Joel 2:8

Original Norsk Bibel 1866

Og de skulle ikke fortrykke, den Ene den Anden, de skulle gaae, hver paa sin banede Vei, og de skulle falde over Vaaben, men ikke saares.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Krøn 23:10 : 10 Og han lod alt Folket staae, saa hver havde sit Vaaben i sin Haand, fra den høire Side i Huset indtil den venstre Side i Huset, mod Alteret og mod Huset, hos Kongen trindt omkring.
  • 2 Krøn 32:5 : 5 Og han bestyrkede sig og byggede den ganske Muur, som var nedreven, og førte den op indtil Taarnene, og en anden Muur derudenfor; og han færdigede Millo i Davids Stad og lod gjøre Vaaben i Mangfoldighed og Skjolde.
  • Neh 4:17 : 17 De, som byggede paa Muren, og som bare Byrden, (og) de, som lagde paa dem, de gjorde med deres ene Haand Gjerningen, og med den anden holdt de Vaabenet.
  • Neh 4:23 : 23 Men hverken jeg eller mine Brødre eller mine Tjenere eller de Mænd paa Vagten, som vare bag mig, afførte os vore Klæder; hver (havde) sit Vaaben (og) Vand.
  • Job 33:18 : 18 og spare hans Sjæl fra Fordærvelse, og hans Liv, at det ikke omkommer ved Sværdet.
  • Job 36:12 : 12 Men om de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet og opgive Aanden, fordi de have ikke Forstand.
  • Høys 4:13 : 13 Dine Poder ere som en Lysthave med Granatæbler, med kostelig Frugt, Copherdruer med Narder,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 7De skulle løbe som de Vældige, og stige op paa Muren som Krigsmænd; og de skulle drage, hver paa sine Veie, og ikke forvende deres Stier.

  • 37Og den Ene skal falde over den Anden, som for et Sværd, enddog Ingen forfølger dem; og I skulle ikke kunne reise eder op for eders Fjenders Ansigt.

  • 74%

    14Og den skal være som en forjagen Raa og som et Faar, hvilket Ingen samler; de skulle vende sig, hver til sit Folk, og flye, hver til sit Land.

    15Hver den, som bliver funden, skal igjennemstikkes, og hvo, som føier sig (til dem), skal falde ved Sværdet.

  • 9De skulle løbe om i Staden, løbe paa Muren, opstige i Husene; de skulle komme ind igjennem Vinduerne som en Tyv.

  • Nah 2:4-5
    2 vers
    73%

    4Hans Vældiges Skjold er rødgjort, Krigsmændene ere røde som Skarlagen, Vognene (skulle være som) med Ilds Blus paa den Dag, han bereder sig (til Krig), og Spydene bæve.

    5Vognene skulle fare frem, som de vare galne, paa Stræderne, de skulle løbe hid og did paa Gaderne; deres Skikkelse er som Blus, de løbe som Lynet.

  • 4Og han skal dømme iblandt Hedningerne og straffe mange Folk, og de skulle sammenslaae deres Sværd til Hakker, og deres Spyd til Segle; et Folk skal ikke opløfte Sværd mod et andet, og de skulle ikke ydermere lære (at føre) Krig.

  • 27Der er ingen Træt eller Skrøbelig af det (samme Folk), der skal Ingen slumre ei heller sove, og Ingens Bælte skal løses fra hans Lænder, og Ingens Skotvinge skal sønderrives.

  • 72%

    6Og jeg vil give Fred i Landet, at I maae hvile (i Ro), og Ingen skal forfærde eder; og jeg vil borttage de onde Dyr af Landet, og Sværdet skal ikke gaae igjennem eders Land.

    7Og I skulle forfølge eders Fjender, og de skulle falde for eders Ansigt ved Sværdet.

  • 72%

    14saa en Let skal ikke kunne flye, og den Stærke ikke bestyrke sig ved sin Kraft, og en Vældig ikke redde sit Liv.

    15Og den, som tager fat paa Buen, skal ikke staae, og den, som er let paa sine Fødder, skal ikke redde sig, og den, som rider paa Hesten, skal ikke redde sit Liv.

  • 8Og Assur skal falde, ikke ved Mands Sværd, og et Sværd, (som) ikke er et Menneskes, skal fortære ham, og han skal flye for Sværdet, og hans unge Karle skulle være skatskyldige.

  • 25Gak ikke ud paa Ageren, og gak ikke paa Veien; thi der er Fjendens Sværd, (ja) Rædsel trindt omkring.

  • 8De have alle taget fat paa Sværd, ere udlærte til Krig; hver haver sit Sværd over sin Lænd for Frygts Skyld om Nætterne.

  • 2Han skal gaae ind med Fred, de skulle hvile sig i deres Sovekammere, (hver,) som vandrer for ham.

  • 16Han gjør, at Mange støde sig; ja, der faldt den Ene paa den Anden, og de sagde: Staa op, og lader os vende tilbage til vort Folk og til vort Fædreneland for Fordærverens Sværd.

  • 71%

    3Og han skal dømme iblandt mange Folk, og straffe stærke Hedninger indtil langt fraliggende (Stæder), og de skulle sammenslaae deres Sværd til Hakker, og deres Spyd til Segle; et Folk skal ikke opløfte Sværd imod et andet, og de skulle ikke ydermere lære (at føre) Krig.

