Jobs bok 5:24
Og du skal fornemme, at dit Paulun haver Fred, og du skal besøge din Bolig og ikke synde.
Og du skal fornemme, at dit Paulun haver Fred, og du skal besøge din Bolig og ikke synde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21 Du skal skjules for Tungens Svøbe, og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
22 Du skal lee ad Ødelæggelse og Hunger, og ikke frygte for (vilde) Dyr i Landet.
23 Thi din Pagt skal være med Stenene paa Marken, og (de vilde) Dyr paa Marken skulle holde Fred med dig.
25 Og du skal fornemme, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.
21 Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.
23 Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
24 Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, men du skal ligge, og din Søvn skal være sød.
25 Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.
18 Du skal og være tryg, thi der er Haab, og du skal grave og sove tryggeligen.
19 Og du skal lægge dig, og Ingen skal forfærde (dig), og Mange skulle bede for dit Ansigt.
18 Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).
5 Og Tærsketiden skal vare for eder til Viinhøsten, og Viinhøsten skal vare til Kornsæden; og I skulle æde eders Brød, at I vorde mætte, og I skulle boe tryggeligen i eders Land.
6 Og jeg vil give Fred i Landet, at I maae hvile (i Ro), og Ingen skal forfærde eder; og jeg vil borttage de onde Dyr af Landet, og Sværdet skal ikke gaae igjennem eders Land.
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du opbygget; lad Uret være langt fra dine Pauluner!
14 (da,) dersom der er Uretfærdighed i din Haand, da kast den langt bort, og lad ikke boe Uret i dine Pauluner.
15 Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.
6 Og siger saaledes: Lev (vel)! Fred være med dig, og Fred være med dit Huus, og Fred med alt det, du haver!
14 Saaledes skal og Viisdoms Kundskab være for din Sjæl; naar du finder (den), da er der (Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.
15 Lur ikke, du Ugudelige! paa en Retfærdigs Bolig, forstyr ikke hans Leie.
2 Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbeide; salig er du, og (det gaaer) dig Vel.
9 Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig.
10 Dig skal intet Ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Paulun.
27 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
13 Hans Sjæl skal blive varagtig i det Gode, og hans Sæd skal arve Landet.
6 Og du skal see dine Børnebørn. Fred være over Israel!
18 Derfor skulle I gjøre mine Skikke, og holde mine Rette, og gjøre dem; saa skulle I boe tryggeligen i Landet.
19 Og Landet skal give sin Frugt, at I skulle æde, til I mættes; og I skulle boe tryggeligen deri.
13 Og alle dine Børn skulle være lærte af Herren, og dine Børn skulle have stor Fred.
14 Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig.
5 Hvor behagelige ere dine Pauluner, Jakob! (ja) dine Boliger, Israel!
29 Optænk ikke Ondt imod din Ven, naar han boer tryggeligen hos dig.
4 Velsignet skal din Livsfrugt være, og dit Lands Frugt og dit Fæes Frugt, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel.
23 Du skal grandt kjende dine Faars Skikkelse; sæt dit Hjerte til Hjordene.
15 Den skal boe i hans Paulun, fordi (han har) Ingen (mere, som hører) ham til; Svovel skal strøes over hans Bolig.
9 Deres Huse have Fred uden Frygt, og Guds Riis er ikke over dem.
28 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
12 (at) naar du gaaer, din Gang ikke skal blive snever, og naar du løber, du ikke skal støde dig.
27 See dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa du det for dig.
32 Og du skal see den, som trænger Boligen, i Alt, hvorudi det (ellers) skulde gaae Israel vel, og der skal ingen Gammel være i dit Huus nogensinde.
2 Han skal gaae ind med Fred, de skulle hvile sig i deres Sovekammere, (hver,) som vandrer for ham.
23 Men dersom I ikke ville gjøre saaledes, see, da have I syndet imod Herren, og vider, at eders Synd skal finde eder.
20 at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier.
21 Vidste du, at du skulde da fødes, og at dine Dages Tal var stort?
11 De Ugudeliges Huus skal ødelægges, men de Oprigtiges Paulun skal blomstre.
4 Vider dog, at Herren haver adskilt en From til sig; Herren skal høre, naar jeg raaber til ham.
1 Davids Psalme. Herre! hvo skal være til Herberge i dit Paulun? hvo skal boe paa dit hellige Bjerg?
6 Og dersom en Fredens Søn er der, skal eders Fred hvile paa ham; men er der ikke, da skal den vende til eder igjen.
27 Beskik din Gjerning derude, og bered det for dig paa Ageren, og derefter byg dit Huus.
23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
23 Da skal han give din Sæd, hvormed du skal saae Jorden, Regn, og Brød af Jordens Indkomme, og det skal være fedt og saftigt; han skal føde dit Fæ paa den samme Dag paa en bred Eng.