Salmenes bok 115:2

Original Norsk Bibel 1866

Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 42:3 : 3 Min Sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud; naar skal jeg komme (derhen) og sees for Guds Ansigt?
  • Sal 79:10 : 10 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er deres Gud? lad kjendes iblandt Hedningerne for vore Øine, at dine Tjeneres Blod, som er udøst, bliver hevnet.
  • Sal 42:10 : 10 Jeg vil sige til Gud: Min Klippe, hvorfor haver du glemt mig? hvorfor maa jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
  • 2 Mos 32:12 : 12 Hvorfor skulle Ægypterne tale og sige: Han haver udført dem til det Onde, for at ihjelslaae dem paa Bjergene og ødelægge dem af Jorderige? vend om fra din grumme Vrede, og lad det Onde fortryde dig, hvormed du haver truet dit Folk.
  • 4 Mos 14:15-16 : 15 og du slaaer dette Folk ihjel, som een Mand, — da skulle Hedningerne tale, naar de høre det Rygte om dig, og sige: 16 Fordi Herren ikke formaaede at føre dette Folk i det Land, som han havde svoret dem, derfor har han slagtet dem i Ørken.
  • 5 Mos 32:26-27 : 26 Jeg haver sagt: Jeg vilde adsprede dem i (alle) Hjørner, jeg vilde lade ophøre deres Ihukommelse iblandt Menneskene, 27 dersom jeg ikke befrygtede Fjendens Fortørnelse; at deres Fjender ikke skulde holde sig fremmede (derover), at de ikke skulde sige: Vor Magt er høi, og Herren haver ikke gjort alt dette.
  • 2 Kong 19:10-19 : 10 Saa skulle I sige til Ezechias, Judæ Konge, sigende: Lad din Gud ikke bedrage dig, som du forlader dig paa og siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand. 11 See du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at de have ødelagt dem; og skulde du, du blive friet? 12 Have Hedningernes Guder friet dem, som mine Fædre fordærvede, nemlig Gosan og Charan og Rezeph og Edens Børn, som vare i Thelassar? 13 Hvor er Kongen af Hamath og Kongen af Arphad og Kongen af Sepharvaims Stad, Hena og Ivva? 14 Og Ezechias tog Brevene af Budenes Haand og læste dem; og han gik op til Herrens Huus, og Ezechias udbredte dem for Herrens Ansigt. 15 Og Ezechias bad for Herrens Ansigt og sagde: Herre! Israels Gud, som sidder over Cherubim, du er den Gud alene over alle Riger paa Jorden, du, du gjorde Himmelen og Jorden. 16 Herre! bøi dine Øren og hør, Herre! oplad dine Øine og see, og hør Senacheribs Ord, som sendte ham hid til at forhaane den levende Gud. 17 Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt Hedningerne og deres Land, 18 og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de vare ikke Guder, men Menneskens Hænders Gjerning, Træ og Steen, og de fordærvede dem. 19 Men nu, Herre vor Gud! Kjære, frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maae kjende, at du, Herre, du er alene Gud.
  • Joel 2:17 : 17 Præsterne, Herrens Tjenere, skulle græde imellem Forhuset og Alteret, og de skulle sige: Herre! spar dit Folk, og giv ikke din Arv til Skjændsel, at Hedningerne skulle herske over dem; hvorfor skulle de sige iblandt Hedningerne: Hvor er deres Gud?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 10 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er deres Gud? lad kjendes iblandt Hedningerne for vore Øine, at dine Tjeneres Blod, som er udøst, bliver hevnet.

  • 1 Ikke os, Herre! ikke os, men giv dit Navn Ære for din Miskundheds Skyld, for din Sandheds Skyld.

  • 79%

    3 Men vor Gud er i Himlene, han gjør Alt, hvad ham behager.

    4 Deres Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.

  • 37 Og han skal sige: Hvor ere deres Guder, den Klippe, som de forlode sig paa?

  • 17 Præsterne, Herrens Tjenere, skulle græde imellem Forhuset og Alteret, og de skulle sige: Herre! spar dit Folk, og giv ikke din Arv til Skjændsel, at Hedningerne skulle herske over dem; hvorfor skulle de sige iblandt Hedningerne: Hvor er deres Gud?

  • 1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?

  • 1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Gud! hvorfor forkaster du evindeligen? (hvorfor) skal din Vrede ryge over din Fødes Faar?

