Salmenes bok 33:22
Herre! din Miskundhed være over os, saasom vi haabe paa dig!
Herre! din Miskundhed være over os, saasom vi haabe paa dig!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.
21 Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
3 Israel haabe paa Herren fra nu og indtil evig (Tid)!
24 Elsker Herren, alle hans Hellige! (thi) Herren bevarer de Trofaste og betaler overflødigen den, som øver Hovmod.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.
2 See, som Tjeneres Øine (see) til deres Herrers Haand, som en Tjenestepiges Øine til hendes Frues Haand, saa (see) vore Øine til Herren vor Gud, indtil han vorder os naadig.
3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt.
15 Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.
18 See, Herrens Øie er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
7 Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?
7 Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.
2 Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle deres Arm, tilmed vor Salighed i Nødens Tid.
41 Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.
7 Israel! haab paa Herren, thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.
2 Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
132 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig, eftersom du pleier imod dem, der elske dit Navn.
6 Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
26 Thi vor Sjæl er nedbøiet i Støv, vor Bug hænger ved Jorden.
49 Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela.
16 Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som mig forfølge.
14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
5 Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.
1 Til Sangmesteren paa Neginoth; en Psalmesang.
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte igjen, derfor vil jeg haabe.
9 De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.
24 Herren er min Deel, sagde min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
14 Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
5 Han optænker Uret paa sit Leie, han stiller sig paa en Vei, som ikke er god; det Onde forkaster han ikke.
74 De, som frygte dig, skulle see mig og glæde sig, thi jeg haaber paa dit Ord.
1 Ikke os, Herre! ikke os, men giv dit Navn Ære for din Miskundheds Skyld, for din Sandheds Skyld.
49 Kom det Ord ihu til din Tjener, paa hvilket du lod mig haabe.
7 Din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme ere en stor Afgrund; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.
14 Men jeg, jeg vil altid haabe, og jeg vil forøge al din Priis.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
4 Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange.
16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ei heller det Dybe sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig.
13 Thi du skal gjøre, (at) de (maae vende) Skuldrene (og flye); du sigter med dine Buestrænge imod deres Ansigt.
58 Jeg bad ydmygeligen for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord.
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.
21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
8 Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.