Salmenes bok 28:9
Frels dit Folk og velsign din Arv, og fød dem og ophøi dem indtil evig (Tid).
Frels dit Folk og velsign din Arv, og fød dem og ophøi dem indtil evig (Tid).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
8Herren er deres Styrke, ja, han er sin Salvedes Styrke til megen Frelsning.
8Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du haver slaget alle mine Fjender paa Kindbenet, du haver sønderbrudt de Ugudeliges Tænder.
11Herren skal give sit Folk Kraft, Herren skal velsigne sit Folk med Freden.
13Men vi, dit Folk og din Fødes Faar, ville takke dig evindelig; fra Slægt til Slægt ville vi fortælle din Lov.
50Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn,
16Og Herren deres Gud skal frelse dem paa den samme Dag som sit Folks Hjord; thi Kronestene skulle opreise sig til et Banner over hans Land.
12Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
9De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.
40Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.
51som beviser sin Konge store Saligheder og gjør Miskundhed imod sin Salvede, mod David og mod hans Sæd evindeligen.
29Thi de ere dit Folk og din Arv, hvilke du udførte med din store Kraft og med din udrakte Arm.
17De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.
14Og han haver ophøiet et Horn for sit Folk, en Lovsang for alle sine Hellige, for Israels Børn, det Folk, der er ham nær. Halleluja!
14Fød dit Folk med din Kjep, din Arvs Faar, du, som boer alene i en Skov midt paa Carmel; lad dem fødes i Basan og Gilead, som i gamle Dage.
28Men du (bliver) den Samme, og dine Aar faae ingen Ende.
7Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
8Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele,
10ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
14Herren opholder alle dem, som falde, og opreiser alle de Nedbøiede.
10Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øine, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels, vor Faders, Gud, fra Evighed og til Evighed!
29Salig er du, Israel! hvo er som du? o Folk, som er frelst i Herren, (som er) din Hjælps Skjold, og som er din Høiheds Sværd; og dine Fjender skulle smigre for dig, og du, du skal træde paa deres Høie.
2Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —
35og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.
52med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
15Retfærdighed og Dom er din Thrones Befæstelse; Miskundhed og Sandhed skulle gaae frem for dit Ansigt.
2Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, som fører Joseph som Faar; du, som sidder over Cherubim, aabenbar dig herligen.
28Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øine ere over de Høie, du skal fornedre dem.
47Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.
48Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! og alt Folket sige: Amen. Halleluja!
11Gud, (som beviser) mig Miskundhed, skal komme mig tilforn, Gud skal lade mig see paa mine Fjender.
13Thi du skal gjøre, (at) de (maae vende) Skuldrene (og flye); du sigter med dine Buestrænge imod deres Ansigt.
8I Folk! lover vor Gud, og lader hans Lovs Røst høres,
29Saa begynd nu og velsign din Tjeners Huus, at det maa blive evindeligen for dit Ansigt; thi du, Herre, Herre! du har talet det, og med din Velsignelse skal din Tjeners Huus velsignes i Evighed.
26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
2min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
29Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.
28Der hersker over dem den lille Benjamin, Judæ Fyrster med deres Hob, Sebulons Fyrster, Naphthali Fyrster.
7Herrens Taler ere rene Taler, (lige) som Sølv, (der er) smeltet i en Ovn af Jord, (og) som er luttret syv Gange.
9Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
7Hvo vil give Israel Frelse af Zion? Naar Herren skal omvende sit Folks Fængsel, da skal Jakob fryde sig, (og) Israel skal glæde sig.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
9Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed, og dine Hellige synge med Fryd.
5Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.
22Og du satte dit Folk Israel dig til et Folk evindeligen, og du, Herre! du er bleven dem til en Gud.
9Jeg maa høre, hvad Gud Herren vil tale, thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine Hellige, og de skulle ikke omvendes til Daarlighed.
49og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
8Gud! gjør dig rede, døm Landet; thi du skal arve iblandt alle Hedningerne.
7Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?
2Herren bønhøre dig paa Nødens Dag! Jakobs Guds Navn ophøie dig!