Salmenes bok 33:18
See, Herrens Øie er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
See, Herrens Øie er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Herren haver Behagelighed til dem, som ham frygte, som haabe til hans Miskundhed.
19 at frie deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungeren.
15 Vig fra Ondt og gjør Godt, søg Fred og efterjag den.
16 Herrens Øine ere (vendte) til de Retfærdige, og hans Øren til deres Raab.
1 En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til dig, som sidder i Himmelen.
2 See, som Tjeneres Øine (see) til deres Herrers Haand, som en Tjenestepiges Øine til hendes Frues Haand, saa (see) vore Øine til Herren vor Gud, indtil han vorder os naadig.
3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt.
3 Herrens Øine ere allesteds, de beskue Onde og Gode.
22 Herre! din Miskundhed være over os, saasom vi haabe paa dig!
12 Thi Herrens Øine ere over de Retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Ansigt er ogsaa over dem, som gjøre Ondt.
17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed til Børnebørn,
18 hos dem, som holde hans Pagt, og hos dem, som komme hans Befalinger ihu, at gjøre derefter.
74 De, som frygte dig, skulle see mig og glæde sig, thi jeg haaber paa dit Ord.
14 Herrens Løndom hører dem til, som ham frygte, og hans Pagt, at han lader dem vide den.
15 Mine Øine ere stedse til Herren; thi han, han skal uddrage mine Fødder af Garnet.
23 Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
50 Og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt mod dem, som ham frygte.
11 I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
13 Herren skuede ned fra Himmelen, han saae alle Menneskens Børn.
14 Han saae ned af sit Sædes Bolig til alle Jordens Indbyggere.
19 Lad de falske Læber blive stumme, som tale haardt af Hovmod og Foragt imod den Retfærdige.
23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
7 Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er.
17 Thi mine Øine ere over alle deres Veie, de ere ikke skjulte for mit Ansigt, og deres Misgjerning er ikke skjult for mine Øine.
21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
7 Denne Elendige raabte, og Herren hørte, og frelste ham af alle hans Angester.
8 Herrens Engel leirer sig trindt omkring dem, som ham frygte, og frier dem.
9 Smager og seer, at Herren er god; salig er den Mand, som troer paa ham.
9 Jeg maa høre, hvad Gud Herren vil tale, thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine Hellige, og de skulle ikke omvendes til Daarlighed.
4 See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
4 De, som frygte Herren, sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
11 Thi saa høi Himmelen er over Jorden, er hans Miskundhed mægtig over dem, som frygte ham.
17 Lad dit Hjerte ikke være nidkjært imod Syndere, men (holde sig) hver Dag i Herrens Frygt.
10 Den Ugudelige haver mange Smerter; men den, som forlader sig paa Herren, skal Miskundhed omringe.
13 Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de Smaae med de Store.
7 Israel! haab paa Herren, thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.
15 Alles Øine vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid.
1 Halleluja! Salig er den Mand, som frygter Herren, som haver saare Lyst til hans Bud.
8 Al Jorden frygte sig for Herren, alle Verdens Indbyggere ræddes for ham!
19 Han gjør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem.
25 At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.
8 Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!
10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, en god Klogskab for alle dem, som gjøre derefter; hans Priis bestaaer altid.
5 Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig, og friede mig af al min megen Frygt.
7 Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.
18 Og derfor skal Herren bie, at han kan benaade eder, og derfor ophøie sig, at han kan forbarme sig over eder; thi Herren er Dommens Gud; salige ere Alle, som bie efter ham.
17 Dine Øine skulle beskue Kongen i hans Deilighed, de skulle see et langt fraliggende Land.
13 Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
50 indtil Herren seer ned og seer af Himmelen.