Forkynneren 4:10
Thi dersom de falde, kan den Ene opreise sin Staldbroder; men vee den, som er ene! naar han falder, er der ingen Anden til at opreise ham.
Thi dersom de falde, kan den Ene opreise sin Staldbroder; men vee den, som er ene! naar han falder, er der ingen Anden til at opreise ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Der er En eenlig og ikke selv anden, og haver hverken Søn eller Broder, dog er der ingen Ende paa alt hans Arbeide, og hans Øine mættes ikke af Rigdom, og (han siger ikke): Hvem arbeider jeg til og lader min Sjæl fattes det Gode? dette er ogsaa Forfængelighed, og det er en ond Møie.
9 (Saa er jo) bedre To end Een; thi de have en god Løn af deres Arbeide.
11 Ogsaa, naar To ligge (sammen), da have de Varme, men hvorledes kan Een alene blive varm?
12 Og om Een vilde overvælde ham, kunde To staae imod ham; og den tredobbelte Traad sønderrives ikke hasteligen.
6 De vilde hjælpe, den Ene den Anden, og (den Ene) sagde til den Anden: Vær frimodig.
24 Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand.
16 Thi en Retfærdig kan falde syv Gange, og staae op (igjen), men de Ugudelige skulle støde sig i Ulykke.
17 Du skal ikke glæde dig, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke frydes, naar han støder sig,
17 En Ven elsker altid, og en Broder fødes (til Hjælp) i Nød.
18 Et Menneske, som fattes Forstand, slaaer Haand (i Haand) og bliver fast Borgen hos sin Næste.
4 Du skal ikke see din Broders Asen eller hans Oxe falde paa Veien, og unddrage dig fra dem; du skal opreise dem med ham.
14 Hvor intet Raad er, (der) maa Folket falde, hvor mange Raadgivere ere, (der) er Frelse.
24 En Mand, (som haver) Venner, (ham bør det) at omgaaes venligen med (dem); thi der er den Ven, som hænger (fastere) ved, end en Broder.
4 Dine Taler have opreist den Faldne, og du haver styrket de bøiede Knæ.
12 Derfor, hvo, som tykkes at staae, see til, at han ikke falder.
17 Jern kan skjærpe Jern, og en Mand kan skjærpe sin Næstes Ansigt.
34 Og naar de falde, skulle de blive hjulpne med en liden Hjælp, og Mange skulle føie sig til dem med smigrende (Ord).
10 Er du efterladen paa Nøds Dag, (da) er din Kraft ringe.
18 Og Gud Herren sagde: Det er ikke godt, at Mennesket er for sig alene; jeg vil gjøre ham en Hjælp, som skal være hos ham.
29 Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.
8 Og de skulle ikke fortrykke, den Ene den Anden, de skulle gaae, hver paa sin banede Vei, og de skulle falde over Vaaben, men ikke saares.
11 Formaner derfor hverandre, og opbygger den Ene den Anden, ligesom I og gjøre.
8 Den, som graver en Grav, skal falde i den, og hvo, som sønderriver et Gjærde, ham skal en Slange bide.
9 Hvo, som flytter Stene bort, skal faae Smerte af dem, hvo, der kløver Træer, skal komme i Fare derved.
10 Naar Jernet bliver sløvt, og han ikke skjærper Eggen, da maa han (siden) bruge megen Styrke (dertil), men Viisdom er nyttig til at gjøre (en Ting) ret.
14 Den, som bortvender Miskundhed fra sin Ven, forlader den Almægtiges Frygt.
10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.
3 Mon to kunne gaae tilsammen, om de ikke ere eens med hverandre?
4 Gods kan tilføre mange Venner, men en Ringe maa skilles fra sin Ven.
17 Antaster (Nogen) den med Sværd, (da) bestaaer det ikke, (ei heller) Spyd, Kastegevær eller Pantser.
20 Den, som omgaaes med Vise, skal blive viis, men den, som er Daarers Staldbroder, skal faae Ulykke.
3 Ja, (den haver) bedre end de begge, som endnu ikke haver været til, som ikke saae den onde Gjerning, der gjøres under Solen.
1 Brødre! dersom og et Menneske bliver overilet af nogen Brøst, da hjælper en Saadan tilrette, I Aandelige! med Sagtmodigheds Aand; men see til dig selv, at ikke og du bliver fristet.
2 Bærer hverandres Byrder, og opfylder saaledes Christi Lov.
37 Thi herudi er den Tale sand, at der er En, som saaer, og en Anden, som høster.
18 Saa trøster hverandre med disse Ord!
12 Derfor ydmygede han deres Hjerter ved Møie; de stødte an, og der var ingen Hjælper.
35 Og naar din Broder forarmes, og hans Formue tager af hos dig, da skal du styrke ham som en Fremmed og en Gjæst, at han kan leve med dig.
10 Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Huus paa din Modgangs Dag; en Nabo er bedre nær hos, end en Broder langt borte.
25 Bekymring i en Mands Hjerte nedbøier det, men et godt Ord skal glæde det.
4 Men hver prøve sin egen Gjerning, og da skal han have Ros for sig selv alene, og ikke for Andre;
14 Vær ved godt (Mod) paa en god Dag, men see dig for paa en ond Dag; thi Gud haver ogsaa gjort denne ved Siden af den (anden) derfor, at Mennesket ikke skal finde Noget (af det, som skal skee) efter ham.
14 En Mands Mod kan opholde ham i hans Sygdom, men naar Modet er nedslaget, hvo kan (da) bære det?
14 du skal kaste din Lod midt iblandt os, vi ville allesammen have een Pose, —
6 En Haandfuld med Rolighed er bedre end begge Næver fulde med Møie og Aandsfortærelse.
27 Hvo, som graver en Grav, skal falde i den, og hvo, som opvælter en Steen, paa ham skal den komme tilbage.
11 Men han sagde til dem: Hvilket Menneske er iblandt eder, som haver et Faar, og, dersom det falder i en Grav om Sabbaten, ikke tager fat paa det og drager det op?
14 Herren opholder alle dem, som falde, og opreiser alle de Nedbøiede.
10 Hvo, som forvilder de Oprigtige paa en ond Vei, han skal falde i sin Grav, men de Fuldkomne skulle arve Godt.
24 og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opmuntre hverandre til Kjærlighed og gode Gjerninger,