Salmenes bok 53:2
En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; de fordærve og gjøre (deres) uretfærdige (Gjerning) vederstyggelig; der er Ingen, som gjør Godt.
En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; de fordærve og gjøre (deres) uretfærdige (Gjerning) vederstyggelig; der er Ingen, som gjør Godt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). En Daare siger i sit Hjerte: (Der er) ingen Gud; de fordærve, de gjøre vederstyggelig Gjerning; (der er) Ingen, som gjør Godt.
2 Herren saae ned af Himmelen paa Menneskens Børn, at see, om der var (nogen) Forstandig, som søgte Gud.
3 De (ere) alle afvegne, de ere stinkende tillige; der er Ingen, som gjør Godt, end ikke Een.
1 Til Sangmesteren; paa Machalath; Davids (Psalme), som giver Underviisning.
10 som skrevet staaer: Der er Ingen retfærdig, end ikke Een;
11 der er Ingen forstandig; der er Ingen, som søger efter Gud.
12 Alle ere afvegne, de ere tilsammen blevne uduelige; der er Ingen, som gjør godt, der er end ikke Een.
3 Gud saae ned af Himmelen paa Menneskens Børn, at see, om der var en Forstandig, som søgte Gud.
13 Herren skuede ned fra Himmelen, han saae alle Menneskens Børn.
14 Han saae ned af sit Sædes Bolig til alle Jordens Indbyggere.
19 Dette skal skrives for den Slægt, (som) herefter (kommer), og det Folk, som skal skabes, skal love Herren.
23 Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,
6 han, som fornedrer sig til at see i Himlene og paa Jorden,
50 indtil Herren seer ned og seer af Himmelen.
2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
27 at de skulde søge Herren, om de dog kunde føle og finde ham, enddog han er sandelig ikke langt fra Enhver af os;
5 Onde Folk forstaae ikke Ret, men de, som søge Herren, forstaae Alting.
22 Sandeligen, mit Folk er daarligt, de kjende mig ikke, de ere vanvittige Børn og forstaae det ikke; de ere vise til at gjøre Ondt, men vide ikke at gjøre Godt.
23 Jeg saae Landet, og see, det var øde og tomt; og (jeg saae) til Himlene, og deres Lys (var der) ikke.
11 saa de sige: Hvorledes skulde Gud vide det, og er der Kundskab hos den Høieste?
5 Gaaer og seer Guds Gjerninger; han er forfærdelig i Gjerning imod Menneskens Børn.
23 Gud forstaaer dens Veie, og han kjender dens Sted.
24 Thi han, han skuer indtil Jordens Ender; han seer under al Himmelen.
7 Og de sige: Herren seer det ikke, og Jakobs Gud forstaaer det ikke.
8 Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?
3 Herre! hvad er et Menneske, at du vilde kjende ham, et Menneskes Barn, at du vilde agte ham?
20 Sandelig, der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gjør Godt og ikke synder.
19 efterdi det, som man kan vide om Gud, er aabenbaret dem, thi Gud haver aabenbaret dem det;
20 thi hans usynlige Væsen, (det er) hans evige Kraft og Guddommelighed, beskues fra Verdens Skabelse af, da de forstaaes af Gjerningerne, saa at de have ingen Undskyldning.
25 den alle Mennesker see, den et Menneske skuer langt fra.
2 En Miskundelig er borte af Landet, og der er ikke en Oprigtig iblandt Folket; de, de lure alle efter Blod, jage En den Anden i Garnet.
1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, (Psalme).
29 Alene see, dette haver jeg fundet, at Gud gjorde et Menneske oprigtigt, men de, de opsøgte mange Fornuftigheder.
6 at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
4 Herren er i sit hellige Tempel, Herrens Throne er i Himmelen, hans Øine see, hans Øienlaage prøve Menneskens Børn.
40 Lader os randsage vore Veie og opspore (dem) og vende om til Herren.
21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.
27 Han skal beskue Menneskene og sige: Jeg haver syndet og forvendt Retten, men det haver ikke været mig nyttigt.
32 Og det skal bedre behage Herren end en Oxe (eller) en Stud, som har Horn og har Klover.
15 Og Sandheden er borte, og den, som viger fra det Onde, bliver berøvet; og Herren saae det, og det var ondt for hans Øine, at der er ingen Ret.
28 Og jeg saae (mig om), men der var Ingen, og af disse var og ingen Raadgiver, at jeg kunde spørge dem ad, og de kunde give Svar tilbage.
1 Løber omkring paa Gaderne i Jerusalem, og seer dog og kjender, og søger paa dens Gader, om I kunne finde (Nogen), om der er Nogen, som gjør Ret, som søger efter Sandhed; saa vil jeg tilgive den.
3 Herre! dersom du vil tage vare paa Misgjerninger, Herre! hvo kan (da) bestaae?
12 Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
7 Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand,
4 Haver du kjødelige Øine, eller seer du, som et Menneske seer?
7 Mon du kan finde det, Gud haver randsaget? mon du vil finde den Almægtiges Fuldkommenhed?
21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
6 Denne er deres Slægt, som spørge efter ham, som søge dit Ansigt, Jakobs (Børn). Sela.