1 Korinterbrev 10:12
Derfor, hvo, som tykkes at staae, see til, at han ikke falder.
Derfor, hvo, som tykkes at staae, see til, at han ikke falder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Men alle disse Ting skede dem som Forbilleder; men det er skrevet os til Advarsel, til hvilke de sidste Tider ere komne.
17Derfor, I Elskelige! efterdi I vide det forud, vogter eder, at I ikke lade eder henrive med af de Ryggesløses Vildfarelse og falde fra eders egen Fasthed.
10Derfor, Brødre! anvender desmere Flid paa at befæste eders Kald og Udvælgelse; thi naar I gjøre dette, skulle I ikke nogensinde støde an.
9Men seer til, at denne eders Frihed ikke maaskee bliver de Skrøbelige til Anstød.
10Thi dersom Nogen seer dig, som haver Kundskab, sidde tilbords i Afgudens Huus, opmuntres da ikke dens Samvittighed, som er skrøbelig, til at æde Afguds-Offere?
12Seer til, Brødre! at der ikke nogensinde i Nogen af eder skal være et ondt, vantro Hjerte, saa at han affalder fra den levende Gud.
11Lader os derfor beflitte os paa at komme ind til hiin Hvile, paa det ikke Nogen skal falde efter samme Vantroes Exempel.
40Seer nu til, at det ikke kommer over eder, som er sagt ved Propheterne:
15og seer til, at ikke Nogen forsømmer Guds Naades Tid, at ikke nogen bitter Rod, som skyder op, skal gjøre Forvirring, og Mange ved den besmittes,
1Derfor bør det os desmere at holde fast ved det, vi have hørt, at vi ikke skulle bortrives.
13Eder er ingen Fristelse paakommen, uden menneskelig; men Gud er trofast, som skal ikke lade eder fristes over eders Formue, men skal gjøre baade Fristelsen og dens Udgang saa, at I det kunne taale.
14Derfor, mine Elskelige! flyer fra Afgudsdyrkelsen!
6ikke En, som nylig er bleven en Christen, at han ikke skal opblæses og falde i Djævelens Dom.
1Lader os derfor, da Forjættelse om at indgaae til hans Hvile endnu staaer os aaben, vogte os, at ikke Nogen af eder skulde synes at blive tilbage.
9Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
3Thi dersom Nogen tykkes sig at være Noget og er dog Intet, han bedrager sig selv.
24Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra alt Anstød og fremstille eder for sin Herlighed, ustraffelige, i Fryd,
31Det er forfærdeligt at falde i den levende Guds Hænder.
8Giver Agt paa eder selv, at vi ikke skulle tabe, hvad vi ved vort Arbeide have erhvervet, men maae bekomme en fuld Løn.
9Lader os ei heller friste Christum, som og Nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.
18Ingen bedrage sig selv; dersom Nogen iblandt eder tykkes sig at være viis i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis.
10Jeg lagde Grundvold som en viis Bygmester, efter den Guds Naade, som mig er given, men en Anden bygger derpaa; men Enhver see til, hvorledes han bygger derpaa;
12Derfor retter de hængende Hænder og de afmægtige Knæ,
13og gjører sikkre Trin med eders Fødder, at ikke det Halte skal drages (mere) af Lave, men snarere helbredes.
12Altsaa skal da hver af os gjøre Gud Regnskab for sig selv.
13Derfor lader os ikke mere dømme hverandre; men dømmer heller dette, at Ingen maa sætte Anstød eller Forargelse for sin Broder.
21Thi dersom Gud ikke haver sparet de naturlige Grene, skal han vel ei heller spare dig.
10Er du efterladen paa Nøds Dag, (da) er din Kraft ringe.
16Tager eder vare, at eders Hjerte ikke bliver bedaaret, at I vige af og tjene andre Guder, og tilbede for dem,
5Han er en foragtet Lampe efter den Trygges (stolte) Tanke, han er færdig til at snuble med Foden.
7See I paa det Udvortes? Dersom Nogen hos sig selv stoler paa, at han hører Christum til, han slutte igjen fra sig selv, at, ligesom han hører Christum til, saa høre og vi Christum til.
13Vaager, staaer faste i Troen, værer mandige, værer stærke!
11Vogt dig, at du ikke forglemmer Herren din Gud, saa du ikke holder hans Bud og hans Rette og hans Skikke, som jeg byder dig idag;
1Brødre! dersom og et Menneske bliver overilet af nogen Brøst, da hjælper en Saadan tilrette, I Aandelige! med Sagtmodigheds Aand; men see til dig selv, at ikke og du bliver fristet.
15Seer derfor til, hvorledes I skulle omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise,
26Overvei din Fods Sti, og alle dine Veie skulle befæstes.
13Derfor tager Guds fulde Rustning paa, at I kunne gjøre Modstand paa den onde Dag og bestaae efter at have overvundet Alt.
18Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.
12Thi vi tør ikke regne os iblandt eller ligne os med Somme, der prise sig selv; men de forstaae ikke, at de maale sig med sig selv og ligne sig med sig selv.
7Thi ikke tænke det Menneske, at han skal faae Noget af Herren.
24og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opmuntre hverandre til Kjærlighed og gode Gjerninger,
3Betragter derfor den, som haver taalmodigen lidt en saadan Modsigelse af Syndere imod sig, paa det at I ikke skulle blive trætte og forsage i eders Sjæle.
36at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde eder sovende.
6Men disse Ting ere blevne Forbilleder for os, at vi ikke skulle have Lyst til det Onde, ligesom de havde Lyst (dertil).
16Giv Agt paa dig selv og paa Lærdommen, bliv ved dermed; thi naar du gjør dette, skal du frelse baade dig selv og dem, som høre dig.
6Men dette, Brødre! haver jeg hentydet paa mig selv og Apollos for eders Skyld, at I kunne lære af os ikke at være kloge over det, som skrevet er, paa det at I ikke for Nogens Skyld skulle opblæses, den Ene imod den Anden.
10Thi der er skrevet: Han skal befale sine Engle angaaende dig, at bevare dig,
29at ikke, naar han faaer lagt Grundvold og ikke kan fuldende det, alle de, som see det, skulle begynde at spotte ham og sige:
16Farer ikke vild, mine elskelige Brødre!
9Hvo, som flytter Stene bort, skal faae Smerte af dem, hvo, der kløver Træer, skal komme i Fare derved.