Job 28:23

Original Norsk Bibel 1866

Gud forstaaer dens Veie, og han kjender dens Sted.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 8:22-31 : 22 Herren eiede mig i sin Veis Begyndelse, før han gjorde Noget, (ja) før den (Tid). 23 Jeg er salvet af Evighed, fra det Første, fra Jordens Begyndelse. 24 Jeg er født, da Afgrundene ikke vare, da Kilder ikke vare, som have meget Vand. 25 Før Bjergene bleve nedsænkede, førend Høiene (bleve til), er jeg født. 26 Han havde ikke endda gjort Jorden eller Gaderne eller det Første i Jorderiges (meget) Støv. 27 Der han beredte Himlene, (da) var jeg der; der han med Cirkel aftegnede oven over Afgrunden, 28 der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder, 29 der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde, 30 da var jeg hos ham (som) den, der opfostrer, og var (hans) store Lyst hver Dag, som legede altid for hans Ansigt, 31 som legede paa hans Jords Kreds, og min store Lyst var hos Menneskens Børn.
  • Matt 11:27 : 27 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og Ingen kjender Sønnen, uden Faderen, og Ingen kjender Faderen, uden Sønnen, og den, som Sønnen vil det aabenbare.
  • Luk 10:21-22 : 21 I den samme Stund glædede Jesus sig i Aanden og sagde: Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du haver skjult disse Ting for de Vise og Forstandige, og aabenbaret de Umyndige dem; ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig. 22 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og Ingen kjender, hvo Sønnen er, uden Faderen, og hvo Faderen er, uden Sønnen, og hvem Sønnen vil aabenbare det.
  • Apg 15:18 : 18 Gud kjender alle sine Gjerninger fra Evighed af.
  • Rom 11:33 : 33 O Rigdoms Dyb baade paa Guds Viisdom og Kundskab! hvor urandsagelige ere hans Domme, og hans Veie usporlige!
  • 1 Kor 1:30 : 30 Men ved ham ere I udi Christo Jesu, hvilken er bleven os Viisdom fra Gud og Retfærdighed og Helliggjørelse og Forløsning,
  • Jud 1:25 : 25 den ene vise Gud, vor Frelser, være Ære og Majestæt, Kraft og Magt, baade nu og i al Evighed! Amen.
  • Sal 19:7 : 7 Dens Udgang er fra Enden af Himmelen, og dens Omgang (varer) indtil Enden derpaa (igjen), og der bliver Intet skjult for dens Hede.
  • Sal 147:5 : 5 Vor Herre er stor og (haver) stor Kraft, der er intet Tal paa hans Forstand.
  • Ordsp 2:6 : 6 thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
  • Ordsp 8:14 : 14 Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 24 Thi han, han skuer indtil Jordens Ender; han seer under al Himmelen.

  • 76%

    12 Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?

    13 Et Menneske veed ikke dens Værdi, og den findes ikke i de Levendes Land.

  • 75%

    27 da saae han den og talte den, beredte den og undersøgte den ogsaa.

    28 Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.

  • 75%

    20 Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?

    21 Thi den er skjult for alle Levendes Øine, den er og skjult for Fuglene under Himmelen.

    22 Fordærvelse og Død sige: Vi hørte dens Rygte med vore Øren.

  • 21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.

  • 74%

    18 Forstaaer du (Alting) indtil Jordens (yderste) Bredde? forkynd det, dersom du kjender det altsammen.

    19 Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?

    20 at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier.

  • 73%

    8 See, vil jeg gaae fremad, da er han (der) ikke, eller tilbage, da fornemmer jeg ham ikke.

    9 Naar han gjør (Noget) paa den venstre Side, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig paa den høire Side, da kan jeg ikke see (ham).

    10 Thi han kjender den Vei, som er hos mig; (naar) han havde prøvet mig, maatte jeg udkomme som Guldet.

  • 21 Visseligen, disse ere en Uretfærdigs Boliger, og dette (hans) Sted, som ikke kjender Gud.

  • 24 En Mands Gange (komme) fra Herren, og hvorledes kan et Menneske forstaae sin Vei?

  • 73%

    2 (Hvad enten) jeg sidder eller opstaaer, da veed du det, du forstaaer min Tanke langt fra.

    3 Du omringer min Sti og mit Leie, du kjender grandt alle mine Veie.

    4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, see, Herre! du veed det altsammen.

  • 13 Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.

  • 7 Det er en Sti, som ingen Fugl haver kjendt, og ingen Skades Øie seet.

  • 11 saa de sige: Hvorledes skulde Gud vide det, og er der Kundskab hos den Høieste?

  • 3 Gid jeg kunde kjende og finde ham, (og) komme til hans (faste) Bolig!

  • 21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,

  • 23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.

  • 4 Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?

  • 28 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.

  • 11 Thi han, han kjender de forfængelige Folk og seer Uretfærdighed; skulde han da ikke agte (derpaa)?

  • 14 Han saae ned af sit Sædes Bolig til alle Jordens Indbyggere.

  • 5 da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —

  • 27 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.

  • 3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.

  • 4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,

  • 13 Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket?

  • 22 Han aabenbarer de dybe og skjulte Ting; han veed, hvad der er i Mørket, og Lyset boer hos ham.

  • 6 Thi Herren kjender de Retfærdiges Vei, men de Ugudeliges Vei skal forgaae.

  • 23 Jeg veed, Herre! at Menneskets Vei (staaer) ikke til ham, (ja, det staaer) ikke til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang.

  • 9 da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.

  • 3 En Ende haver han sat for Mørkhed, og det Yderste paa Alting undersøger han, ja, de Stene, (hvor) Mørkhed og Dødens Skygge er.

  • 2 En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; de fordærve og gjøre (deres) uretfærdige (Gjerning) vederstyggelig; der er Ingen, som gjør Godt.

  • 8 (Den er saa) høi som Himmelen, hvad vil du gjøre? (den er) dybere end Helvede, hvad kan du vide?

  • 24 Det, som har været, er langt borte og meget dybt; hvo kan finde det?

  • 2 Herren saae ned af Himmelen paa Menneskens Børn, at see, om der var (nogen) Forstandig, som søgte Gud.

  • 6 Saadant at forstaae er mig (for) underligt, det er for høit, jeg kan ikke (naae) det.

  • 17 indtil jeg indgik i Guds Helligdomme, jeg gav Agt paa deres Endeligt.

  • 16 Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?

  • 25 den alle Mennesker see, den et Menneske skuer langt fra.

  • 24 Mon Nogen kan skjule sig i (saa) lønlige (Stæder), at jeg, jeg kan ikke see ham? siger Herren; er jeg ikke den, som opfylder Himlene og Jorden? siger Herren.

  • 11 Herren kjender et Menneskes Tanker, at de ere Forfængelighed.