Titusbrevet 3:10
Unddrag dig fra et kjettersk Menneske, naar du eengang og atter haver paamindet ham,
Unddrag dig fra et kjettersk Menneske, naar du eengang og atter haver paamindet ham,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11vidende, at en Saadan er forvendt og synder, fordømt af sig selv.
9Men hold dig fra daarlige Spørgsmaal og Slægtberegninger og Trætter og Stridigheder om Loven; thi de ere unyttige og forfængelige,
14Men dersom Nogen ikke lyder vor Formaning i Brevet, da mærker denne og haver Intet at skaffe med ham, at han maa skamme sig.
15Dog holder ham ikke som en Fjende, men paaminder ham som en Broder.
13Dette Vidnesbyrd er sandt. Desaarsag straffe du dem strengeligen, at de maae blive sunde i Troen
14og ikke agte paa jødiske Fabler og Menneskers Bud, som vende sig fra Sandheden.
6Men vi byde eder, Brødre! i vor Herres Jesu Christi Navn, at I holde eder fra hver Broder, som omgaaes uskikkeligen og ikke efter den Lærdom, som han annammede af os.
9Hver den, som afviger og ikke bliver i Christi Lærdom, haver ikke Gud; hvo, som bliver i Christi Lærdom, han haver baade Faderen og Sønnen.
10Dersom Nogen kommer til eder og fører ikke denne Lærdom, saa annammer ham ikke tilhuse og byder ham ikke velkommen.
11Thi hvo, som byder ham velkommen, bliver deelagtig i hans onde Gjerninger.
17Men jeg formaner eder, Brødre! at I give Agt paa dem, som volde Splid og Forargelse tværtimod den Lærdom, som I have lært; og viger bort fra dem.
3Dersom Nogen lærer anderledes og holder sig ikke til vor Herres Jesu Christi sunde Ord og til den Lærdom, (som fører) til Gudfrygtighed,
4han er opblæst, skjøndt han Intet veed, men er syg for Spørgsmaal og Ordkrig, af hvilke kommer Avind, Trætte, Bespottelse, ond Mistanke,
5og de Menneskers unyttige Forhandlinger, som ere fordærvede i Sindet, berøvede Sandheden, som mene, at Gudsfrygt er et Middel til Vinding. Hold dig fra Saadanne!
17Men hører han dem ikke, da siig Menigheden det; men hører han ikke Menigheden, da skal han være for dig ligesom en Hedning og Tolder.
12og have den Dom, at de have sveget den første Tro.
5som have Gudfrygtigheds Skin, men fornegte dens Kraft. Fly ogsaa disse!
10Derfor naar jeg kommer, vil jeg erindre de Gjerninger, som han gjør, idet han med onde Ord bagvasker os, og ikke nøiet hermed, antager han selv ikke Brødrene, og dem, som ville, formener han det og udstøder dem af Menigheden.
4og ikke agte paa Fabler og Slægtregistre uden Ende, som mere komme Spørgsmaal afsted, end gudelig Opbyggelse i Troen.
16Men hold dig fra den vanhellige løse Snak; thi Saadanne gaae stedse videre i Ugudelighed,
17og deres Ord vil æde om sig som dødt Kjød; iblandt dem ere Hymenæus og Philetus,
6ikke En, som nylig er bleven en Christen, at han ikke skal opblæses og falde i Djævelens Dom.
17At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.
10Skjørlevnere, Syndere imod Naturen, Mennesketyve, Løgnere, Meenedere og hvad Andet, der er imod den sunde Lærdom,
9som holder fast ved det sande Ord efter Undervisningen, at han kan være mægtig til baade at formane ved den sunde Lærdom og at overbevise dem, som sige imod.
10Thi Mange ere gjenstridige, føre forfængelig Snak og bedaare Sindet, meest de af Omskjærelsen,
23Men undslaa dig for daarlige og unyttige Spørgsmaal, efterdi du veed, at de føde Strid af sig.
19Thi der maa og være Partier iblandt eder, at de Retskafne iblandt eder kunne blive aabenbare.
7Men sky de vanhellige og kjærlingagtige Fabler; derimot, øv dig selv til Gudfrygtighed.
14Paamind om disse Ting og vidne for Herren, at de ikke kives om Ord, hvilket er til ingen Nytte, men til Forvildelse for dem, som høre derpaa.
13Men Gud dømmer dem, som ere udenfor. Bortskaffer dog den Onde fra eder selv!
9Lader eder ikke omdrive af de mangehaande og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Naaden, ikke ved Mad, hvoraf de ingen Nytte have havt, som holdt sig dertil.
17Derfor, I Elskelige! efterdi I vide det forud, vogter eder, at I ikke lade eder henrive med af de Ryggesløses Vildfarelse og falde fra eders egen Fasthed.
15Tal dette, og forman og irettesæt med al Myndighed; lad Ingen foragte dig.
6hvorfra Nogle afvege og vendte sig til forfængelig Snak;
8Hvo derfor, som foragter (dette), han foragter ikke et Menneske, men Gud, som og gav sin Hellig-Aand i os.
9Som jeg sagde, saa siger jeg og nu igjen: Dersom Nogen prædiker et andet Evangelium for eder end det, I annammede, han være en Forbandelse!
10og (det skrev jeg) aldeles ikke om Skjørlevnere i denne Verden, eller Gjerrige, eller Røvere, eller Afgudsdyrkere; ellers maatte I gaae ud af Verden.
11Men nu haver jeg skrevet eder til, at I skulle Intet have at skaffe (med ham), dersom Nogen, der kaldes en Broder, er en Skjørlevner, eller Gjerrig, eller en Afgudsdyrker, eller en Skjendegjæst, eller en Dranker, eller en Røver, at I skulle end ikke æde med en Saadan.
25med Sagtmodighed undervisende dem, som modsætte sig, om Gud vilde engang give dem Omvendelse til Sandheds Erkjendelse,
17Men I, Elskelige! kommer de Ord ihu, som forud ere talede af vor Herres Jesu Christi Apostler;
16De bekjende, at de kjende Gud, men fornegte ham med Gjerningerne, efterdi de ere vederstyggelige og ulydige og uduelige til al god Gjerning.
19Antag ikke noget Klagemaal mod nogen af de Ældste, uden efter to eller tre Vidner.
20Irettesæt dem, som synde, for Alles Aasyn, at og de Andre kunne have Frygt.
4Thi nogle Mennesker have indsneget sig, om hvilke fordum denne Dom er forud skreven: (De ere) Ugudelige, som misbruge vor Guds Naade til Uteerlighed og fornegte den eneste Hersker, Gud, og vor Herre Jesum Christum.
10Tugt er ond for den, som forlader en Sti; den, som hader Straf, skal døe.
22hvilket Alt er til Fordærvelse ved Misbrug —efter Menneskenes Bud og Lærdomme?
20Thi dersom de, der have undflyet Verdens Besmittelse ved den Herres og Frelsers Jesu Christi Erkjendelse, igjen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det Sidste med dem blevet værre end det Første.
3Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begjærligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre.
7som lære altid og kunne aldrig komme til Sandheds Erkjendelse.