    4Men de skulle boe, hver under sit Viintræ og under sit Figentræ, og der skal Ingen forfærde (dem); thi den Herre Zebaoths Mund haver talet det.

  • 38Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.

  • 15Thi de flyede for Sværdene, (ja) for et draget Sværd, for en spændt Bue og for en svar Krig.

  • 40Og de skulle opføre en Forsamling over dig, og stene dig (ihjel) med Stene, og igjennemstikke dig med deres Sværd.

  • 12(at) naar du gaaer, din Gang ikke skal blive snever, og naar du løber, du ikke skal støde dig.

  • 7(Om) Tusinde falde ved din Side, og ti Tusinde ved din høire Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.

  • 15Deres Sværd skal komme i deres (eget) Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.

  • 8De kjende ikke Fredens Vei, og (der er) ingen Ret i deres Gange; deres Stier forvende de for sig selv, hver, som træder derpaa, veed ikke af Fred.

  • 4at de Saarede skulle falde i Chaldæernes Land, og de Igjennemstukne paa dens Gader.

  • 20De skulle falde midt iblandt de Ihjelslagne ved Sværd; den er given til Sværdet, slæber den hen, og alle dens Mangfoldigheder.

  • 11Vold haver gjort sig rede til en Kjep over Ugudelighed; (der skal) Ingen (blive tilovers) af dem eller af deres Mængde eller af deres Bulder, og (der skal) ingen Klage (skee) over dem.

  • 15Sværdet er der udenfor, og Pestilentsen og Hungeren er indentil; den, som er paa Marken, skal døe ved Sværdet, og den, som er i Staden, den skal Hunger og Pestilentse fortære.

  • 8Og I skulle omringe Kongen trindt omkring, Enhver med sine Vaaben i sin Haand, og hvo, som kommer til Ordenerne, skal dødes; og I skulle være hos Kongen, naar han gaaer ud, og naar han gaaer ind.

  • 3(Der ere) Ryttere, som opløfte baade skinnende Sværd og blinkende Spyd, og (der skulle være) mange Ihjelslagne og svare (Hobe døde) Kroppe, ja, der skal ikke! være Ende paa Kroppene, man maa snuble, over deres Kroppe.

  • 29For Rytteres og Bueskytters Lyd flyer hver Stad, de gik (op) i de tykke Skyer og stege op paa Bjergene; hver Stad er forladt, og der er Ingen, som boer i dem.

  • 8Men Gud haver skudt dem; deres Plager ere en hastig Piil.

  • 13Og det skal skee paa den samme Dag, at Herrens store Forstyrring skal være iblandt dem, og de skulle tage fat, hver paa sin Næstes Haand, og den (Ene) skal opløfte sin Haand imod den Andens Haand.

  • 25Og til alle Bjerge, som (pleiede at) hakkes med Hakken, derhen skal du ikke komme af Frygt for Torne og Riis, men det skal være til at lade Øxne udi og lade Faar træde paa.

  • 5Og de skulle være som vældige (Stridsmænd), der træde i Dynd paa Gaderne i Krigen, og de skulle stride, thi Herren skal være med dem; og de, som ride paa Heste, skulle beskjæmmes.

  • 15See, man skal holde sig aldeles fremmed (mod dig, dog) ikke af mig; (men) hvo, der holder sig fremmed hos dig imod dig, skal falde.

  • 10Og de skulle ikke bære Træ af Marken og ei hugge af Skovene, thi de skulle antænde Ild med Vaaben, og de skulle røve dem, af hvilke de ere røvede, og plyndre dem, som dem plyndrede, siger den Herre Herre.

  • 12Saa sagde Herren: Om de ere end lykkelige, og ere vist mange, skulle de dog vist afskjæres, og han skal drage igjennem; jeg haver vel plaget dig, men jeg vil ikke plage dig ydermere.

  • 14Og du skulde ikke staaet paa Veiskjellet, at udrydde dets Undkomne, og du skulde ikke overantvordet dets Overblevne paa Trængsels Dag.

  • 25Dine Folk skulle falde ved Sværdet, og dine Stærke i Krigen.

  • 23De skulle tage fat paa Bue og Glavind; (det er) et grumt (Folk), og de skulle ikke forbarme sig, deres Røst skal bruse som Havet, og de skulle ride paa Heste, rustede som en Mand til Krig, imod dig, du Zions Datter!

  • 10Thi dersom de falde, kan den Ene opreise sin Staldbroder; men vee den, som er ene! naar han falder, er der ingen Anden til at opreise ham.

  • 4Dog vil Ingen trætte, og Ingen straffe den Anden, og dit Folk er som de, der trætte med en Præst.

  • 6De vilde hjælpe, den Ene den Anden, og (den Ene) sagde til den Anden: Vær frimodig.

  • 16hvis Kogger er som en aabnet Grav; de ere allesammen vældige.

  • 3En Ild fortærer foran det, og efter det skal en Lue optænde; foran det er Landet som Edens Have, men efter det som en (meget) øde Ørk, og Ingen skal undkomme for det.