Jesaja 57:2
Han skal gaae ind med Fred, de skulle hvile sig i deres Sovekammere, (hver,) som vandrer for ham.
Han skal gaae ind med Fred, de skulle hvile sig i deres Sovekammere, (hver,) som vandrer for ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Den Retfærdige omkommer, og der er Ingen, som lægger det paa Hjerte, og fromme Folk hensamles, men der er Ingen, som giver Agt (paa), at den Retfærdige hensamles fra det Onde.
17 Der have Ugudelige afladt (at gjøre) Uro, og der hvile de Kraftesløse.
17 Og Retfærdighedens Gjerning skal være Fred, og Retfærdighedens Arbeides (Frugt) skal være Hvile og Tryghed indtil evig (Tid).
18 Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).
37 Tag vare paa en Fuldkommen og see en Oprigtig; thi (det skal gaae) en Saadan vel paa det Sidste.
2 Den, som vandrer fuldkommen og gjør Retfærdighed og taler Sandhed i sit Hjerte,
20 paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.
21 Thi de Oprigtige skulle boe i Landet, og de Fuldkomne blive tilovers derudi.
8 Og de skulle ikke fortrykke, den Ene den Anden, de skulle gaae, hver paa sin banede Vei, og de skulle falde over Vaaben, men ikke saares.
23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
8 De kjende ikke Fredens Vei, og (der er) ingen Ret i deres Gange; deres Stier forvende de for sig selv, hver, som træder derpaa, veed ikke af Fred.
18 Hvo, som vandrer fuldkommeligen, skal frelses, men hvo, som vandrer forvendt paa tvende Veie, skal falde paa een af dem.
7 Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig.
23 Denne maae døe i sin fuldkomne Styrke, han var ganske rolig og tryg.
7 Den Retfærdige skal blomstre i hans Dage, og der skal være megen Fred, indtil Maanen er ikke (mere).
18 Men Retfærdigheds Frugt saaes i Fred for dem, som holde Fred.
18 Alle Hedningers Konger, (ja) de alle, de ligge med Ære (begravne), hver i sit Huus.
32 En Ugudelig skal omstødes formedelst sin Ondskab, men en Retfærdig har Tillid i sin Død.
14 Denne deres Vei er en Daarlighed af dem; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. Sela.
5 Den Fuldkomnes Retfærdighed skal gjøre hans Vei ret, men en Ugudelig skal falde ved sin Ugudelighed.
6 De Oprigtiges Retfærdighed skal redde dem, men de Troløse skulle fanges i Ondskab.
4 Herre! gjør vel imod de Gode og imod dem, som ere oprigtige i deres Hjerter.
5 Men de, som vende sig til deres krogede (Veie), dem skal Herren lade fare med dem, som gjøre Uret. Fred være over Israel!
7 Den, som vandrer frem i sin Fuldkommenhed, er retfærdig; salige ere hans Børn efter ham.
8 Du gav Glæde i mit Hjerte fremfor (den, de havde) den Tid, deres Korn og deres Most vare mangfoldige.
23 Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
24 Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, men du skal ligge, og din Søvn skal være sød.
3 Lad Bjergene bære Fred til Folket, ogsaa Høiene, ved Retfærdighed.
11 Men de Sagtmodige skulle arve Landet, og forlyste sig over stor Fred.
18 Naar en Retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe deri.
26 Naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe derfor; han skal døe i sin Uret, som han gjorde.
12 (saa) ligger og et Menneske og opstaaer ikke; indtil Himlene ere ikke (mere), opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.
28 Paa Retfærdigheds Sti er Livet, og (dens) Sties Vei er ikke Døden.
13 Hans Sjæl skal blive varagtig i det Gode, og hans Sæd skal arve Landet.
15 Den, som vandrer i Retfærdigheder, og som taler Oprigtigheder, den, som foragter den Vinding, (der kommer) af (Andres) Fortrykkelser, den, som ryster sine Hænder fra at beholde Skjenk, den, som stopper sit Øre fra at høre Blodskyld, og som lukker sine Øine fra at see paa det Onde,
4 Der er opgaaet et Lys i Mørket for de Oprigtige; (han er) naadig og barmhjertig og retfærdig.
3 De Oprigtiges Fuldkommenhed skal ledsage dem, men de Troløses forvendte Væsen skal ødelægge dem.
24 Og du skal fornemme, at dit Paulun haver Fred, og du skal besøge din Bolig og ikke synde.
26 De skulle ligge tilsammen i Støvet, og Ormene skulle skjule dem.
9 Altsaa er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.
10 Thi hvo, som er indgaaet til hans Hvile, ogsaa han hviler fra sine Gjerninger, ligesom Gud fra sine.
7 Ti for Herren og forvent ham; lad (din Vrede) ikke optændes over den (Mand), hvis Vei lykkes, over den Mand, som udfører (skalkagtige) Anslag.
1 Vee dem, som optænke Uret og gjøre Ondt paa deres Leie! naar det bliver lyst om Morgenen, gjøre de det; thi det er i deres Hænders Magt.
19 Saaledes er Retfærdighed til Livet, ligesom den, der efterjager Ondt, (farer) til sin Død.
29 De Retfærdige skulle arve Landet og boe deri evindelig.
10 Siger en Retfærdig, at (det skal gaae ham) vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt.
9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
32 Dog han, han skal (ogsaa) henføres til Gravene, og blive varagtig ved Høien.
15 Thi Retten skal komme igjen til Retfærdigheden, og alle de Oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
15 Lur ikke, du Ugudelige! paa en Retfærdigs Bolig, forstyr ikke hans Leie.