  • 1 Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?

  • 11 Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil ledsage mig indtil Edom?

  • 35 og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.

  • 15 See, de, de sige til mig: Hvor er Herrens Ord? Kjære, lad det komme.

  • 11 Mon Hedningerne have skiftet, (sine) Guder, som dog ikke vare Guder? og mit Folk haver skiftet sin Herlighed for det, som ikke kan gavne.

  • 72%

    1 Davids Sang paa Trapperne. Dersom Herren ikke havde været hos os, maa Israel nu sige,

    2 dersom Herren ikke havde været hos os, der Menneskene opstode imod os,

  • 7 Thi hvilket er saa stort et Folk, som Gud holder sig nær til, som Herren vor Gud (til os), saa tidt vi kalde paa ham?

  • 19 Thi en Fattig skal ikke glemmes evindeligen, (eller) de Elendiges Forventelse fortabes altid.

  • 28 Hvor ere da dine Guder, som du haver gjort dig? lad dem staae op, om de kunne frelse dig i din Ulykkes Tid; thi saa mange som dine Stæder ere, vare dine Guder, Juda!

  • 11 saa de sige: Hvorledes skulde Gud vide det, og er der Kundskab hos den Høieste?

  • 25 som haver sagt ved Davids, din Tjeners, Mund: Hvorfor fnysede Hedningerne og grundede Folkene paa forfængelige Raad?

  • 5 Thi din Miskundhed er stor til over Himlene, og din Sandhed indtil de øverste Skyer.

  • 10 Moab er min Vaskepotte, jeg vil kaste min Sko over Edom; du Philisters (Land)! raab (for Glæde) over mig.

  • 35 Hvo er iblandt alle Landes Guder, som haver friet deres Land af min Haand, at Herren skulde redde Jerusalem fra min Haand?

  • 71%

    12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand! glem ikke de Elendige.

    13 Hvorfor skal en Ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du skal ikke randsage (det).

  • 2 En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; de fordærve og gjøre (deres) uretfærdige (Gjerning) vederstyggelig; der er Ingen, som gjør Godt.

  • 5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.

  • 11 ja see, de betale os (det), da de komme for at udstøde os af din Eiendom, som du haver ladet os indtage til Eiendom.

  • 2 Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —

  • 10 Jeg vil sige til Gud: Min Klippe, hvorfor haver du glemt mig? hvorfor maa jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 20 enddog du haver sønderstødt os i Dragers Sted, og skjult os med Dødens Skygge.

  • 49 Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela.

  • 27 Hvorfor vil du da sige, Jakob! og tale, Israel: Min Vei er skjult for Herren, og min Ret gaaer min Gud forbi.

  • 2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 10 Gud! hvorlænge skal Modstanderen forhaane? skal Fjenden foragte dit Navn evindeligen?

  • 3 Min Sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud; naar skal jeg komme (derhen) og sees for Guds Ansigt?

  • 24 Vaagn op! hvorfor vil du sove, Herre? vaagn op, forkast ikke evindeligen!

  • 5 Hvo er som Herren vor Gud, som haver sat sig høit,

  • 32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?

  • 11 Herren (skal være) forfærdelig over dem, naar han lader bortsvinde alle Jordens Guder, og de skulle tilbede ham, hver fra sit Sted, (ja) alle Hedningernes Øer.

  • 22 Mon der være iblandt Hedningernes Forfængeligheder de, som kunne lade regne, eller kunne de give Himlene Regndraaber? mon det ikke være dig selv, Herre vor Gud! og vi have forventet dig, thi du, du haver gjort alle disse Ting.

  • 47 Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.

  • 8 I Folk! lover vor Gud, og lader hans Lovs Røst høres,

  • 1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.

  • 9 Er hans Miskundhed ude evindelig? haver hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

  • 31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.

  • 13 Og jeg vil grunde paa al din Gjerning, og jeg vil tale om dine Idrætter.

  • 1 Lover Herren, alle Hedninger, priser ham, alle Folk!

  • 27 dersom jeg ikke befrygtede Fjendens Fortørnelse; at deres Fjender ikke skulde holde sig fremmede (derover), at de ikke skulde sige: Vor Magt er høi, og Herren haver ikke gjort alt dette.

  • 11 Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene, og din Sandhed indtil (de øverste) Skyer.