Salmenes bok 25:13
Hans Sjæl skal blive varagtig i det Gode, og hans Sæd skal arve Landet.
Hans Sjæl skal blive varagtig i det Gode, og hans Sæd skal arve Landet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de Oprigtiges Slægt skal velsignes.
3 Gods og Rigdom (skal være) i hans Huus, og hans Retfærdighed bestaaer altid.
11 Men de Sagtmodige skulle arve Landet, og forlyste sig over stor Fred.
29 De Retfærdige skulle arve Landet og boe deri evindelig.
12 Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham paa den Vei, som han skal udvælge.
30 Alle Fede paa Jorden skulle æde og tilbede; alle de, som nedfare i Støv, skulle bøie sig for ham, og den, som ikke kan holde sin Sjæl i Live.
22 Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.
24 Og du skal fornemme, at dit Paulun haver Fred, og du skal besøge din Bolig og ikke synde.
25 Og du skal fornemme, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.
3 Forlad dig paa Herren og gjør Godt, bo i Landet og nær dig troligen.
19 Og Landet skal give sin Frugt, at I skulle æde, til I mættes; og I skulle boe tryggeligen deri.
9 Thi de Onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.
26 Han forbarmer sig den ganske Dag og udlaaner, og hans Sæd (skal blive) til en Velsignelse.
27 Vig fra Ondt og gjør Godt, og bo evindelig.
36 Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judæ Stæder, at man skal boe der og eie det.
4 See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
23 Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.
14 Herrens Løndom hører dem til, som ham frygte, og hans Pagt, at han lader dem vide den.
22 En God skal gjøre, at Børnebørn faae Arv, men en Synders Gods er gjemt til den Retfærdige.
19 See, det er hans Veis Glæde, og der skulle Andre opvoxe af Støvet.
33 Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.
9 Jeg maa høre, hvad Gud Herren vil tale, thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine Hellige, og de skulle ikke omvendes til Daarlighed.
17 Og Retfærdighedens Gjerning skal være Fred, og Retfærdighedens Arbeides (Frugt) skal være Hvile og Tryghed indtil evig (Tid).
18 Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).
5 Salige ere de Sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.
3 Thi han skal være som et Træ, der er plantet ved Vandbække, som giver sin Frugt i sin Tid, og hvoraf ikke et Blad affalder, og Alt, hvad han gjør, skal han faae Lykke til.
2 Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbeide; salig er du, og (det gaaer) dig Vel.
12 Sandhed skal opvoxe af Jorden, og Retfærdighed skal see ned af Himmelen.
34 Bi efter Herren og hold hans Vei, saa skal han ophøie dig til at arve Landet; du skal see, naar de Ugudelige skulle udryddes.
2 Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.
13 at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav til den Ugudelige.
8 Thi han skal være ligesom et Træ, Plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved en Bæk, og han skal ikke frygte, naar der kommer Hede, og hans Blad skal være grønt, og han skal ikke sørge, naar et tørt Aar (kommer), og ikke lade af at bære Frugt.
18 Thi han skal slet Intet tage (med sig), naar han døer; hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
9 Men jeg vil lade udkomme Sæd af Jakob, og af Juda den, som skal eie mine Bjerge; og mine Udvalgte skulle eie det, og mine Tjenere boe der.
8 Deres Sæd er stadfæstet for deres Ansigt med dem, og deres Afkom er for deres Øine.
9 Deres Huse have Fred uden Frygt, og Guds Riis er ikke over dem.
23 Da skal han give din Sæd, hvormed du skal saae Jorden, Regn, og Brød af Jordens Indkomme, og det skal være fedt og saftigt; han skal føde dit Fæ paa den samme Dag paa en bred Eng.
23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
8 Hans Hjerte er befæstet, han skal ikke frygte, indtil han seer paa sine Fjender.
7 Ti for Herren og forvent ham; lad (din Vrede) ikke optændes over den (Mand), hvis Vei lykkes, over den Mand, som udfører (skalkagtige) Anslag.
5 Og Tærsketiden skal vare for eder til Viinhøsten, og Viinhøsten skal vare til Kornsæden; og I skulle æde eders Brød, at I vorde mætte, og I skulle boe tryggeligen i eders Land.
23 De skulle ikke bemøie sig forgjæves og ei føde til Forskrækkelse; thi de ere deres Sæd, som ere velsignede af Herren, og deres Afkom med dem.
29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaae, og hvad Saadanne have fuldkommet, skal ikke udbredes i Landet.
8 Men var der en Mand, (som brugte sin) Arms Styrke, han havde Landet, og den, hvis Person var anseet, boede deri.
26 I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.
16 han, han skal boe i de høie (Stæder), Klippernes Befæstning skal være hans Ophøielse; hans Brød bliver givet (ham), hans Vand er sikkert.
16 (Naar) der er lidet Korn i Jorden paa Bjergenes Top, (da) skal Frugten deraf suse som Libanon, og de af Staden skulle blomstre som Urter paa Jorden.
7 Den Retfærdige skal blomstre i hans Dage, og der skal være megen Fred, indtil Maanen er ikke (mere).
10 Hans Børn skulle søge at behage de Ringe, og hans Hænder skulle igjengive hans Formue.