1 Korinterbrev 10:6
Men disse Ting ere blevne Forbilleder for os, at vi ikke skulle have Lyst til det Onde, ligesom de havde Lyst (dertil).
Men disse Ting ere blevne Forbilleder for os, at vi ikke skulle have Lyst til det Onde, ligesom de havde Lyst (dertil).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Bliver ei heller Afgudsdyrkere, som Nogle af dem, som skrevet er: Folket satte sig ned at æde og at drikke, og stod op at lege.
8 Lader os ei heller bedrive Hor, som Nogle af dem bedreve Hor og faldt paa een Dag tre og tyve tusinde.
9 Lader os ei heller friste Christum, som og Nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.
10 Knurrer ei heller, som og Nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Fordærveren.
11 Men alle disse Ting skede dem som Forbilleder; men det er skrevet os til Advarsel, til hvilke de sidste Tider ere komne.
12 Derfor, hvo, som tykkes at staae, see til, at han ikke falder.
4 og de drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af den aandelige Klippe, som fulgte dem; men Klippen var Christus;
5 men Gud havde ikke Behag i de Fleste af dem; thi de bleve nedslagne i Ørkenen.
14 Men de fik stor Begjærlighed i Ørken, og fristede Gud paa det øde (Sted).
30 De havde ikke endnu styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund,
16 I skulle ikke friste Herren eders Gud, saasom I fristede ham i Massa.
2 saa at I den øvrige Tid i Kjødet ikke fremdeles skulle leve efter menneskelige Lyster, men efter Guds Villie.
3 Thi det er nok, at vi i den forbigangne Livstid have bedrevet Hedningernes Villie, der vi vandrede i Uteerlighed, Lyster, Fylderi, Fraadseri, Drukkenskab og utilbørlig Afgudsdyrkelse;
4 hvorover de forundre sig, at I ikke løbe med til den samme frække Ryggesløshed, og de bespotte (eder);
5 ikke i Begjærligheds Brynde, som og Hedningerne, der ikke kjende Gud;
6 at Ingen skal forurette eller bedrage sin Broder i nogen Handel; thi Herren er Hevner over alt Saadant, som vi og forud have sagt og vidnet for eder.
12 Altsaa herske da ikke Synden i eders dødelige Legeme, saa at I ere den lydige i dets Begjæringer.
6 og gjorde Sodomas og Gomorras Steder til Aske og fordømte dem til Ødelæggelse, saa han satte dem til et Exempel for dem, som i Fremtiden vilde leve ugudeligen,
7 Ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stæder, der de i lige Maade som disse vare henfaldne til Utugt og vare gangne efter unaturlig Vellyst, ere satte til et Exempel, idet de lide en evig Ilds Straf:
17 Men paa hvilke harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis Legemer faldt i Ørkenen?
5 Men jeg vil paaminde eder, skjøndt I fuldt vel vide det, at Herren, der han havde frelst Folket af Ægypti Land, dog sidenefter ødelagde dem, som ikke troede.
7 Og værer ikke som eders Fædre og som eders Brødre, som forgrebe sig mod Herren, deres Fædres Gud; derfor gav han dem hen til en Ødelæggelse, saasom I see.
26 Og han talede til Menigheden og sagde: Kjære, viger fra disse ugudelige Mænds Pauluner, og rører ikke ved Noget af det, som dem hører til, at I ikke skulle omkomme i alle deres Synder.
3 Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begjærligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre.
18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, da de begjærede Mad for deres Sjæle.
11 I Elskelige! jeg formaner eder som Fremmede og Udlændinge, at I holde eder fra kjødelige Lyster, som stride imod Sjælen,
9 Men de, som ville vorde rige, falde i Fristelse og Snare og mange daarlige og skadelige Begjæringer, som nedsænke Menneskene i Ødelæggelse og Fordærvelse;
1 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen, og de gik alle igjennem Havet,
24 Derfor haver og Gud givet dem hen i deres Hjerters Begjæringer til Ureenhed, saa at (de) vanære deres egne Legemer indbyrdes.
9 Ikke fordi vi jo havde Magt dertil, men vi vilde give eder os selv til et Mønster at efterfølge.
14 Derfor, mine Elskelige! flyer fra Afgudsdyrkelsen!
22 Eller ville vi opvække Herren til Nidkjærhed? monne vi være stærkere end han?
11 Vee dem! thi de ere gangne paa Cains Vei og have styrtet sig i Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld, og ere ødelagte ved Corahs Gjenstridighed.
12 Og de havde tjent de stygge Afguder, om hvilke Herren havde sagt til dem: I skulle ikke gjøre denne Ting.
5 hvilke tjene ved Afbildningen og Skyggen af det Himmelske, eftersom Moses fik guddommelig Underviisning, der han skulde berede Tabernaklet; thi see til, sagde han, du gjør Alting efter den Lignelse, der blev viist dig paa Bjerget.
3 og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, paa det Tjenesten ikke skal blive lastet;
16 See, disse vare (Aarsag) for Israels Børn, ved Bileams Ord, at antvorde dem til at forgribe sig imod Herren formedelst Peors Handel, hvorfor Plagen var i Herrens Menighed.
22 Thi alle de Mænd, som have seet min Herlighed og mine Tegn, som jeg gjorde i Ægypten og i Ørken, og have nu fristet mig ti Gange og ikke hørt paa min Røst,
6 Og hvorfor ville I forhærde eders Hjerte, ligesom Ægypterne og Pharao forhærdede deres Hjerte? (er det) ikke (saa), at der han havde handlet (underlig) imod dem, da lode de dem fare, og de gik hen?
11 Men du, O Guds Menneske! fly disse Ting; jag derimod efter Retfærdighed, Gudsfrygt, Tro, Kjærlighed, Taalmodighed, Sagtmodighed;
10 Vi have et Alter, af hvilket de ikke have Ret at æde, som tjene ved Tabernaklet.
16 Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud.
56 Men de fristede og forbittrede den høieste Gud, og holdt ikke hans Vidnesbyrd.
5 Døder derfor eders jordiske Lemmer, Horeri, Ureenhed, Blødagtighed, ond Lyst og Gjerrighed, som er en Afgudsdyrkelse;
6 for hvilke (Lasters) Skyld Guds Vrede kommer over Vantroens Børn,
34 Og man kaldte det samme Steds Navn Kibroth-Hattaava, fordi man begrov der Folket, dem, som havde været begjærlige.
18 paa det at de ikke skulle lære eder at gjøre efter alle deres Vederstyggeligheder, som de have gjort for deres Guder, og I (saa) skulle synde mod Herren eders Gud.
8 da forhærder ikke eders Hjerter, som (det skede) i Forbittrelsen paa Fristelsens Dag i Ørkenen,
9 hvor eders Fædre fristede mig, prøvede mig, enddog de saae mine Gjerninger i fyrretyve Aar.
26 Lader os ikke have Lyst til forfængelig Ære, saa at vi trodse hverandre og bære Avind imod hverandre.