Salmenes bok 41:2
Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.
Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Herren skal bevare ham og holde ham ved Live; han skal blive lyksalig paa Jorden, og du skal ikke give ham i hans Fjenders Villie.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
7 Herren skal bevare dig fra alt Ondt, han skal bevare din Sjæl.
33 Herren skal ikke forlade ham i hans Haand og ei fordømme ham som en Ugudelig, naar han bliver dømt.
34 Bi efter Herren og hold hans Vei, saa skal han ophøie dig til at arve Landet; du skal see, naar de Ugudelige skulle udryddes.
22 Med ham skal min Haand blive fast, ja, min Arm skal bekræfte ham.
6 Thi du, Gud! du haver hørt mine Løfter, du haver givet dem Eiendom, som frygte dit Navn.
7 Du skal lægge Dage til Kongens Dage, at hans Aar (maae være) som fra Slægt til Slægt,
19 at frie deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungeren.
3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.
17 Jeg skal ikke døe, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gjerninger.
24 Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand.
11 Herre! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gjerning behage dig; saargjør deres Lænder, som opreise sig imod ham, og deres, som ham hade, at de ikke opreise sig.
15 Og han skal leve, og man skal give ham af Schebas Guld, og man skal altid bede for ham, man skal love ham den ganske Dag.
24 Herren velsigne dig og bevare dig!
22 Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).
11 Herren sagde: Mon (det skal) ikke (gaae) dine Overblevne vel? mon jeg ikke vil komme Fjenden til at møde dig paa Ulykkens Tid og paa Nødens Tid?
5 Herren skal velsigne dig af Zion, og du skal see Jerusalems Gode alle dit Livs Dage.
11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
7 Herrens Taler ere rene Taler, (lige) som Sølv, (der er) smeltet i en Ovn af Jord, (og) som er luttret syv Gange.
7 Naar jeg vandrer midt i Angest, skal du holde mig i Live; du skal udrække din Haand over mine Fjenders Vrede, og din høire Haand skal frelse mig.
19 Han skal frie dig i sex Angester, og i den syvende skal intet Ondt røre dig.
39 Men de Retfærdiges Frelse er af Herren; (han er) deres Styrke i Nødens Tid.
40 Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.
12 Men de skulle alle glæde sig, som forlade sig paa dig, de skulle fryde sig evindelig, thi du skjuler over dem; og de skulle saare fryde sig i dig, de, som elske dit Navn.
19 Herren er nær hos (dem, som have) et sønderbrudt Hjerte, og vil frelse (dem, som have) en sønderstødt Aand.
20 Den Retfærdige (vederfares) mange onde Ting, men Herren skal frie ham af dem allesammen.
5 Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.
22 Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.
9 — thi deres Sjæls Forløsning skal koste meget og maatte holde op evindeligen —
31 Thi han staaer ved en Fattigs høire Haand, at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
6 Han lader en Ugudelig ikke leve, men skaffer de Elendige Ret.
18 og spare hans Sjæl fra Fordærvelse, og hans Liv, at det ikke omkommer ved Sværdet.
4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
11 Men du, Herre! vær mig naadig og reis mig op; saa vil jeg betale dem.
12 Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
12 Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
29 Naar (noget) Menneske opreiser sig til at forfølge dig og til at søge efter dit Liv, saa skal min Herres Sjæl være bunden i de Levendes Knippe hos Herren din Gud, men dine Fjenders Sjæl, den skal han udslænge midt af det Hule i en Slynge.
10 ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
6 Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
18 Thi jeg vil vist lade dig undkomme, og du skal ikke falde ved Sværdet; men din Sjæl skal være dig til Bytte, thi du forlod dig paa mig, siger Herren.
2 Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de Oprigtiges Slægt skal velsignes.
13 Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
42 Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.
5 Han skal annamme Velsignelse fra Herren, og Retfærdighed fra sin Saligheds Gud.
48 den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,
8 Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende):
8 Hans Hjerte er befæstet, han skal ikke frygte, indtil han seer paa sine Fjender.
13 Hans Sjæl skal blive varagtig i det Gode, og hans Sæd skal arve Landet.