Salmenes bok 119:114

Original Norsk Bibel 1866

Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 91:1-2 : 1 Den, som boer i den Høiestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge. 2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.
  • Sal 32:7 : 7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.
  • Sal 3:3 : 3 Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.
  • Jes 32:2 : 2 Og der skal være en Mand som et Skjul imod Veir, (ja som) et Skjul imod Vandskyl, som Vandbække i et tørt Sted, og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.
  • Sal 119:81 : 81 Min Sjæl længes efter din Salighed; jeg haaber paa dit Ord.
  • Sal 130:5-6 : 5 Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord. 6 Min Sjæl (vogter) paa Herren mere end de, som vogte paa Morgenen, vogte paa Morgenen.
  • Sal 84:11 : 11 Thi een Dag er bedre i dine Forgaarde end (ellers) tusinde; jeg udvælger (heller) at være ved Dørtærskelen i min Guds Huus, end at boe i de Ugudeliges Pauluner.
  • Sal 119:74 : 74 De, som frygte dig, skulle see mig og glæde sig, thi jeg haaber paa dit Ord.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    10Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.

    11Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.

    12Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.

  • 74De, som frygte dig, skulle see mig og glæde sig, thi jeg haaber paa dit Ord.

  • 9Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).

  • 77%

    115Viger fra mig, I Onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.

    116Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke beskjæmmes over mit Haab.

  • 76%

    42Og jeg vil svare den, som forhaaner mig for nogen Ting, at jeg haver forladt mig paa dit Ord.

    43Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.

  • 1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 7Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.

  • 14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

  • 5Thi du er min Forventelse; Herre, Herre! min Tillid fra min Ungdom af.

  • 15Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.

  • 81Min Sjæl længes efter din Salighed; jeg haaber paa dit Ord.

  • 147Jeg kom aarle i Tusmørket og raabte; jeg haver haabet paa dit Ord.

  • 166Herre! jeg ventede paa din Salighed, og jeg gjorde efter dine Bud.

  • 75%

    49Kom det Ord ihu til din Tjener, paa hvilket du lod mig haabe.

    50Denne er min Trøst i min Elendighed, at dit Ord holder mig i Live.

  • 3Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.

  • 7Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.

  • 5Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

  • 19Jeg er fremmed paa Jorden; skjul ikke dine Bud for mig.

  • 105Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.

  • 1Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 57Jeg sagde: Herren er min Deel, jeg vil holde dine Ord.

  • 2Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.

  • 73%

    169Herre! lad mit Raab komme nær for dit Ansigt; underviis mig efter dit Ord.

    170Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.

  • 113Jeg hader dem, som have onde Tanker, og jeg elsker din Lov.

  • 20Hvor meget er dit Gode, som du haver gjemt for dem, som dig frygte, (som) du haver beviist mod dem, der troe paa dig, for Menneskens Børn!

  • 2min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.

  • 5Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.

  • 1Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig.

  • 17Vær mig ikke til Forskrækkelse; du er min Tilflugt paa en ond Dag.

  • 11I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

  • 3Vær mig en Boligs Klippe, at komme hen til altid, du, (som) haver befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

  • 72%

    161Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.

    162Jeg glædede mig over dit Ord, som den, der finder et stort Bytte.

  • 9Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

  • 3(Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.

  • 174Herre! jeg haver Begjærlighed til din Salighed, og din Lov er min (store) Lyst.

  • 2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

  • 1Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?

  • 4Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.

  • 94Jeg hører dig til, frels mig, thi jeg søger dine Befalinger.

  • 9Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig.

  • 3Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!

  • 143Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.

  • 9Men du, Herre! du skal lee ad dem, du skal bespotte alle Hedningerne.