naar Assur (end) kommer i vort Land, og naar han træder paa vore Paladser, da ville vi opreise imod ham syv Hyrder og otte af de ypperste Mennesker.
  • Mika 7:14 : 14 Fød dit Folk med din Kjep, din Arvs Faar, du, som boer alene i en Skov midt paa Carmel; lad dem fødes i Basan og Gilead, som i gamle Dage.
  • Matt 2:6 : 6 Og du Bethlehem i Judæ Land er ingenlunde den ringeste iblandt Judæ Fyrster; thi af dig skal udgaae en Fyrste, som skal være mit Folks Israels Hyrde.
  • Ef 1:18 : 18 Eders Forstands oplyste Øine, at I kunne kjende, hvilket det Haab er, som han kaldte Eder til, og hvilken hans Arvs herlige Rigdom er iblandt de Hellige,
  • Sal 80:14-19 : 14 Svinet af Skoven haver nedtraadt det, og (vilde) Dyr paa Marken have afædet det. 15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku af Himmelen og see til, og besøg dette Viintræ, 16 og den Pode, som din høire Haand plantede, og den Søn, som du bekræftede dig. 17 Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel. 18 Lad din Haand være over din høire Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du bekræftede dig. 19 Saa ville vi ikke vende tilbage fra dig; du lade os leve, og vi ville kalde paa dit Navn.
  • 5 Mos 1:31 : 31 og i Ørken, som du haver seet, hvorledes Herren din Gud haver baaret dig, ligesom en Mand bærer sin Søn, paa al den Vei, I have vandret, indtil I ere komne til dette Sted.
  • 5 Mos 32:9 : 9 Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.
  • 2 Sam 7:7 : 7 Ihvor jeg vandrede iblandt alle Israels Børn, haver jeg talet noget Ord med en af Israels Stammer, hvilken jeg haver befalet at føde mit Folk Israel, og sagt: Hvi bygge I mig ikke et Huus af Cedertræ?
  • 2 Sam 21:3 : 3 og David sagde til de Gibeoniter: Hvad skal jeg gjøre ved eder, og hvormed skal jeg forsone, saa at I ville velsigne Herrens Arv?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    7Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

    8Herren er deres Styrke, ja, han er sin Salvedes Styrke til megen Frelsning.

  • 8Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du haver slaget alle mine Fjender paa Kindbenet, du haver sønderbrudt de Ugudeliges Tænder.

  • 11Herren skal give sit Folk Kraft, Herren skal velsigne sit Folk med Freden.

  • 13Men vi, dit Folk og din Fødes Faar, ville takke dig evindelig; fra Slægt til Slægt ville vi fortælle din Lov.

  • 50Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn,

  • 16Og Herren deres Gud skal frelse dem paa den samme Dag som sit Folks Hjord; thi Kronestene skulle opreise sig til et Banner over hans Land.

  • 12Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.

  • 9De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.

  • 40Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.

  • 51som beviser sin Konge store Saligheder og gjør Miskundhed imod sin Salvede, mod David og mod hans Sæd evindeligen.

  • 29Thi de ere dit Folk og din Arv, hvilke du udførte med din store Kraft og med din udrakte Arm.

  • 17De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.

  • 14Og han haver ophøiet et Horn for sit Folk, en Lovsang for alle sine Hellige, for Israels Børn, det Folk, der er ham nær. Halleluja!

  • 14Fød dit Folk med din Kjep, din Arvs Faar, du, som boer alene i en Skov midt paa Carmel; lad dem fødes i Basan og Gilead, som i gamle Dage.

  • 28Men du (bliver) den Samme, og dine Aar faae ingen Ende.

  • 7Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.

  • 8Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele,

  • 10ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.

  • 14Herren opholder alle dem, som falde, og opreiser alle de Nedbøiede.

  • 10Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øine, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels, vor Faders, Gud, fra Evighed og til Evighed!

  • 29Salig er du, Israel! hvo er som du? o Folk, som er frelst i Herren, (som er) din Hjælps Skjold, og som er din Høiheds Sværd; og dine Fjender skulle smigre for dig, og du, du skal træde paa deres Høie.

  • 2Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —

  • 35og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.

  • 52med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.

  • 15Retfærdighed og Dom er din Thrones Befæstelse; Miskundhed og Sandhed skulle gaae frem for dit Ansigt.

  • 2Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, som fører Joseph som Faar; du, som sidder over Cherubim, aabenbar dig herligen.

  • 28Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øine ere over de Høie, du skal fornedre dem.

  • 70%

    47Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.

    48Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! og alt Folket sige: Amen. Halleluja!

  • 11Gud, (som beviser) mig Miskundhed, skal komme mig tilforn, Gud skal lade mig see paa mine Fjender.

  • 13Thi du skal gjøre, (at) de (maae vende) Skuldrene (og flye); du sigter med dine Buestrænge imod deres Ansigt.

  • 8I Folk! lover vor Gud, og lader hans Lovs Røst høres,

  • 29Saa begynd nu og velsign din Tjeners Huus, at det maa blive evindeligen for dit Ansigt; thi du, Herre, Herre! du har talet det, og med din Velsignelse skal din Tjeners Huus velsignes i Evighed.

  • 26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 2min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.

  • 29Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.

  • 28Der hersker over dem den lille Benjamin, Judæ Fyrster med deres Hob, Sebulons Fyrster, Naphthali Fyrster.

  • 7Herrens Taler ere rene Taler, (lige) som Sølv, (der er) smeltet i en Ovn af Jord, (og) som er luttret syv Gange.

  • 9Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

  • 7Hvo vil give Israel Frelse af Zion? Naar Herren skal omvende sit Folks Fængsel, da skal Jakob fryde sig, (og) Israel skal glæde sig.

  • 1Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 9Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed, og dine Hellige synge med Fryd.

  • 5Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.

  • 22Og du satte dit Folk Israel dig til et Folk evindeligen, og du, Herre! du er bleven dem til en Gud.

  • 9Jeg maa høre, hvad Gud Herren vil tale, thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine Hellige, og de skulle ikke omvendes til Daarlighed.

  • 49og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.

  • 8Gud! gjør dig rede, døm Landet; thi du skal arve iblandt alle Hedningerne.

  • 7Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?

  • 2Herren bønhøre dig paa Nødens Dag! Jakobs Guds Navn ophøie dig!