Salmenes bok 33:14
Han saae ned af sit Sædes Bolig til alle Jordens Indbyggere.
Han saae ned af sit Sædes Bolig til alle Jordens Indbyggere.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Herren skuede ned fra Himmelen, han saae alle Menneskens Børn.
19 Dette skal skrives for den Slægt, (som) herefter (kommer), og det Folk, som skal skabes, skal love Herren.
23 Gud forstaaer dens Veie, og han kjender dens Sted.
24 Thi han, han skuer indtil Jordens Ender; han seer under al Himmelen.
15 Han er den, som danner tillige deres Hjerter, som agter paa alle deres Gjerninger.
2 Herren saae ned af Himmelen paa Menneskens Børn, at see, om der var (nogen) Forstandig, som søgte Gud.
21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
6 han, som fornedrer sig til at see i Himlene og paa Jorden,
50 indtil Herren seer ned og seer af Himmelen.
3 Herrens Øine ere allesteds, de beskue Onde og Gode.
2 En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; de fordærve og gjøre (deres) uretfærdige (Gjerning) vederstyggelig; der er Ingen, som gjør Godt.
4 Herren er i sit hellige Tempel, Herrens Throne er i Himmelen, hans Øine see, hans Øienlaage prøve Menneskens Børn.
25 den alle Mennesker see, den et Menneske skuer langt fra.
32 (Naar) han seer til Jorden, da bæver den, (naar) han rører ved Bjergene, da ryge de.
8 Al Jorden frygte sig for Herren, alle Verdens Indbyggere ræddes for ham!
14 See, Himlene og Himlenes Himle høre Herren din Gud til, (ja) Jorden og alt det, som er deri.
3 Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.
5 (Han er den,) som elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.
22 (Han er) den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som boe derpaa, ere som Græshopper; (han er) den, som udstrækker Himlene som et tyndt (Tæppe), og udbreder dem som et Paulun at boe udi,
19 Herren haver befæstet sin Throne i Himmelen, og hans Rige hersker over Alting.
18 See, Herrens Øie er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
11 I Konger paa Jorden og alle Folk, Fyrster og alle Dommere paa Jorden!
15 Vig fra Ondt og gjør Godt, søg Fred og efterjag den.
1 En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til dig, som sidder i Himmelen.
23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
5 Sku Himmelen og see, og besku (de øverste) Skyer, de ere dig for høie.
24 Mon Nogen kan skjule sig i (saa) lønlige (Stæder), at jeg, jeg kan ikke see ham? siger Herren; er jeg ikke den, som opfylder Himlene og Jorden? siger Herren.
7 Han unddrager ikke sine Øine fra en Retfærdig, men (sætter ham) med Konger paa Thronen; der sætter han dem evindeligen, og de skulle ophøies.
16 Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.
17 Dine Øine skulle beskue Kongen i hans Deilighed, de skulle see et langt fraliggende Land.
6 Thi Herren er høi og seer til den Ringe, og den Høie kjender han langt fra.
10 Han adskiller Klipperne, (at der blive) Floder, og hans Øie seer alt det Dyrebare.
35 Og Alle, som boe paa Jorden, ere som Intet at regne, og efter sin Villie gjør han med Himmelens Hær og dem, som boe paa Jorden, og der er Ingen, som kan forhindre hans Haand og sige til ham: Hvad gjør du?
12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;
3 Thi see, Herren skal gaae ud fra sit Sted, og nedfare og træde paa Høiene i Landet.
1 Davids Psalme. Jorden er Herrens, og dens Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.
4 Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?
9 Thi jeg seer ham af Klippernes Top, og af Høiene beskuer jeg ham; see, det Folk skal boe alene, og skal ikke regnes iblandt Hedningerne.
13 Hvo haver beskikket ham over Jorden, og hvo haver sat (Jordens) Kreds alsammen?
4 Han skal kalde ad Himmelen ovenfra, og ad Jorden for at dømme sit Folk:
13 Han vander Bjergene af sine høie Sale; Landet mættes af dine Gjerningers Frugt.
15 Sku ned fra Himlene, og see fra din Helligheds og Herligheds Bolig; hvor er din Nidkjærhed og din Vælde? dine Indvoldes og dine Barmhjertigheders (stærke) Lyd holder sig tilbage mod mig.
7 Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øine vare paa Hedningerne; de Gjenstridige skulle ikke ophøie sig selv. Sela.
27 De Sagtmodige skulle æde og mættes, de skulle love Herren, som søge ham; eders Hjerte skal leve altid.
4 Han tæller Stjernernes Tal, han nævner dem allesammen ved Navn.
6 Han stod og maalte Landet, han saae til og kom Hedningerne til at springe, og evige Bjerge bleve adspredte, de evige Høie bøiede sig; hans Gange ere evige.
7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,
19 stor i Raad og mægtig i Gjerning; thi dine Øine ere aabnede over alle Menneskens Børns Veie, til at give hver efter sine Veie og efter sine Idrætters Frugt;