1 Timoteusbrev 3:6
ikke En, som nylig er bleven en Christen, at han ikke skal opblæses og falde i Djævelens Dom.
ikke En, som nylig er bleven en Christen, at han ikke skal opblæses og falde i Djævelens Dom.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Men han bør og have et godt Vidnesbyrd af dem, som ere udenfor (Menigheden), at han ikke skal falde i Forhaanelse og Djævelens Snare.
8Desligeste (bør det Menighedens) Tjenere at være ærbare, ikke tvetungede, ikke hengivne til megen Viin, ikke til slet Vinding,
1Det er en troværdig Tale: Dersom Nogen begjærer et Biskop-Embede, han haver Lyst til en god Gjerning.
2Derfor bør det en Biskop at være ustraffelig, een Qvindes Mand, aarvaagen, sindig, skikkelig, gjestfri, beqvem til at lære Andre,
3ikke hengiven til Viin, ikke til at slaae, ikke til slet Vinding, men billig, ikke kivagtig, ikke pengegjerrig,
4som vel forestaaer sit eget Huus, som haver lydige Børn med al Ærbarhed,
5— thi dersom Nogen ikke veed at forestaae sit eget Huus, hvorledes kan han sørge for Guds Menighed? —
6saafremt en Saadan er ustraffelig, een Qvindes Mand, som haver troende Børn, der ikke ere beskyldte for Ryggesløshed eller ere gjenstridige.
7Thi det bør en Biskop at være ustraffelig, som en Guds Huusholder, ikke indtagen af sig selv, ikke vredagtig, ikke hengiven til Viin, ikke til at slaae, ikke til slet Vinding,
12Derfor, hvo, som tykkes at staae, see til, at han ikke falder.
3Dersom Nogen lærer anderledes og holder sig ikke til vor Herres Jesu Christi sunde Ord og til den Lærdom, (som fører) til Gudfrygtighed,
4han er opblæst, skjøndt han Intet veed, men er syg for Spørgsmaal og Ordkrig, af hvilke kommer Avind, Trætte, Bespottelse, ond Mistanke,
10Unddrag dig fra et kjettersk Menneske, naar du eengang og atter haver paamindet ham,
11vidende, at en Saadan er forvendt og synder, fordømt af sig selv.
1Mine Brødre! ikke Mange (af eder) blive Lærere, efterdi I vide, at vi skulle faae større Ansvar!
3og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, paa det Tjenesten ikke skal blive lastet;
5som have Gudfrygtigheds Skin, men fornegte dens Kraft. Fly ogsaa disse!
6Thi af dem ere de, som snige sig ind i Husene og besnære Qvindfolk, som ere betyngede med Synder og drives af mangehaande Lyster,
7som lære altid og kunne aldrig komme til Sandheds Erkjendelse.
17Derfor, I Elskelige! efterdi I vide det forud, vogter eder, at I ikke lade eder henrive med af de Ryggesløses Vildfarelse og falde fra eders egen Fasthed.
26og de kunde komme til sig selv igjen fra Djævelens Snare, af hvem de ere fangne til (at gjøre) hans Villie.
10men meest dem, som vandre efter Kjødet i Besmittelsens Lyster, og foragte Herredømme. Dumdristige, selvraadige, bæve de ikke ved at bespotte Værdigheder,
6Men dette, Brødre! haver jeg hentydet paa mig selv og Apollos for eders Skyld, at I kunne lære af os ikke at være kloge over det, som skrevet er, paa det at I ikke for Nogens Skyld skulle opblæses, den Ene imod den Anden.
18Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.
18Ingen bedrage sig selv; dersom Nogen iblandt eder tykkes sig at være viis i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis.
10Men disse skulle og først prøves, siden maae de betjene Embedet, hvis de ere ustraffelige.
11Desligeste (bør det deres) Hustruer (at være) ærbare, ikke Bagtalersker, men aarvaagne, troe i alle Ting.
6Forman ligesaa de unge Mænd at være sindige,
7idet du viser dig selv i alle Maader som et Mønster paa gode Gjerninger, og i din Lære Reenhed, Alvorlighed,
6Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn.
6Eders Ros er ikke smuk; vide I ikke, at en liden Suurdeig gjør den ganske Deig suur?
11thi hans Anslag ere os ikke ubekjendte.
22Læg ikke snarligen Hænder paa Nogen; gjør dig og ikke deelagtig i fremmede Synder; hold dig selv reen.
3Lader Ingen bedrage eder i nogen Maade; thi først maa jo Frafaldet komme og det Syndens Menneske aabenbares, Fordærvelsens Søn,
18Lader Ingen tage Klenodiet fra eder, som giver sig Skin af Ydmyghed og Engles Dyrkelse, indladende sig i Ting, som han ikke haver seet, forfængeligen opblæst af sit kjødelige Sind,
3ikke som de, der ville herske over (Herrens) Arv, men som de, der blive Mønstre for Hjorden;
3Thi dersom Nogen tykkes sig at være Noget og er dog Intet, han bedrager sig selv.
15Tal dette, og forman og irettesæt med al Myndighed; lad Ingen foragte dig.
12Lad Ingen (komme til at) foragte dig for din Ungdoms Skyld, men vær et Exempel for dem, som troe, i Tale, i Omgjængelse, i Kjærlighed, i Aand, i Tro, i Kydskhed.
6Naar du foreholder Brødrene dette, skal du være en god Jesu Christi Tjener, opfødt i Troens og den gode Lærdoms Ord, hvilken du haver efterfulgt.
27giver ikke heller Djævelen Rum.
13Ingen sige, naar han fristes: Jeg fristes af Gud; thi Gud fristes ikke af det Onde, men han frister heller Ingen.
9Men de, som ville vorde rige, falde i Fristelse og Snare og mange daarlige og skadelige Begjæringer, som nedsænke Menneskene i Ødelæggelse og Fordærvelse;
1Skjæld ikke paa en Gammel, men forman ham som en Fader, de Unge som Brødre,
24Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra alt Anstød og fremstille eder for sin Herlighed, ustraffelige, i Fryd,
14Paamind om disse Ting og vidne for Herren, at de ikke kives om Ord, hvilket er til ingen Nytte, men til Forvildelse for dem, som høre derpaa.
15Thi allerede have Nogle vendt sig bort efter Satan.
2Og I ere opblæste? og ere ikke meget mere sørgmodige, saa at den, som haver gjort denne Gjerning, maatte udstødes fra eder?
15Dette er ikke den Viisdom, som kommer ovenfra ned, men en jordisk, sandselig, djævelsk;
9Men Michael, den Overengel, der han tvistede med Djævelen og talede om Mose Legeme, turde ikke fremføre en Bespottelsesdom, men sagde: Herren straffe dig!