Salmenes bok 71:5

Original Norsk Bibel 1866

Thi du er min Forventelse; Herre, Herre! min Tillid fra min Ungdom af.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jer 17:7 : 7 Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er.
  • Jer 17:13 : 13 Herre, Israels Forhaabning! Alle, som dig forlade, skulle beskjæmmes; mine Afvegne skulle skrives i Jorden, thi de forlode Herren, de levende Vandes Kilde.
  • Jer 17:17 : 17 Vær mig ikke til Forskrækkelse; du er min Tilflugt paa en ond Dag.
  • Sal 39:7 : 7 Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.
  • 1 Sam 17:45-47 : 45 Men David sagde til Philisteren: Du kommer til mig med Sværd og med Spyd og med Glavind; men jeg kommer til dig i Herrens Zebaoths Navn, som er Israels Slagordeners Gud, hvilken du har forhaanet. 46 I denne Dag skal Herren overantvorde dig i min Haand, og jeg skal slaae dig og borttage dit Hoved fra dig, og give (de døde) Kroppe af Philisternes Leir i denne Dag til Fuglene under Himmelen og til (vilde) Dyr paa Jorden; at alt Landet skal vide, at der er en Gud i Israel. 47 Og al denne Menighed skal vide, at Herren ikke frelser ved Sværd eller ved Spyd; thi Krigen er Herrens, og han skal give eder i vor Haand.
  • Sal 71:17 : 17 Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting.
  • Sal 119:81 : 81 Min Sjæl længes efter din Salighed; jeg haaber paa dit Ord.
  • Sal 119:166 : 166 Herre! jeg ventede paa din Salighed, og jeg gjorde efter dine Bud.
  • Fork 12:1 : 1 Og tænk paa din Skaber i din Ungdoms Dage, medens de onde Dage ikke (endnu) komme, og Aarene komme, om hvilke du skal sige: Jeg haver ikke Lyst til dem;
  • Jer 14:8 : 8 O Israels Forhaabning, hans Frelse i Nøds Tid! hvorfor vil du være som en Fremmed udi Landet og som en Veifarende, der (kun) bøier sig ned (et Sted) for at blive (der) om Natten?
  • Sal 13:5 : 5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
  • Sal 22:9-9 : 9 Han haver væltet (sin Omhu) paa Herren, han befrie ham; han redde ham, efterdi han haver Lyst til ham! 10 Du er dog den, som drog mig af (Moders) Liv, som gjorde, at jeg forlod mig (paa dig, der jeg laae) ved min Moders Bryst.
  • 1 Sam 16:13 : 13 Saa tog Samuel Oliehornet og salvede ham midt iblandt hans Brødre, og Herrens Aand kom heftig over David fra den samme Dag og fremdeles; derefter gjorde Samuel sig rede og gik til Rama.
  • 1 Sam 17:33-37 : 33 Og Saul sagde til David: Du kan ikke gaae hen mod denne Philister til at stride med ham; thi du er en ung Person, men han er en Krigsmand fra sin Ungdom af. 34 Da sagde David til Saul: Din Tjener var sin Faders Hyrde hos Smaaqvæget, og en Løve kom og en Bjørn, og borttog et Lam af Hjorden. 35 Og jeg gik ud efter den og slog den, og reddede det af dens Mund; og den stod op imod mig, men jeg holdt fast ved dens Skjæg, og slog den og dræbte den. 36 Baade Løven og Bjørnen har din Tjener slaget, og denne Philister med Forhud skal vorde som en af dem; thi han har forhaanet den levende Guds Slagordener. 37 Fremdeles sagde David: Herren, som friede mig fra Løvens Vold og fra Bjørnens Vold, han skal frie mig af denne Philisters Haand; da sagde Saul til David: Gak, og Herren skal være med dig.
  • Sal 42:11 : 11 I (det der drives) Mord i mine Been, forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?
  • Jer 50:7 : 7 Alle, som fandt dem, aade dem, og deres Fjender sagde: Vi have ikke Skyld, fordi at de have syndet imod Herren i Retfærdigheds Bolig, og imod Herren, deres Fædres Forhaabning.
  • Luk 2:40 : 40 Men Barnet voxte og blev stærkt i Aanden, fuldt af Viisdom; og Guds Naade var over ham.
  • Rom 15:13 : 13 Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I troe, at I kunne vorde rige i Haabet ved den Hellig-Aands Kraft.
  • 2 Tim 3:15 : 15 og efterdi du fra Barndom af kjender den hellige Skrift, som kan gjøre dig viis til Salighed ved Troen paa Christum Jesum.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    6Jeg haver fast forladt mig paa dig fra (Moders) Liv, du drog mig af min Moders Liv; min Ros er altid om dig.

    7Jeg har været for Mange som et Under, men du er min stærke Tillid.

  • 79%

    8Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende):

    9Han haver væltet (sin Omhu) paa Herren, han befrie ham; han redde ham, efterdi han haver Lyst til ham!

    10Du er dog den, som drog mig af (Moders) Liv, som gjorde, at jeg forlod mig (paa dig, der jeg laae) ved min Moders Bryst.

  • 79%

    14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

    15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

  • 15Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.

  • 1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 7Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.

  • 76%

    1Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig.

    2Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.

    3Vær mig en Boligs Klippe, at komme hen til altid, du, (som) haver befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

    4Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.

  • 17Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting.

  • 114Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.

  • 8Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!

  • 1Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 17Vær mig ikke til Forskrækkelse; du er min Tilflugt paa en ond Dag.

  • 1Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.

  • 5Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

  • 5Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.

  • 18Og jeg sagde: Min Seier er borte, og min Forventelse fra Herren.

  • 73%

    3Bøi dit Øre til mig, red mig hasteligen; vær mig en stærk Klippe, et saare fast Huus til at frelse mig.

    4Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.

    5Udfør mig af Garnet, som de have skjult for mig, thi du er min Styrke.

  • 2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

  • 1Davids (Psalme). Til dig, Herre! vil jeg opløfte min Sjæl.

  • 3Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.

  • 24Herren er min Deel, sagde min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.

  • 14Men jeg, jeg vil altid haabe, og jeg vil forøge al din Priis.

  • 3(Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.

  • 29Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gjøre min Mørkhed klar.

  • 49Kom det Ord ihu til din Tjener, paa hvilket du lod mig haabe.

  • 20Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.

  • 6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.

  • 3Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!

  • 2Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.

  • 81Min Sjæl længes efter din Salighed; jeg haaber paa dit Ord.

  • 20Du, som haver ladet mig see mange Angester og Ulykker, gjør mig levende igjen, og hent mig op igjen af Jordens Afgrunde.

  • 116Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke beskjæmmes over mit Haab.

  • 8Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.

  • 5De raadslaae aleneste om at udstøde (ham) fra hans Høihed, de have Behagelighed til Løgn; de velsigne med deres Mund, og de bande i deres Inderste. Sela.

  • 4Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.

  • 5Gjør, at jeg fremgaaer i din Sandhed, og lær mig, thi du er min Saligheds Gud; jeg bier efter dig den ganske Dag.

  • 4Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange.

  • 3Israel haabe paa Herren fra nu og indtil evig (Tid)!

  • 12Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.

  • 2Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 4Skulde du ikke fra nu af kalde mig: Min Fader! du er min Ungdoms Leder.