Salmenes bok 22:8
Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende):
Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende):
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
42 Han haver frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, da stige han nu ned af Korset, saa ville vi troe ham.
43 Han forlod sig paa Gud, han frie ham nu, om han haver Behag i ham; thi han haver sagt: Jeg er Guds Søn.
20 Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
9 Han haver væltet (sin Omhu) paa Herren, han befrie ham; han redde ham, efterdi han haver Lyst til ham!
40 Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse.
14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
2 Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
4 Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange.
5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig (paa dig), og du befriede dem.
1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
2 Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,
20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.
13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
5 Vælt din Vei paa Herren og forlad dig paa ham; han, han skal gjøre det.
11 sigende: Gud haver forladt ham; forfølger og griber ham, thi der er Ingen, som frier.
13 Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
4 Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.
8 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.
7 Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.
8 Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.
8 Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!
15 See, vil han slaae mig ihjel, skulde jeg (dog) ikke haabe? jeg vil bevise mine Veie (at være rette) for hans Ansigt.
5 Thi du er min Forventelse; Herre, Herre! min Tillid fra min Ungdom af.
5 Udfør mig af Garnet, som de have skjult for mig, thi du er min Styrke.
21 Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
22 Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).
11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
2 min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
2 Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.
49 og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.
7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
7 Han skal betale mine Fjender det Onde igjen; udryd dem ved din Sandhed!