Salmenes bok 67:2
Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —
Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 at vi maae kjende din Vei paa Jorden, din Salighed iblandt alle Hedninger.
4 Gud! Folk skulle takke dig, (ja) Folk skulle takke dig allesammen.
5 Folk skulle glæde sig og synge (med Fryd); thi du skal dømme Folk med Ret, og Folk paa Jorden, dem skal du føre. Sela.
6 Gud! Folk skulle takke dig, (ja) Folk skulle takke dig allesammen.
7 Landet har givet sin Grøde; Gud, vor Gud, skal velsigne os.
1 Til Sangmesteren paa Neginoth; en Psalmesang.
2 Herren kundgjorde sin Salighed; han aabenbarede sin Retfærdighed for Hedningernes Øine.
3 Han kom sin Miskundhed og sin Sandhed ihu imod Israels Huus; alle Verdens Ender saae vor Guds Salighed.
7 Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?
23 Synger Herren, alt Landet, bebuder Dag fra Dag hans Frelse.
24 Forteller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underlige Gjerninger idlandt alle Folkene.
2 Synger for Herren, lover hans Navn, bebuder hans Salighed fra Dag til Dag.
3 Fortæller hans Ære iblandt Hedningerne, hans underlige Gjerninger iblandt alle Folk.
4 Lad dem vende tilbage til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige: Ha, ha!
35 og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.
8 I Folk! lover vor Gud, og lader hans Lovs Røst høres,
14 Herre! vær mig naadig, see min Elendighed an af dem, som hade mig, du, som ophøier mig af Dødens Porte,
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
1 Lover Herren, alle Hedninger, priser ham, alle Folk!
8 Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du haver slaget alle mine Fjender paa Kindbenet, du haver sønderbrudt de Ugudeliges Tænder.
5 Thi din Miskundhed er stor til over Himlene, og din Sandhed indtil de øverste Skyer.
6 Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.
9 Jeg maa høre, hvad Gud Herren vil tale, thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine Hellige, og de skulle ikke omvendes til Daarlighed.
47 Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
27 at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.
27 De Sagtmodige skulle æde og mættes, de skulle love Herren, som søge ham; eders Hjerte skal leve altid.
7 Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte (os).
11 Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene, og din Sandhed indtil (de øverste) Skyer.
7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
3 Opvæk din Magt for Ephraim og Benjamin og Manasse, og kom os til Frelse.
15 Retfærdighed og Dom er din Thrones Befæstelse; Miskundhed og Sandhed skulle gaae frem for dit Ansigt.
9 Alle Hedninger, som du haver gjort, skulle komme og tilbede for dit Ansigt, Herre! og de skulle ære dit Navn.
16 Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som mig forfølge.
16 Lad dem ødelægges til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige om mig: Ha, ha!
10 Herren haver blottet sin hellige Arm for alle Hedningernes Øine, og alle Jordens Ender skulle see vor Guds Salighed.
5 Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.
4 Al Jorden skal tilbede for dig og lovsynge for dig; de skulle synge dit Navn (Lov). Sela.
3 Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil aarle vaagne op.
14 O Gud! din Vei er i Helligdommen; hvo er saa stor en Gud som Gud?
9 Hjælp os, vor Saligheds Gud! for dit Navns Æres Skyld, og frie os og forlad os vore Synder for dit Navns Skyld.
10 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er deres Gud? lad kjendes iblandt Hedningerne for vore Øine, at dine Tjeneres Blod, som er udøst, bliver hevnet.
9 Vaagn op, min Ære, vaagn op, Psalter og Harpe; jeg vil opvaagne aarle.
5 at jeg maa see paa dine Udvalgtes Gode, (og) glædes med dit Folks Glæde, (og) rose mig med din Arv.
3 Send dit Lys og din Sandhed, at de, de maae ledsage mig, at de maae føre mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,
32 De store Fyrster skulle komme fra Ægypten, Morland skal hasteligen (udbrede) sine Hænder til Gud.
20 Herre! staa op, lad et Menneske ikke bekræfte sig; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt.
2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
10 Herre! alle dine Gjerninger skulle takke dig, og dine Hellige love dig.
12 Dog er Gud min Konge fra fordum (Tid), som gjør megen Frelse midt paa Jorden.